Jo, du SKAL ønske noget! Og købe noget. Eller – skal du?
I denne tid SKAL vi ønske os noget. Et kys, et knus, en leg, at skabe et eller andet sammen - eller en skøn gåtur, gælder ikke. Næ, det skal koste penge!
Hvis du nu skulle være så uheldig ikke at vide, hvad du ønsker dig, så har vi alle reklamerne til at styrke ønske-genet. Både i kataloger og i TV. Specielt påvirkes vores børn her. Jo, den får ikke for lidt! Den rigtige dansker skal være i julehumør. Og det har han bare at komme allerede sidst i oktober. Sådan!
Ja, undskyld, at jeg altså af og til synes, det er til at brække sig over! Jo, lys, glæde og dejligt samvær her i den mørke tid er bestemt skønt. Men hele det økonomiske ræs, der følger med, hvem gavner det egentlig? Vores børn, for eksempel? Hvilket eksempel viser vi dem ved at lade os trække af sted og lade ”sådan-gør-man-jo” afgøre, om man er rig eller fattig? For fatter er der virkelig nogen, der – om ikke de har mærket det før – kommer til at føle sig op til jul.
Hvad er fattigdom?
Jo, det kan være hårdt at have meget få penge. Jeg har selv prøvet at være ludfattig på penge i flere perioder af mit liv, så jeg ved til fulde, hvordan det føles.
Men når man ser og hører mennesker uden særlig mange penge fortælle om, hvor ulykkelige de er ved juletid - og hvor ulykkelige deres børn helt sikkert også er - fordi de ikke kan få samme slags dyre gaver som alle andre børn, er der altså en alarmklokke der ringer.
Er det de andres standard, der bestemmer, om du og dine børn skal være ulykkelig og føle et savn eller ej? Er de børn, der får mega-dyre gaver nødvendigvis lykkeligere end dem, der får små gaver? Og, hvad er gaver egentlig? Er det altid noget, man køber for penge?
Hvis vi selv og vores børn automatisk har den ide, er der måske noget, vi kunne gå ind og rette op på gennem gode samtaler. Så INDSTILLINGEN til det hele kan blive bearbejdet gennem nye tænkemåder - fuldstændig uafhængig af, hvad alle andre så mener eller gør!
Hvad med de gratis gaver?
Hvorfor kan man ikke give en gave, der ikke koster noget? En oplevelse, f.eks.? At gøre noget sammen. At være nærværende overfor hinanden og nyde alt det, der er gratis. Eller vende blikket udad og sammen gøre noget i juletiden for dem, der har endnu færre penge at gøre godt med, så de kan få en god jul og opleve en glæde, der helt sikkert vil falde tilbage på giveren?
Annonce
... align="left">Det kræver selvfølgelig, at vi lægger hovedet i blød. Men hvad har vi fået hovedet til? Vær fælles i familien om at finde spændende ideer frem. Hvem siger, det skal være så let (og måske krops-fjernt) bare at gå ud og købe en gave? Jo, det kan helt sikkert være kærligt ment. Men det kan også være fattigt.
Selvfølgelig kan de mest økonomisk fattige da have brug for mere. Men hvorfor skal det lige præcis føles specielt hårdt ved juletid? En tid, man vel så på andre måder kan gøre smuk og rig …? Hvorfor skal dét at måle sig med andre gøre nogen ulykkelig? Hvorfor tillader vi det uden at gøre oprør og skabe noget andet at sætte i stedet?
Det er vores forventninger, der er den store ødelægger. Ikke de faktiske forhold. Havde vi ingen forventninger, var der intet at leve op til. Er det et sundhedstegn at bilde os selv og vores børn ind, at vi er ulykkelige, hvis ikke vores børn kan få det samme som gennemsnittet af andre børn? Med den indstilling BLIVER vi jo uvægerligt ulykkelige!
Men svære følelser ved juletid kan vendes. Hvorfor lade andre fortælle os, hvad vi skal gøre eller føle, jul eller ej? Vælger vi i stedet at tænke selvstændigt og se bort fra, hvad andre gør, men i stedet: Hvad er VORES muligheder - og så udnytter de muligheder med glæde, bliver resultatet anderledes.
De riges ”paradis”
Jeg har set børn, der fik så mange og store gaver, at de til sidst ikke gad åbne flere. De fleste af gaverne så de overhovedet ikke. Og de var mere utilfredse bagefter, end hvis de slet ikke havde fået noget.
Jo, der er selvfølgelig også mellemstadier her. Og jo, vi vil gerne give gaver som udtryk for vores kærlighed - også. Ikke kun fordi andre gør det.
Men hvis vi åbner mere for de følelser, der ligger i hele juletiden, både de rare og de mindre rare, hvis vi sætter større fokus på de ting ved at snakke mere ærligt om det, oftere - og både børn og voksne sammen - er der mulighed for, at noget kan ændres. Den kunstigt skabte sorg (der jo føles både dyb og ægte) kan lettes betydeligt, når man begynder at overveje, hvilke værdier man allerede har, i familien og i sig selv. De værdier behøver slet ikke have noget med penge at gøre. Der skal måske bare lige åbnes lidt mere ind til dem, så de kan blomstre.
Det er virkelig muligt at dyrke de værdier, være opfindsomme og glæde hinanden på de gratis måder. Eller de næsten-gratis.
Læs flere artikler af Irma Lauridsen på www.irmalauridsen.dk
