Annonce

Annonce

Gravide bør ikke drikke alkohol


27. juni 2012

Et nyt studie fra Århus Universitet viser at alkohol i m​oderate mængder ikke skader barnet. Undersøgelsen viser blandt andet at børn, hvis mødre har drukket op til 6 genstande om ugen, er lige så intelligente i femårs alderen som børn, hvis mødre ikke har drukket. Forskningen viser også, at hvis man som gravid har drukket alkohol og været beruset før man kendte til graviditeten, så har dette ikke påvirket barnet.


Det er et godt og vigtigt studie, fordi det naturligt kan berolige de kvinder, der uden at kende til graviditeten indtager alkohol, men det er samtidig meget vigtigt at huske på, at der findes mange andre undersøgelser, som viser at alkohol skader og at risikoen for spontan abort f.eks. øges med 50 procent, hvis den gravide drikker mere end 2 genstande om ugen. Et studie fra Københavns Universitet viser netop dette og at fire genstande om ugen fordobler risikoen for spontant abort.


Sundhedsstyrelsen anbefaler


Er du gravid, så undgå alkohol. Prøver du at blive gravid, så undgå alkohol for en sikkerheds skyld.


Det er veldokumenteret, at alkohol er skadeligt for fosteret og at skadevirkningerne bliver større jo mere alkohol moderen indtager. Selv små mængder alkohol vil virke skadeligt på barnet.


Der findes ikke en nedre grænse for moderen alkoholforbrug, hvor man med sikkerhed kan sige at alkoholen vil være uskadelig for det ufødte barn. Der kommer løbende ny forskning, der skaber tvivl om den nedre grænse, men da alkohol på ingen måde fremmer moderens sundhed og da det kan påføre barnet mange forskellige skader, så anbefales det at man ikke drikker alkolhol, hvis man er gravid eller ...


Annonce

... prøver at blive gravid. Dette ud fra et forsigtighedsprincip og ud fra at forskning viser at alkohol er det farligste af alle rusmidler - set fra barnets perspektiv.


Hvad gør alkohol


I første del af graviditeten udvikler forsteret sine indre organer og fosterets hjerne og nervesystem er særligt følsomt overfor alkohols påvirkninger. Hvor store skader det udfødte barn kan få afhænger helt af hvor meget den gravide mor drikker gennem hele graviditeten. Et stort alkoholforbrug kan resultere i alvorlige misdannelser hos barnet, f.eks. det der kaldes føtalt alkoholsyndrom. Det betyder blandt andet at mødre der drikker 7-8 genstande eller mere om dagen, kan få et barn med hjerneskade, specielle ansigtstræk, væksthæmning, forsinkelse i mental og motorisk udvikling, søvn-, spise- og sprogproblemer, IQ på 70-89 mv.


Alkohol i mindre mængder, 1-2 genstande om dagen, kan også skade. Det kan øge risikoen for abort, for tidlig fødsel, misdannelser, væksthæmning eller dødfødsel. 


Når man som gravid drikker alkohol, så optages dette i moderkagen og føres derved direkte til barnet. Det ufødte barn får derfor samme alkoholpromille som sin mor.


I de første tre måneder af graviditeten udvikles de grundlæggende strukturer i hjernen og hvis denne udvikling skades, kan det resultere i alvorlige hjerneskader. I de sidste tre måneder af graviditeten udvikler hjernen sig meget hurtigt og er derfor også her særligt sårbar overfor påvirkning af alkohol. Alkohol kan dog skade under hele graviditeten.


Læs mere på www.denbedstestart.dk


Annoncer

Sponsorerede artikler

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...

Læs mere her



Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Hej Helen

Tusinde tak for dit svar. Det er rart at blive mindet om alt det positive ved børnehavestarten, det er jo det jeg skal forsøge at give videre ;-)

Tak fra Tina


Annonce