26. september 2012
Da jeg forleden skulle gøre orden i min efterhånden store samling af bøger om børn, faldt jeg over en bog, som fik mig til at standse op og læse. Det var en bog fra 1971, som min egen mor fik udleveret af sin læge, da hun ventede mig. Nogle af rådene i bogen var tankevækkende, mens andre var nærmest tragikomiske, - var det virkelig sådan og sagde man virkelig det? Her har jeg samlet et lille udpluk af bogens råd, så du kan danne dig et indtryk af nogle af forskellene på dengang og nu.
Bogen min mor fik udleveret hed "Det at blive mor - en lille fortælling om, hvorledes en helt almindelig pige får sit første barn". I bogen følger man Lotte og det er henes kæreste, den kommende far, der fortæller.
Graviditetstesten
1971: "Skal du ikke gå til lægen, så vi kan få at vide, om du virkelig er gravid, spurgte jeg. - Jo men jeg må vente en uge til. Lægen kan ikke sige noget, førend der er gået ti dage over tiden. Før tog det endnu længere tid, men nu findes der en ny slags undersøgelse som gør, at man kan få besked allerede ti dage efter, at menses skulle have været kommet. Så efter 10 dages forløb gik Lotte til lægen og afleverede sin urinprøve. - Ring og hør på fredag formiddag, sagde lægen. Så har jeg besked."
I dag: Graviditetstest kan købes i supermarkedet og hos mange kvinder kan testen registrere graviditet fra den dag, hvor menstruationen udebliver.
I dag er baby fuld
1971: "En aften holdt vi en lille fest derhjemme. Lotte var i syvende måned. Før maden drak vi alle en Dry Martini og hun drak også et glas vin til maden. Senere tog hun også en likør til kaffen. Da gæsterne var gået hjem og vi havde lagt os, begyndte barnet at sparke i maven. - Han er måske fuld sagde jeg og skulle være morsom. Faktum er at jeg egentlig havde mere ret end jeg vidste. For al den gift, som moderen får i sig, hemmer også barnet og alkohol er gift. Derfor skal man aldrig tage mere end højst en drink eller et glas vin, når man venter sig. Ganske vist finder der intet bevis for at alkohol skader barnet. Men alkohol overføres til det. Det ved man."
I dag: Alkohol skader barnet, det øger risikoen for abort, for tidlig fødsel, misdannelser, væksthæmning og dødfødsel. Det er omdiskuteret om et lille alkoholforbrug på få genstande om ugen har skadelige effekter, men det kan ikke udelukkes, at det kan have en negativ effekt f.eks. på hjernens udvikling. Derfor anbefales det at man undgår alkohol, når man er gravid eller prøver på at blive det.
Lotte ryger ikke så meget
1971: "Lotte ryger ikke så meget. Nogle dage bliver det kun til to eller tre cigaretter. Andre dage bliver det til nogle flere. Og er vi ude eller har gæster hjemme, så bliver det til en hel del på sådan en aften. For en ...
... sikkerhedsskyld spurgte hun lægen, om hun måtte fortsætte med at ryge. Det måtte hun godt. Men ikke for mange cigaretter. Allerhøjst 10 om dagen. Nikotin er jo en gift og nøjagtig som med alkoholen så kan barnet mærke den gift, som moderen får i sig. Lotte kan altså ryge præcis som sædvanlig. Men havde hun været storryger, så havde hun måtte skære rationen ned."
I dag: Rygning skader barnet og giver barnet dårlige vækstbetingelser. Det skader hvis den gravide ryger, men det skader også hvis den gravide opholder sig i lokaler hvor andre ryger. Det anbefales, at man tager imod hjælp til rygestop, hvis man ikke er i stand til selv at holde op. Det er aldrig for sent at holde op, hver eneste cigaret mindre er med til at give barnet en bedre start på livet.
Arbejde og orlov
1971: "Du har ret til at få fri i henhold til loven, når du skal føde. Hvor længe afhænger af hvilket slags job du har. Tjenestemandsloven giver ret til 6 ugers frihed med fuld løn. Funktionærloven giver ret til 5 måneder med halv løn. Og for øvrige lønarbejdere gives 8 ugers frihed før fødslen og 6 uger efter med dagpenge, såfremt man ikke har arbejde i denne periode og er medlem af sygekassen."
I dag: I dag kan både mor og far holde orlov - og orloven er væsentligt længere end dengang. Som mor kan du holde graviditetsorlov med barselsdagpenge i 4 uger, før du forventer at føde. Efter du har født, kan du holde barselsorlov med dagpenge i 14 uger. Som far kan du holde fædreorlov med barselsdagpenge i 2 uger lige efter fødslen. Du kan holde de 2 uger de første 14 uger, efter dit barn er født, hvis du aftaler det med din arbejdsgiver. Herefter kan I begge holde forældreorlov i 32 uger, dvs. 64 uger i alt. Det er dog kun i de 32 af de 64 uger, at I kan få barselsdagpenge.
Svigermor
1971: "Nu er vi næsten blevet uvenner med min mor. Hun har nemlig været hjemme hos os og er kommet med gode råd. - Og spis nu meget, Lotte, sagde hun. Det lærte jeg, da jeg ventede mig. Jeg væltede kager og efterretter med flødeskum i mig og alt muligt af den slags, som giver næring til barnet. - Nu er det faktisk sådan, søde svigermor, at det der desværre er gammeldags, sagde Lotte - måske en smule mopset. - Nu om dage ved man, at det eneste man får ud af at spise for to, er en masse ekstra kilogram, som man får svært ved at blive af med siden hen. - Ja nu om dage ved man alting meget bedre, sagde mor og snerpede munden sammen. Og så var den dag ødelagt."
I dag: Ligesom den gang har forældre og bedsteforældre nogle gange diskussioner om, hvad man anbefaler, og hvad man ikke gør. Og alle rådene er naturligt ment godt, også selvom tingene ændrer sig hele tiden. Lige her har Lotte dog ret - man behøver bestemt ikke spise for to, når man er gravid.
Bedste hilsner
Helen
