Mad fra 6 – 9 måneder

Igang med skemaden

Uanset om dit barn er begyndt med s​kemad i 4, 5 eller 6 måneders alderen, så tager mad-eventyret fart nu, hvor dit barn bliver 6-9 måneder gammel. I denne alder sker en kæmpe udvikling, og dit barn vil gradvist begynde at spise samme mad, som den øvrige familie får.

Maden skal fortsat koges eller tilberedes i ovn, og så længe dit barn er under 12 måneder, så bør du ikke bruge salt i maden, og du bør også undgå stærke krydderier. Dit barn vil dog gerne have mad, som smager af noget, og det er derfor rigtig godt, hvis du kan variere dit barns indtag af forskellige fødevarer og dermed forskellige smage, ligesom du også gerne må bruge f.eks. lidt løg, hvidløg, soltørrede tomater eller lignende i maden, som kan give smag. Tørrede krydderier som mild karry, oregano, timian og lignende kan også fint bruges i madlavningen.

Efterhånden som barnet bliver bedre til at tygge, gøres maden gradvist grovere. Det vil f.eks. være en god idé at give dit barn havregrød eller flerkornsgrød. Øllebrød er også en god ret at give dit barn, fordi det kan vænne barnet til rugbrødssmagen, så barnet kender denne smag, når I begynder med rugbrødshapsere. I alderen 6-9 måneder, må du også meget gerne gradvist begynde at mose grøntsager med en gaffel og ikke længere blende det, så barnet på denne måde vænnes til at spise mad, som giver lidt mere bid og tyggemodstand. 

Frugt og bær

Barnet kan fra 6 måneders alderen spise al slags frugt, frisk eller kogt. Frugtmos er stadig rigtig godt at give. Det er med til at holde maven igang naturligt, det sikrer dit barn forskellige vitaminer, og så kan det øge optagelsen af jern fra en grød, når det bruges som topping på grøden. Dit barn vil også nyde at spise mere og mere selv, og bær og bløde frugtbåde kan gives i hånden, når du fornemmer, at dit barn virker klar til at kunne tygge dette. Giv aldrig hårde æblebåde elller lignende, som knækker let, og som øger risikoen for, at dit barn får noget galt i halsen, og hav altid dit barn under opsyn, når det sidder og spiser.

Grøntsager, bælgfrugter og linser

I 6-9 måneders alderen må dit barn få alle slags grøntsager: Kartoffel, gulerod, blomkål, broccoli, squash, pastinak, persillerod, løg, jordskokker, kålrabi, hvidkål, peberfrugt, skorzonerødder, spidskål, savoykål, ærter, majs, grønne bønner, porrer, tomater (uden skræl), agurk, avokado.. Også bælgfrugter (brune og hvide bønner) og linser er fint at give barnet, som en del af en varieret kost. Barnet må også gerne få rodfrugter, som f.eks. selleri, spinat og rødbede - men de indeholder større mængder nitrat. De må derfor kun gives i små mængder og bør ikke udgøre mere end 1/10 af portionen, ellers skal de gives med 14 dages mellemrum.

Kød og fisk

Fra 6 måneders alderen gives også kød og fisk. I begyndelsen kan du tilsætte en lille skefuld kød eller fisk i grøntsagsmosen. Det kan være med til at give mosen lidt struktur, og gradvist kan du så tilsætte mere, så mosen får mere og mere bid. I starten vil det være rigtig godt, at du koger eller tilbereder kød eller fisk i ovnen, fremfor at stege det på en pande. I takt med at dit barn bliver ældre og bedre til at tygge og bearbejde føden, så vil det dog fint kunne spise f.eks. frikadeller eller fiskefilet, selvom det er stegt på panden. Sørg altid for at kød og fisk er varmet godt igennem.

Vær opmærksom på at færdiglavet fars, som du f.eks. køber hos fiskehandleren, kan have et ret højt indhold af salt. Det kan derfor være en god idé at bede fiskehandleren om at lave en fiskefars til dig uden salt, eller du kan vælge at lave fiskefarsen selv.

Hvilken type kød

Det er ofte en fordel at starte med hakket kød. Her er udbuddet stort, det er let for dig at tilberede, og det er let at spise for et lille barn. Det er en god idé at begynde med de lyse kødtyper, som f.eks. kylling og kalkun - og stille og roligt kan du så udvide med gris, kalv, okse, lam, and... Skal I have et helt stykke kød en aften f.eks. kyllingebryst, så kan du sagtens koge lidt af dette og derefter hakke det fint, før du kommer det i grøntsagsmosen. 

Du kan også med fordel lave små kødboller af hakket kød, som du kan have liggende klar i fryseren og bruge, hvis I en dag f.eks. skal have engelsk bøf eller lignende, som jeres barn ikke kan spise, Kødboller kan du lave på følgende måde:

1. Lav en fars ved at blande hakket kød, løg, mel og æg.

2. Form farsen til boller med en lille ske og kom dem i en gryde med kogende vand. 

3. Lad kødbollerne koge godt, ofte i 5-10 minutter afhængig af størrelse. Når kødbollerne er færdige, flyder de op til overfladen.

4. Hvis du koger grøntsager, kan du med fordel lade kødbollerne koge med. De kogte kødboller kan enten serveres ved siden af eller blandet i grøntsagsmosen. Husk også altid fedtstof og modermælkserstatning i mosen, før du serverer.

Hvilken type fisk

Det er ofte en god idé at starte med de lysere fisketyper, som f.eks. torsk, rødspætte eller laks. Disse fisketyper er milde i smagen, og det kan mange børn godt lide. Også fed fisk er godt, fordi det giver dit barn et naturligt tilskud af de essentielle omega-3 fedtsyrer, som børn skal have. De fede fisketyper er f.eks. laks, makrel, sild - dit barn må dog få rigtig mange slags fisk - og du kan bruge både frisk fisk og fisk fra dåse. Ud over de allerede nævnte fisketyper, kan du også give dit barn f.eks. torskerogn, fiskerogn, rødtunge, skrubbe, kuller, kulmule, sej... 

Dit barn må ikke få tun, heller ikke tun fra dåse. Dit barn må heller ikke få helleflynder, sværdfisk, sildehaj, gedde, aborre, sandart, oliefisk, og rokke - som alt sammen hører til det, man kalder de store rovfisk. Heldigvis er det ikke de fisketyper, som vi normalt spiser mest af i ...

... Danmark. 

Du kan på lave fiskeboller på samme måde, som du laver kødboller, så du har fisk parat i fryseren, som du naturilgt kan komme i en grøntsagsmos. Ønsker du at lave fisk i ovnen, så gøres det lettest ved at:

1. Smøre et ovnfast fad og lægge fisken her. Fileter af laks, torsk, skrubbe, rødspætte og laks er særligt velegnet.

2. Stil fadet i en forvarmet ovn på 200 g i ca. 15 min. Det afhænger af filetens størrelse. Du kan se, at fisken er færdig, når kødet er blevet fast og har skiftet farve.

Når fisken er færdig i ovnen, så kan du bruge en gaffel til at dele den og derefter komme den i grøntsagsmosen. Dit barn kan også, i takt med at barnet bliver ældre, sidde og spise fisken selv med enten fingrene eller en gaffel. 

Æg 

Æg kan også gives fra 6 måneders alderen, og det anbefales, at du giver æg hårdkogt eller bruger det i f.eks. fars, postejer eller æggepandekager. Det er vigtigt, at ægget med sikkerhed varmes helt igennem.

Brød og fuldkorn

Når barnet bliver omkring 8 måneder, så vil det ofte være parat til at spise brød, og det er her vigtigt, at der varieres mellem de forskellige brødtyper. Små børn har brug for mere fedt og et højere kalorieindhold end større børn og voksne, og derfor skal små børn ikke tilbydes så meget fuldkorn, som anbefalingen ellers er.

Dit barn har glæde af at få f.eks. havregrød, øllebrød, rugbrød og forskelligt fuldkornshvede brød. Når du vælger brød, så vælg brød med fuldkornsmærket, som ligger tungt i hånden, men som ikke indeholder hele kerner. Lyst brød kan godt have et højt indhold af fuldkorn. Lad halvdelen af dit barns indtag af brød være rugbrød og fuldkornshvedebrød - resten af barnets indtag bør varieres med de hvide brødtyper og lettere grove brødtyper.

Når I spiser f.eks. pasta, så varier også her mellem de lyse typer og fuldkornstyperne, så dit barn ikke kun får en slags - og varier også meget gerne dit barns indtag af pasta med kartofler.

Pålæg

I takt med at dit barn omkring 8 måneders alderen begynder at spise brødhapsere, så er det rigtig godt, at du varierer barnets pålæg. I princippet kan alt bruges til pålæg, men i begyndelsen vil det ofte være en fordel at begynde med smørbart pålæg, som fås i mange varianter. Du kan f.eks. bruge smøreost, leverpostej eller lignende, ligesom du også kan købe smørbart fiskepålæg.

Derudover kan du med fordel også bruge rester fra aftensmaden. Det kan være fiskefrikadelle eller almindelig frikadelle, et stykke hamburgerryg eller lidt kylling. Også kartofler kan smage rigtig godt på brød eller kan spises ved siden af rugbrødet. På et tidsupunkt vil dit barn måske helst have maden serveret hver for sig, og det er helt okay, hvis dit barn spiser pålægget, før det spiser brødet eller omvendt - det vigtigste er, at dit barn synes, det er dejligt at spise. Giv altid gerne frugt, bær og grønt sammen med brød og pålæg. 

Ost

Dit barn må gerne få ost. Det kan være smøreost, som du kommer på brødet. I takt med at dit barn begynder at kunne spise mere og mere selv, så kan det også være en skive ost eller anden form for gnaveost, som dit barn selv kan sidde med i hånden.

Ost kan også bruges på en varm ret, det kan rives eller drysse på f.eks. pasta, fisk eller lignende. Vær opmærksom på brug at f.eks. parmesan og salt indholdet.

Giv dit barn pasteuriseret ost.

Mælk og mælkeprodukter

I alderen 6-9 måneder skal dit barn stadig tilbydes modermælk eller modermælkserstatning. Dette bibeholdes, til barnet er godt 12 måneder gammel. Først ved 1 års alderen kan barnet introduceres for komælk, som drikkemælk af en kop. 

Efter 9 måneders alderen, hvor barnet spiser mere og mere familiemad, kan du dog godt give dit barn lidt sovs sammen med aftensmaden, ligesom dit barn i 9-12 måneders alderen også gerne må begynde at få lidt surmælksprodukt. Der kan gives sødmælksyoghurt, A38 og tykmælk, det vil sige neutrale produkter med lavt proteinindhold og en fedtprocent på 3.5%. I 9 måneders alderen kan gives 50 ml, og mængden kan gradvist øges til 100 ml dagligt ved 12 måneder. 

Der må ikke gives f.eks. skyr, fromage frais, ymer og ylette til børn under 2 år, på grund af proteinindholdet. 

Obs på jernholdige fødevarer

Når barnet bliver 6 måneder, så er de medfødte jerndepoter brugt op. Derfor anbefales det, at alle børn efter 6 månedersalderen tilbydes jernholdige fødevarer.

- Giv dit barn modermælkserstatning, hvis barnet har behov for anden mælk end modermælk. 

- Trap gradvist ned for mælkeindtaget, samtidig med at mængden af skemad sættes op. Hvis mælkeindtaget er for stort, kan kosten blive for ensidig, fordi der så ikke er plads i maven til f.eks. de jernholdige fødevarer.

- Lav hjemmelavet grød på forskellige typer gryn og mel - og tilsæt modermælkserstatning. Brug gerne frugtmos som topping på grøden, da det kan fremme optagelsen af jern. Varier evt. med færdiglavede produkter.

- Giv dit barn kød, fjerkræ og fisk ved så mange måltider som muligt.

- Giv varieret pålæg - så dit barn får kød, fisk og grøntsagspålæg og giv gerne frugt til måltidet.

- Varier pålæg med hårdkogt æg og rester fra aftensmaden.

Hvis du vil vide mere og guides igennem maden indtil dit barn er 18 måneder gammel, så vil jeg anbefale dig min bog "Helens bog om Børn & Mad". Du finder opskrifter, dagsplaner og kan slå fødevarer op, hvis du er i tvivl om, hvad dit barn må spise, hvornår og hvordan :)

Rigtig god appetit :)

Helen