Annonce

Annonce

Tænder og tandbørstning


29. december 2022


I følge nye tal for Det Nationale Forskningscenter f​or Velfærdsundersøgelse (VIVE) er der de sidste mange år sket i fald i hvor mange børn, der børster tænder mere end en gang om dagen. I rapporten "Børn og Unge i Danmark - velfærd og trivsel 2022" fremgår det, at andelen af børn og unge, der børst tænder to gange dagligt har vært dalende i perioden 2009-2021.



70 procent af undersøgelsens børn og unge børster tænder flere gange om dagen. 30% børster således ikke tænder to gange dagligt:



26 pct. børster kun tænder én gang dagligt



4 procent børster slet ikke tænder.



Tandbørstning er opdelt i to grupper: 1) De børn og unge, der trods alt børster tænder dagligt, og 2) den mindre gruppe, der ikke får børstet tænder hver dag. Blandt de 3 årige er et stort mindretal, der ikke får børstet tænder ofte nok (31 pct.).



Hvis 31 pct. af de 3 årige ikke får børstet tænder nok, så er der grund til at tro, at yngre børn heller ikke får børstet deres tænder tilstrækkeligt - og de gode vaner dannes, fra barnet er ganske lille. Det er vigtigt, at vi forældre er opmærksomme på vores børns tænder og tandhygiejne. Derfor handler denne artikel om børn og tandbørstning.



Hvornår begynder man at børste børns tænder?



Lige så snart de første mælketænder bryder frem, så skal de børstes. 



Hvilken tandbørste skal jeg bruge?



Brug en lille blød børste beregnet til børn, og som passer til barnets alder. Det er vigtigt, at børsten ikke er for stor, og at børstehårene sidder tæt, så de passer til barnets tænder og mund. Vælg en tandbørste med bløde børstehår.



Skal jeg bruge tandpasta?



Ja, det anbefales at bruge tandpasta.



- Brug kun en mængde svarende til barnets lillefingernegl.



- Prøv at sikre dig, at dit barn ikke synker tandpastaen.



- Du kan godt bruge samme tandpasta, som du bruger til dig selv, hvis du vælger en "standard tandpasta", det vil sige en tandpasta, som ikke giver ekstra whitening eller lignende.



- Vælg en tandpasta med et flourindhold mellem 1000-1500 ppm. Flour nedsætter aktivt risikoen for huller.



Hvor tit skal tænderne børstes?



Dit barn bør få børstet tænder to gange dagligt - morgen og aften. 



Hvornår kan barnet selv børste tænder?



Fra 0-6 år bør du altid børste tænder på dit barn. Når dit barn bliver 6 år, kan du lade barnet forsøge at børste selv og instruere barnet i, hvordan tænderne børstes korrekt, men du bør altid selv børste efter. Først i 10-12 års alderen kan tandbørstning overlades til barnet alene.



Du bør stadig være opmærksom, selvom dit barn bliver 10-12 år gammel. Undersøgelsen fra VIVE viser, at andelen af børn, der ikke får børstet tænder tilstrækkeligt stiger markant efter 11-årsalderen, som netop er den alder, hvor de fleste børn begynder at kunne overtage ansvaret for tandbørstningen.



Hvordan gør jeg tandbørstning sjov?



Da tænder skal børstes to gange dagligt gennem hele livet, er det vigtigt, at I fra starten får gjort tandbørstning til noget helt naturligt, og noget barnet synes er okay. Det er vigtigt, at det er en rar og hyggelig vane. 



Det kan gøre barnet tryg, hvis det starter med at sidde på dit skød med ryggen mod dig. Hvis barnet gerne vil kunne følge med, kan det sættes på badeværelsesbordet med ryggen mod dig, så det kan se sig selv i spejlet. Når dit barn sidder med ryggen mod dig, så er det lettere for dig at få overblik over barnets tænder, og få børstet tænderne godt. 



Det kan være en god idé at synge en sang, så barnet kan følge med i tandbørstningen - når sangen slutter er I færdige.



I må også meget gerne afspille en tandbørstesang på f.eks. TV, Youtube eller lignende, så barnet kan sidde og se denne sang, imens I synger med og tænderne børstes. 



Giv barnet en tandbørste i hånden, som det selv kan bide i og gumle lidt på, før I går igang og lad barnet beholde sin børste i hånden, når du børster barnets ...


Annonce

... tænder med en anden børste.



Hvordan børstes tænderne bedst?



Prøv at børste tænder på samme måde hver gang. Det sikrer, at du selv ved, hvor langt du er nået, og at du har fået børstet alle tænder, men det giver også dit barn genkendelighed og dermed tryghed. 



Det er ikke vigtigt, hvilken rækkefølge du børster tænderne i, når I bare får børstet alle tænder, men en rækkefølge kunne f.eks. se således ud:



- Start med at børste alle tyggeflader i over- og undermund.



- Børst derefter ydersiden af tænderne i overmunden.



- Børst indersiden af tænderne i overmunden.



- Børst ydersiden af undermunden.



- Børst indersiden af undermunden.



Hvornår skal tandbørsten skiftes?



Det er forskelligt, hvor hurtigt tandbørster slides, men "stritter" hårene på tandbørsten, bør den skiftes. Mindre børn vil ofte have tendens til at bide i tandbørsten, og så kan det være nødvendigt at skifte den lidt hyppigere, end du måske ville gøre til dig selv - simpelthen fordi barnet kan tygge tandbørsten skæv, så den ikke børster godt nok. 



Kan jeg bruge en elektrisk tandbørste til mit barn?



Ja, du kan godt bruge en elektrisk tandbørste til børn. Nogle børn oplever det sjovere at få børstet tænder med en elektrisk børste, fordi det "kilder" i munden, andre børn bryder sig ikke om det. I må her forsøge jer frem. 



Det er vigtigt, at det er en børste specielt til børn, hvor børstehovedet er lille. På nogle elektriske tandbørster vil stå, at de f.eks. ikke anbefales til børn under 3 år, så læs på den enkelte model. Der findes modeller til børn, som spiller en lille melodi, så barnet ved, at der skal børstes så længe tandbørsten spiller. 



Når der børstes med elektrisk tandbørste, så børstes en tand af gangen, og hver tands bue følges med børsten. Det er en lidt anden teknik, end når I børster med almindelig tandbørste. 



Hvad hvis vi ikke er i nærheden af en tandbørste?



En tandbørste og tandbørstning kan ikke erstattes, men hvis dit barn har spist f.eks. rosiner eller tørret frugt, der let klistrer til tænderne, så kan du give barnet et stykke æble eller gulerod (børn mere end 3 år gamle) at gumle på efterfølgende, fordi det kan være med til at rense lidt af "det klæbrige" væk.



Er det ikke lige meget med børstning af mælketænderne?



Nogle gange får jeg spørgsmålet, om ikke tandbørstning betyder mindre, når der er tale om mælketænder, der alligevel skiftes ud - og nej, det er bestemt ikke lige meget!



Sunde mælketænder danner grobund for sunde voksentænder. 



- En god vane med tandbørstning er vigtig fra starten, er barnet vant til at få børstet tænder, vil det naturligt også passe på sine blivende tænder.



- Mælketænderne holder pladsen for de blivende tænder, så de kan vokse rigtigt, og sidde hvor de skal. Hvis barnet er nødt til at få fjernet flere mælketænder, fordi der er huller i dem, så risikerer I, at de næste tænder vil sidde forkert og skal rettes ind med bøjle. 



- Huller i mælketænder kan blive så store, at der opstår rodbetændelse, og det kan give en risiko for, at den blivende tand tager skade. 



- De fleste børn har nogle af deres mælketænder til de er 12 år gamle.



- Det gør ondt at have huller i tænderne, og det er ubehageligt at skulle til tandlægen og have lavet huller eller få tænderne trukket ud. Det er vigtigt, at børn fra de er ganske små får et godt forhold til det at gå til tandlæge.



- Undersøgelsen fra VIVE viser også, at blandt de udeboende unge er andelen, der ikke børster tænder, meget høj. 47% af de unge børster ikke tænder tilstrækkeligt ofte. Du kan som forælder naturligt ikke blande dig i dit udeboende barns tandbørstning, men du har en vigtig opgave i at sikre, at når dit barn først flytter hjemme fra, så har det nogle naturlige gode tandbørstevaner med sig. 



Med ønsket om god tandbørstning til alle :)



Bedste hilsner



Helen



Annoncer

Sponsorerede artikler

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...

Læs mere her



Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og sygdom, som giver dig ro og overblik, når dit barn har det dårligt.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen.

Jeg vil bare sige tusind tak for hjælpen! Det var et wake-up-call at få dit klare svar ... Dejligt at få at vide så entydigt at tingene ikke er i orden.

Alt går meget bedre nu, vi kan nemt aktivere ham, putning går stort set problemfrit nu og aflevering i vuggestue er også meget bedre. Det har været så godt at komme ud af den dårlige vane - jeg har bare ikke tidligere tænkt på at det var vaner der skulle ændres.

Tusind tak for hjælpen - det har betydet utrolig meget for os.

Med venlig hilsen
Rikke, mor til dreng på 21 måneder


Annonce