Annonce

Annonce

Rejseapotek - når du skal rejse med børn


26. juni 2008

Når du skal rejse med børn, vil det være godt med et lille re​jseapotek i kufferten. Der vil naturligvis være forskel på om turen går til de varmere himmelstrøg, til lande med dårlig kloakering og urent drikkevand, samt mange forskellige sygdomme - eller om turen går til Skagen …

Men et lille udvalg, der kan hjælpe mod insektstik, smerter, diarré og lignende kan være godt at have med, og de fleste midler kan købes i håndkøb på apoteket. Vær ekstra opmærksom på at ikke alle midler anbefales til børn under 2 år, og er du i tvivl, bør du altid kontakte en læge.

Husk

Medbring fast medicin, hvis I plejer at tage dette. Og sørg for at have det i håndbagagen.

Medbring termometer, så I har mulighed for at måle en temperatur - det vil lægen altid gerne vide.

Medbring evt. smertestillende og febernedsættende medicin (paracetamol). Det kan købes som mikstur, stikpiller og almindelige tabletter.

Hvad I derudover har behov for at medbringe afhænger helt af, hvor rejsen går hen og af jeres individuelle behov. Du kan altid spørge på apoteket, hvad de vil foreslå dig, hvis du er i tvivl.

Diarré

Mange oplever, at få akut rejsediarré, når de tager til varmere himmelstrøg. Det handler ofte om, at man drikker vand eller spiser mad, der ikke er forarbejdet, som vi kender det hjemmefra. Vandet kan være urent, det samme kan isterninger i kolde drikke. Vær også opmærksom på at salat, frugt og lignende kan være blevet skyllet i urent drikkevand og dermed give maveproblemer.

Både børn og voksne kan have glæde af at indtage mælkesyrebakterier dagligt. I de fleste lande vil I kunne købe yoghurtprodukter af forskellig slags og derved få mælkesyrebakterier på naturlig vis.I kan dog også købe forskellige midler på apoteket - det kan være tabletter eller dråber, som man kan tage, hvis uheldet er ude.

Allergi og kløe

Det kan være en god idé at medbringe antihistaminer. De vil virke kløestillende, hvis barnet reagerer allergisk, får noget udlæt på huden eller bliver bidt af et insekt. Antihistaminer er også det man kender som "høfebertabletter", og der er forskellige muligheder. Nogle piller skal synkes, andre fås som brusetabletter og kan dermed opløses i vand og drikkes.

Transportsyge

Antihistaminer virker også mod transportsyge som køresyge, søsyge og luftsyge. Man kan forebygge ved at tilbyde barnet antihistaminer lige før man skal af sted. Man skal dog være opmærksom på at mange antihistaminer har en søvndyssende virkning, hvorfor barnet ofte vil falde i søvn.

Antihistaminer anbefales normalt ikke til små børn og det gør forskellige tabletter mod transport syge heller ikke. Hvis du på forhånd ved, at dit barn har problemer med transportsyge, så drøft det altid med lægen.

Du kan i stedet overveje at give dit barn et armbånd mod transportsyge. Der findes flere forskellige modeller til både børn og voksne. De virker ved at trykke på nogle akupressurpunkter på håndledet.

Insektbid

Stik fra myg og andre insekter kan forebygges med et insektafvisende middel. Er barnet blevet stukket, så lindres kløen bedst med et lokaltbedøvende middel eller et kløestillende middel. Man kan få stifter (som læbepomader) til at smøre på stikket, man kan også få små spray-flasker til formålet. Ofte vil disse midler være kløestillende og samtidig vil de også tage noget af irritationen og hævelsen. Det kan være en god idé at købe midler, som f.eks. er svanemærket og dermed uden skadelige ...


Annonce

... stoffer.

Smerter

Hvis dit barn får ondt, det kan være smerter i led, muskler, tænder eller andre steder, så kan det være nødvendigt med smertestillende midler. Det fås både som tabletter, stikpiller (suppositorier) til endetarmen og mikstur. Tal med lægen om, hvad den rette dosering til dit barn er. Selvom smertestillende kan købes i håndkøb, så kan det være farligt, og det er vigtigt ikke at overdosere.

Sår

Børn vil naturligt, når de leger, kunne komme til skade og vil i den forbindelse kunne få sår og hudafskrabninger. Rens såret med vand og uparfumeret sæbe og skyl grundigt efterfølgende, så såret er helt rent. Hvis der sidder småsten eller lignende i såret, er det vigtigt, at du får dette fjernet med f.eks. en pincet. Når såret er helt rent, bør det få luft. Bløder det lidt fra såret eller er der tøj eller andet som kan genere såret, vil det være en god idé, at du har medbragt hudvenligt plaster, som kan sættes på.

Forstoppelse

Ligesom mange oplever diarré på ferien, så vil nogen også opleve forstoppelse. Det kan være den fremmede mad, som maven reagerer på, det kan også være, at barnet f.eks. holder sig, vægrer sig mod at gå på toilettet, fordi toiletforholdene er anderledes end hjemme. Forstoppelse forebygges bedst med fiberholdig kost og masser af væske, og her er vand den bedste tørstslukker. Køb altid vand på flaske, hvis I er i udlandet - og ellers bør du sikre dig, at man kan drikke vand fra hanen.

Er barnet meget generet af forstoppelse, kan man også give barnet et afføringsmiddel.

Opkastning

Du kan købe et pulver med sukker og salt, som kan opslæmmes i vand og gives til barnet, hvis dit barn kaster meget op og/eller har meget diarré. Når man kaster op og har voldsom diarré vil man naturligt miste sukker, natrium og kalium, hvorfor barnet kan have behov for dette

Infektion og betændelse

Børn kan, ligesom når I er hjemme, sagtens få en infektion, når I er ude at rejse. Det kan være alt lige fra mellemørebetændelse, halsbetændelse, lungebetændelse osv. til en bullen finger, hvor antibiotika viser sig nødvendit. I mange lande kan man godt købe antibiotika uden recept, men man bør ikke give børn antibiotika uden en lægelig vurdering. Hvis du mener, at det kan blive relevant med antibiotika under rejsen, så tal med lægen om det hjemmefra.

Solskoldning

Solskoldning skal så vidt muligt undgås ved at bruge rigeligt med solcreme, sommertøj og sommerhatte, og så vidt muligt lade barnet opholde sig i skyggen og væk fra middagssolen. Solskoldning er en forbrænding af huden og solskoldninger i barndommen og den tidlige ungdom har betydning for udviklingen af hudkræft.

Hvis dit barn bliver solskoldet, vil huden brænde og gøre rigtigt ondt. Her kan det være en god idé med en lokalbedøvende gel eller spray, der kan kommes på. Det kan blandt andet købes på apoteket.

Termometer, pincet og saks

Hvis dit barn får feber, er det godt at kunne måle temperaturen. Et lille digitaltermometer er derfor altid rart at have med. En pincet er god, hvis du skal fjerne splinter eller småsten i sår, en saks er godt, når plaster f.eks. skal klippes til i størrelsen.

Du behøver naturligvis ikke medbringe alle ovenstående ting til rejsen. Det afhænger som sagt helt af, hvor jeres rejse går hen, hvordan I skal bo osv. Men jeg håber, at det kan give lidt idé om, hvad der kan være nødvendigt, når man rejser til udlandet med børn.

Rigtig god rejse!

Bedste hilsner

Helen Lyng Hansen

Sundhedsplejerske


Annoncer

Sponsorerede artikler

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om dit barns udvikling. Bogen er propfyldt med nyttig viden for alle forældre!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusinde tak for dit svar på min sidste henvendelse. Jeg blev i meget bedre humør efter at have læst det. Min mand og jeg har talt en masse sammen, og der er faldet ro over hverdagen igen. Tusinde tak!

Ermelin - mor til pige på 3 måneder


Annonce