Annonce

Annonce

Nye kost- og motionsråd til gravide


24. august 2008

Sundhedsstyrelsen er juli måned 2008 kommet med nye anbefalin​ger vedr. kost og motionsråd til gravide og det er vigtigt at du som gerne vil være gravid og du som er gravid kender til disse.
 
Gravide tilrådes at spise en almindelig sund kost. Dette kan man gøre ved at følge de 8 kostråd:

- spis frugt og grønt 6 om dagen
- spis fisk og fiskepålæg flere gange om ugen
- spis kartofler, ris eller pasta og groft brøg hver dag
- spar på sukker - især fra sodavand, slik og kager
- spar på fedtet - især fra mejeriprodukter og kød
- spis varieret og bevar normalvægten
- sluk tørsten i vand
- vær fysisk aktiv - mindst 30 minutter om dagen

Derudover anbefaler sundhedsstyrelsen at gravide tager tilskud af folsyre og jern.

Folinsyre/Folsyre
Folsyre er et B-vitamin der findes i kosten og det har vist sig at et tilskud af dette mindsker risikoen for at få et barn født med neuralrørsdefekt (rygmarvsbrok). Det anbefales at gravide indtager mindst 400 mikrogram folsyre dagligt og dette tilskud skal tages fra man ønsker at blive gravid og indtil man går ind i 4. graviditetsmåned. Det vil sige de første 3 måneder af graviditeten.

Jern
Danske undersøgelser har vist at ca. en femtedel af gravide udvikler jernmangelanæmi sidst i graviditeten, hvis de ikke tager et jerntilskud dagligt. Det skyldes både at vi kvinder generelt har små jerndepoter og at vi ikke får tilstrækkelige mængder jern via kosten til at dække det øgede behov under graviditet.

Sundhedsstyrelsen anbefaler derfor at alle gravide tager et dagligt jerntilskud på 40 – 50 mg ferrojern fra 10. graviditetsuge og resten af graviditeten. Hvis den gravide lider meget af kvalme, så kan man evt. vente med at starte jerntilskuddet til senest graviditetsuge 18.

Jern fra mad og tabletter optages bedst, hvis man samtidig spiser fødevarer med højt indhold af C-vitamin, - Frugt, frugtjuice, grøntsager og kartofler er gode C-vitaminkilder.

Kaffe, te og mælk binder jern til sig. Det betyder at jern i tabletform ikke optages så godt i kroppen, hvis man indtager det sammen med netop kaffe, te og mælk. Det er derfor en god idé at drikke vand eller juice, sammen med indtag af jerntabletter. Det anbefales i øvrigt kun at drikke 2-3 kopper kaffe, te, cola og andre koffeinholdige drikke dagligt. Urtete og grøn te indeholder ikke ...


Annonce

... koffein.

D-vitamin

Det anbefales også at gravide supplerer deres kost med D-vitamin tilskud på 10 mikrogram gennem hele graviditeten. Mange kvinder har et lavt D-vitamin niveau især i vinterperioden og D-vitamin er vigtigt for optagelsen af calcium og for knogleopbygningen.
 
Multivitamin
Sundhedsstyrelsen anbefaler at gravide spiser en multivitamintablet hver dag.

Alkohol
Sundhedsstyrelsen har i 2007 skærpet anbefalingen om alkohol og graviditet ud fra et forsigtighedsprincip. Anbefalingerne er nu:

Er du gravid: undgå alkohol.
Prøver du at blive gravid: undgå alkohol – for en sikkerheds skyld
Rygning, tobak
 Sundhedsstyrelsen anbefaler også at man ikke ryger eller udsætter sit ufødte barn får passiv rygning

Fisk
Det anbefales at man som gravid undgår at spise større mængder af rovfiskene tun, rokke, helleflynder, oliefisk/smørfisk, sværdfisk, sildehaj, gedde, aborre og sandart. Disse fisk kan indeholde miljøgifte, som f.eks. methylkviksølv, der kan skade barnets nervesystem. Du kan dog uden problemer spise mindre end 100 g af de nævnte fisk pr. uge. Du kan sagtens spise tun på dåse. Det kommer fra små tunfisk, som endnu ikke har fået så mange miljøgifte i sig.

A-vitamin og lever
Undgå store mængder A-vitamin, da det kan skade barnet. Undgå derfor lever og paté, der indeholder meget A-vitamin. Almindelig leverpostej kan du godt spise.

Råt kød og rå æg
Pas på med råt, ugennemstegt kød eller rå æg. Gennemsteg altid fjerkræ og kød og brug kun pasteuriserede æg. Sørg for at have en god køkkenhygiejne, - vask hænder, hold madvarer som kød og grøntsager adskilt. Dette for at undgå infektion med campylobacter, salmonella og også Toxoplasmose.

Toxoplasmose findes især i jord og hos katte og kan blandt andet smitte mennesker ved kontakt med katteafføring. Du kan desuden blive smittet ved at spise alle former for råt kød.
 
Du kan læse mere om kostråd til gravide på sundhedsstyrelsens hjemmeside www.sst.dk
 
Held og lykke med graviditeten.
 
Venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
Sundhedsplejerske
 


Annoncer

Sponsorerede artikler

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...

Læs mere her



Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog til far - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen,

Jeg har nu i over 3 år været medlem af din hjemmeside og har ALTID påskønnet dine gode og fornuftige råd omkring mine to børn. Selvom du aldrig har mødt mine børn, har du altid rådgivet mig som om du hele tiden har været en del af deres liv......

Du er klart den bedste og ærligste sundhedsplejerske jeg nogenside har stiftet bekendtskab med, og jeg vil altid sætte pris på dine gode råd, som har gjort min hverdag bedre og mindre skræmmende.

Endnu engang tusind tak.


Annonce