Annonce

Annonce

Vilje til forandring


12. maj 2008

”Den eneste, der forhindrer dig i fuldt ud at leve det liv, d​u virkelig ønsker dig, er dig selv”.

For mig var dette en temmelig provokerende indsigt, som det tog tid at fatte i sit fulde omfang. Men omvendt er der også en utrolig power at hente i at forstå det udsagn. Én gang for alle kan vi slippe for offerrollenog i stedet fokusere på det valg, vi står overfor og de konsekvenser, som følger i kølvandet.For år tilbage befandt jeg mig et sted i mit liv, med en grundlæggende følelse af en styg mellemtilfredshed, og følelser som kronisk træthed, irritabilitet og en manglende evne til virkelig at mærke mig selv. Jeg havde konstant en plade spillende i mit hoved hvor temaet var ” Stakkels Rikke, du har det hele og du er stadig ikke rigtig glad” Jeg havde følelsen af, at det var nu eller aldrig jeg måtte tage mig selv alvorlig. Jeg kunne fortsætte ad den kendte mentale rute og fornægte, hvad jeg dermed gjorde mod mig selv og mine kære.Eller jeg kunne vælge at se mig selv i øjnene, være ærlig omkring konsekvenserne af mine handlinger og for første gang i mit liv tage en beslutning om at vælge mig selv, mit eget selvværd og min egen lykke til og vælge den selvsaboterende adfærd og løgnene over for mig selv fra. Det var faktisk et svært valg at ståoverfor og en svær beslutning at tage. Det krævede vilje at turde vælge mellem det mellemtilfredse liv, som jeg kendte så godt, og så noget fuldstændigt ukendt. Det var skræmmende og pokkers svært, for jeg skullejo finde den vilje uden at ane, hvilken vej jeg skulle gå eller endnu mere frygtindgydende – hvor jeg ville ende.

Så længe vi deponerer vores styrke uden for os selv, forbliver vi ofre. Ofre for vor egen – bevidste eller ubevidste – selvsaboterende adfærd. For mig virkede det ikke at fokusere på, hvorfor og hvordan jeg var havnet med de mønstre, som jeg var. Den vej havde jeg prøvet, og den gav mig ikke andet end mere smerte, mere historie og mere offermentalitet. Naturligvis er det rart at forstå sig selv, men på et visttidspunkt havde jeg forstået nok og trængte til at se en ændring. Jeg fik blandt andet indsigt i at jeg havde valgt uddannelsen som sygeplejerske primæret for at opfylde min mors drøm.

Når jeg spørger mennesker, hvad det er der forhindrer dem i at leve det liv de ønsker, er svarene ofte eksterne forhindringer, så som økonomi, familie, børn, loven, manglende talent, sygdom, religion, manglende ressourcer og tid. Jeg er imidlertid overbevist om, at uanset hvem eller hvad, vi mener, der forhindrer os eksternt, så er det som med fingrene: de tre, der ikke peger ud i verden, vil uværgerligt pege tilbage mod os selv.

En kvinde som jeg for nylig coachede, ønskede at finde sig selv i jobbet igen. Hun mente at en forhindring for at opnå sit mål, var at der konstant var sygmeldte kolleger og at der ikke var et vindue ud ...


Annonce

... mod lyset i hendes kontor. Altså her er vinduet og kollegerne eksterne forhindringer. Er det virkelig vinduet og ellerkollegerne, som er forhindringer, eller er det hende selv? Kan man ikke finde sig selv i sit job, selvom der mangler et vindue eller at der er sygmeldt kolleger?. Jo! Ville det have medført nogle konsekvenser, både følelsesmæssigt og eller praktisk? Helt bestemt! Men dybest set er det hendes eget valg og ansvar; hun vælger ikke at forfølge sit mål og hun vælger at lade sine omgivelser være forhindrende iforhold til at nå sit mål.

Jeg har mødt rigtig mange mennesker, som lader sig stoppe af eksterne forhindringer og lader det være vigtigere end virkeliggørelse af drømmen. Altså vi behøver dybest set ikke at efterleve fores forhindringer. Hvad vil du gøre lige nu, hvis du ikke behøvede at tro på dine eksterne forhindringer er sande forhindringer?Prøv at nævne 3 ting, som du drømmer om at gøre.

Hvad er forhindringerne?

Alle valg har konsekvenser, og ved de fleste valg er der både fordele og ulemper. Så det ene valg er ikke nødvendigvis bedre end det andet. Til gengæld er det uhyre vigtigt, at vi foretager et valg, for gør vi ikke det, sætter vi os mellem to stole. Lige ned midt i mellemtilfredsheden.

Når jeg fortæller om casen ovenfor, møder jeg ofte modstand eller forundring hos tilhørerne. Nogle siger: ”ja ja, den er god med dig, Rikke, jeg kan godt se pointen lige i de eksempler, du nævner her. Men hvad så med ham, der er lam fra halsen og ned, hvis største drøm er at løbe en maraton? Eller kvinden, hvis drøm er en stor børneflok, som har fået at vide, at hun aldrig vil kunne blive gravid? Det er da direkte, fysiske og meget konkret eksterne forhindringer!” Og det har de da ret i – på en måde. Det er en temmelig stor forhindring at skulle løbe et maraton uden ben eller få en masse børn, hvis man biologisk set ikke kan blive gravid. Spørgsmålet er i sådanne situationer: Hvad er det, opfyldelsen af drømmen vil give dig? Hvilket ønske er drømmen i virkeligheden et udtryk for?

Månedens udfordring:

Hvad er det udenfor dig selv, som forhindrer dig at leve det liv, du ønsker?
Hvis de eksterne forhindringer er reelle, så prøv at fokusér på, hvad det ville give dig, at få opfyldt din drøm.Hvilken følelse vil du opnå?
Har du viljen til forandring eller er det bare en historie du fortæller dig selv?
Hvis du har viljen, så er det alt du behøver. Men har du den ikke, så giv slip og accepter at tingene er, somde er. Stolen midt imellem disse to valg er der, hvor du lider. Handl eller accept.

Med ønsket om en rigtig god sommer til dig og dine kære giver Mindset dig samtidig et godt tilbud på coaching.

Kærlig hilsen fra
Rikke Ager Jønbech


Annoncer

Sponsorerede artikler

Olívy - meget mere end bleskift

Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...

Læs mere her



Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tusind tak for dine mange professionelle og anvendelige svar. De har været os til rigtig stor gavn og hjulpet til at stå på egne ben.

Tak for denne brevkasse, som er fantastisk

Hilsen Theas mor og far


Annonce