Mange børn bruger sut - sutten følger dem fra de er ganske små, og de elsker deres sut! Der er dog også børn, som vægrer sig mod at få en sut, de får nærmest kvalme, når man forsøger at give dem i en sut i munden.
I nogle familier er sutten en redning. Sutten giver ro for både barn og forældre, og hos børn med et meget stort suttebehov, kan den også nogle gange redde en amning. I andre familier er det slet ikke nødvendigt med en sut.
Børn og familier er forskellige, og du kan ikke altid vide, om dit barn får brug for en sut eller ej. Det kan dog være godt at gøre sig nogle overvejelser, før I begynder at tlibyde jeres barn en sut, og det kan også være rart at vide lidt om, hvad du skal gøre, når det er tid til at stoppe med sutten. Det handler min artikel derfor om i dag.
Hvorfor bruge sut?
Det er godt at overveje, hvorfor man ønsker at tilbyde sit barn en sut. Når det lille barn græder, så kan det nogle gange være fristende at give en sut - det skaber ofte øjeblikkelig ro. Men det kan være godt i stedet at forsøge at sætte sig ind i, hvad det er, dit barn fortæller dig med sin gråd.
Når børn græder, så vil de sige noget, gråd er en måde at kommunikere et behov ud, og det er vigtigt, at man ikke automatisk bare giver en sut og på den måde lukker munden på barnet. Små børn har naturligt brug for at føle sig set, mødt og lyttet til. Har barnet f.eks. brug for en ren ble, brug for at blive taget op og snakket med eller måske brug for mælk... måske har barnet ondt og bør ses af lægen - i stedet for automatisk at få en sut.
Hvor tidligt og hvornår kan man give barnet en sut?
Det anbefales, at du venter med at tilbyde dit barn en sut, til amningen er veletableret. Det betyder, at mælken skal være løbet til og have tilpasset sig dit barns behov. Det vil ofte sige efter ca. 3 uger - det kan dog variere, også her er børn og mødre forskellige.
Når det lille barn skal igang med at die, og amningen sættes igang, så styres dette blandt andet af barnets dien ved brystet. Jo hyppigere barnet dier, jo mere mælk produceres der.
Det, at spise ved brystet, er hårdt arbejde og kræver rigtig meget energi, og hvis barnet holdes hen med en sut, f.eks. på puslebordet, fordi det græder lidt under skiftning og dermed sutter på sutten før amning, så er der en risiko for, at barnet bliver for træt og ikke har kræfter nok til at die tilstrækkeligt ved brystet efterfølgende. Sutten bør derfor som udgangspunkt kun gives, når du er sikker på, at dit barn har spist tilstrækkeligt ved brystet og fået sit behov for mælk dækket.
Et lille barn har et medfødt suttebehov. Imens barnet har ligget i livmoderen, har det suttet. Det har suttet på sin tunge og også på sine fingre, og det at sutte virker naturligt beroligende på barnet, og samtidig sætter det gang i tarmbevægelserne. Det er derfor naturligt og også vigtigt for små børn at sutte. Som udgangspunkt skal barnets suttebehov dækkes ved bryst eller flaske, og nogle børn behøver ikke andet for at få dækket deres behov. Mens andre børn har stor glæde af at sutte og glæde af at få en sut.
Det kan være svært at vurdere, om ens barn har et særligt stort suttebehov. Nogle børn vil naturligt søge brystet ofte, fordi det dufter af mælk, og det sætter naturligt gang i lysten til at sutte, selvom barnet egentlig har fået sit behov for mælk dækket. Her kan det nogle gange hjælpe at give barnet en beroligende sut efter et mælkemåltid, og det kan hjælpe barnet med at falde i søvn. Hvis du er i tvivl om, hvorvidt dit barn søger brystet ofte, fordi det mangler mad, eller fordi det søger at få et suttebehov dækket, så drøft det altid med din sundhedsplejerske.
Vær opmærksom på, at børn naturligt i perioder vil vise behov for at sutte ekstra meget - både på flaske og på bryst. Det handler ofte om, at de har behov for at få sat deres mælkeindtag lidt ekstra op, og det er her vigtigt netop at skrue op for mælken og ikke fejlfortolke babys behov, give en sut og dermed risikere, at barnet får for lidt mælk.
Undersøgelser viser, at børn, der tilbydes sut, ofte spiser en gang mindre i døgnet end børn, der ikke får sut - og det kan være problematisk, hvis der er tale om et barn, der f.eks. kun spiser 6 gange i døgnet og kun knap og nap holder sin vægt. Er der derimod tale om et barn, der dier 12 gange i døgnet, så kan det være dejligt for både mor og barn med en sut, der giver lidt ro.
Forskel på børn, der ammes, og børn, der får flaske
Børn, der ammes, vil ofte have lettere ved at få deres suttebehov stillet, end børn, der får flaske. Når barnet ammes, så spiser det ofte i længere tid, det er ikke unormalt, at barnet kan ligge og die ved brystet i måske en halv time, hvor det ofte måske kun tager ca. 15 minutter at spise et måltid af en flaske. Det betyder, at børn der får flaske, nogle gange kan have ekstra behov for at få en sut. Og et flaskemåltid kan med fordel afsluttes med, at barnet tilbydes sutten.
Alle børn kan dog - uanset om de ammes eller får flaske - have glæde af en sut. Det er igen meget forskelligt fra barn til barn, og uanset om du ammer eller giver flaske, bør du altid sikre dig, at dit barn er glad og mæt, før det tilbydes sutten.
Sutteregler for tumlinger
Det er en rigtig god idé at have små regler omkring brug af sutten - ikke bare til de mindste børn, der ikke skal holdes hen med sutten, når de reelt har brug for mælk, men også i forhold til de større børn. Det skal være regler om, hvordan sutten bruges.
Sutten bør som udgangspunkt kun bruges, når barnet skal sove eller skal trøstes. Barnet skal ikke have den i munden hele tiden. Hvis et barn går rundt med sut i munden mere eller mindre hele tiden,vil det ofte påvirke barnets taleudvikling. Barnet skal bruge mange muskler i munden, kæben, tungen for at holde sutten i munden, og det er uhensigtsmæssigt for barnets tale. Samtidig er det svært at tale rigtigt, udtale ord korrekt, hvis man skal gøre det, imens man har en sut i munden.
Sørg for, at sutten har en fast plads. Et fast sted hvor den ligger, når den er rengjort, så den er klar, til barnet igen får brug for den. Så længe barnet er lille, styrer I forældre, hvornår jeres barn bruger sutten, men når jeres barn bliver ældre og begynder at gå rundt, så vil det selv kunne tage sutten i munden, og så er det ekstra vigtigt, at der ikke ligger sutter over hele huset, som barnet frit kan forsyne sig med.
Hvis sutten er for meget i barnets mund, er der også en risiko for, at sutten også skader barnets tænder. Børn kan få det, der kaldes suttebid. Er I i tvivl om, hvorvidt jeres barn har tendens til dette, så drøft det med tandlægen. Af samme grund anbefales det normalt, at børn stopper med at bruge sut, før eller omkring 3 års alderen.
Afledning er en god idé
Er brug af sutten ved at tage overhånd, er sutten noget, som jeres barn bruger rigtig meget, så prøv at tænke i alternativer til sutten. Det kan være ene rigtig god idé at aflede barnets opmærksomhed og f.eks. hente bamsen i stedet for sutten. Da børn på et tidspunkt skal stoppe med at bruge sut, så er det generelt en god idé at introducere barnet for en substitut, som naturligt stadig vil være der, når sutten ikke længere er det - f.eks. en bamse eller putte-sutteklud. Ro, trøst, omsorg kan også stadig gives ved at tage barnet på skødet, vugge det, holde om det og lade det mærke, at du er der.
Har dit barn tydeligt brug for at have noget i munden, så tilbyd barnet lidt frugt, brødskorper eller lignende, som du ved, at dit barn normalt gerne vil spise og synes om og giv så nærhed, lidt historielæsning, syng en sang eller lignende i stedet. Så barnet naturligt trøstes, behovet for trøst anerkendes, men uden at barnet automatisk også tilbydes en sut.
Hvilken sut skal jeg ...