Annonce

Annonce

Startudstyr til en lille ny


4. maj 2022


Det kan være svært at overskue, hvilket og hvo​r meget udstyr, du skal købe, når du venter dit første barn. Der er enkelte ting, som kan være gode at anskaffe, før barnet kommer, men der er også ting, som kan vente, og som er sjovere at anskaffe, når du ved, hvad det er for en lille en, du køber det til. Selvom du måske på forhånd ved, om det bliver en pige eller dreng, så ved du ikke, hvor stort dit barn er, - fødselsvægt og længde kan variere meget, og måske er du også heldig at få noget tøj og babyudstyr som gave..:).



Hvad får jeg brug for af tøj?



Sommerbarn:



4-5 bodystockings



4 sparkedragter (gerne både med og uden fødder)



3-4 langærmede bluser/t-shirts



2 natdragter



1-2 lune trøjer



1-2 huer (evt.blød sommerhat med lille skygge)



Små strømper



Vinterbarn:



4-5 bodystockings. Gerne to med langt ærme



4 sparkedragter (gerne både med og uden fødder)



3-4 langærmede bluser/t-shirts



2 natdragter



2-4 lune trøjer



Varm hue



Babyflyverdragt/sovedragt med hætte og fødder, blød og lækker - eller sovepose



Vanter



Små strømper



Bløde sutsko



Hvad skal jeg vælge ud fra?



Når du vælger tøj til dit barn, skal du se efter materialet. Det skal være blødt, og det skal være åndbart, dvs. uld eller bomuld - gerne blandet med f.eks. bambus eller silke. Især i efterårs- og vintermånederne kan det være en fordel at vælge uld, da det kan hjælpe dit barn med at holde en stabil temperatur.



Du skal undgå snore i halsen, da det kan være farligt. Tøjet skal være nemt at give på og tage af, det må gerne indeholde et vist "stræk", og det må gerne være lidt stort, så der er plads til at vokse. I begyndelsen vil dit barn tage omkring 200 gram på om ugen, og barnet vokser derfor hurtigt ud af det første tøj. Tøjet skal være let at vaske og må gerne være strygefrit, da du har masser af andet at bruge tid på.



Hvad er absolut nødvendigt, ud over tøj?



Til de absolut nødvendige ting hører en god pusleplads. Du kommer til at skifte ble mange gange hver dag, og de fleste børn er mere end tre år gamle, før de holder op med at bruge ble. Derfor er en god pusleplads, hvor du også selv har en god arbejdsstilling, vigtigt.



Puslepladsen kræver:



En puslepude



Et håndklæde eller lignende, som barnet ligger på, når det pusles, bades mv



En skål med frisk vand (en skål til ansigt og en til numse)



Bleer, vaskeklude, skiftetøj mv. skal ...


Annonce

... være inden for rækkevidde



En god arbejdshøjde



En blespand med låg



En lille kam samt evt. lidt creme, salve til bleområdet, måske lidt olie



Du kan købe færdige pusleborde eller puslekommoder, og du kan også vælge at lave en god pusleplads selv. Du kan også kikke efter brugte pusleborde. Det vigtigste er, at bordet står stabilt, og at der er en kant omkring det, så puslepuden ligger stabilt. Husk at du aldrig må vende ryggen til eller gå fra et barn, der ligger på puslebordet.



Udover puslepladsen så er det vigtigt at have:



En god babydyne. Den skal kunne vaskes ved 60 grader. Hovedpude bruges ikke til små børn. Babydynen kan bruges både inde (seng) og ude (barnevogn), og kan også bruges, når du ammer eller giver flaske, eller når I blot sidder sammen i sofaen.



Ca. 20 stofbleer. De bruges, når barnet spiser, hvis barnet gylper eller savler, ved bleskift og lignende. 



To sæt sengetøj + lagner.



Et lunt tæppe.



Enkelte engangsbleer. Vent med at købe alle bleer, til du ved, hvor meget dit barn vejer, da blestørrelsen afhænger af barnets vægt.



Hvad med barnevognen?



Barnevogne findes i flere prisklasser og størrelser, og du kan også købe gode brugte vogne. Barnevognen er generelt noget af det dyreste udstyr, som I skal anskaffe jer, derfor er det en god idé at overveje, hvad jeres behov er. Skal vognen stå fast i haven, som en sovevogn, eller skal den kunne holde til gåture? Skal barnevognen bruges mest i byen, på skovstier eller i bycentre? Skal den kunne være i bilen? Skal barnet kunne ligge i den til 2-3 års alderen, eller vil du gerne skifte over til klapvogn hurtigst muligt? Det har altsammen betydning for, hvilken vogn I skal vælge.



Det anbefales at købe en vogn som er sikkerhedsmæssigt godkendt.



Den skal være vandtæt og isolerende.



Den skal måle mindst 92 cm i længden, hvis der skal være plads til et 2-3 årigt barn (L:92, B:32, D:20)



Den skal kunne bremse på både forhjul og baghjul



Der skal være mulighed for at sætte en sele fast i vognen, når barnet bliver ældre.



Læs i øvrigt mere om tests af barnevogne på forbrugerstyrelsens hjemmeside - taenk.dk.



Autostol



Husk også, at det er lovpligtigt med en autostol, når du f.eks. skal transportere den nyfødte hjem i bilen fra sygehuset. 



Andre ting, som kan være gode at have



Babylift eller Sovepose, Vugge/Bedside/Co-sleeper, Babyalarm, Tremmeseng, Babynest, Badekar, Termometer, Ammepude, Pusletaske, Slynge/Vikle/Bæresele, Et aktivitetstæppe baby kan ligge på (på gulvet), Legetøj...



Rigtig god fornøjelse med indkøbene til den lille :)



Helen



Annoncer

Sponsorerede artikler

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...

Læs mere her



Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og søvn som er sprængfyldt med praktiske råd om hvordan du får dit barn til at sove.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Åhh, det er altså skønt at starte ugen med et svar fra dig ;) Tusind tak!

Og ha en rigtig god uge

Fra en førstegangs mor


Annonce