Kun halvdelen af alle børn har en tryg tilknytning til deres forældre

Kun godt halvdelen - eller ca. 55% (*) - af alle børn h​ar en tryg tilknytning til deres forældre. Det betyder, at den anden halvdel ikke er trygt tilknyttet deres forældre.

Behov for handling

Det er ganske enkelt ikke godt nok, at næsten halvdelen af alle børn ikke er trygt tilknyttet deres forældre. Derfor kommer her en lille artikel om, hvad det betyder at have en tryg tilknytning til sine forældre, og om hvordan vi som forældre skaber udviklende relationer til vores børn og sikrer dem en god og tryg start på livet.

En sikker base

Et lille nyfødt barn kan ikke overleve uden hjælp fra voksne, der sørger for mad, varme og giver barnet beskyttelse mod sygdom og skader. Intet er mere hjælpeløst end et lille menneskebarn. Men at være trygt tilknyttet er langt mere end at blive passet og plejet. 

Børn har brug for en sikker base. Det vil sige et sted (en favn), hvorfra barnet kan udforske verden med fysisk og følelsesmæssig støtte fra sine forældre. Barnet skal opleve tryghed for at turde udforske verden og dermed kunne udvikle sig. Den sikre base er den trygge tilknytning og den giver barnet selvtillid, den giver mindre hjælpeløshed, og den giver barnet grundlag for i sit liv at kunne skabe tilfredsstillende relationer med andre mennesker. Man taler om at barnet har ”en indre arbejdsmodel”, som barnet kan bruge, når det skal finde balancen mellem at udforske verden og søge efter tryghed. 

Ca. 55% af alle børn har en tryg tilknytning. Det betyder, at barnet kan bruge sine forældre som en sikker og tryg base. Forældrene er til rådighed, når barnet har brug for dem og de er modtagelige overfor de signaler barnet sender. Barnet bliver aflæst, beroliget, betrygget, når det har brug for det og hjælpes også til at udforske verden, når det har brug for det. 

Børn, der har en tryg tilknytning, møder verden med tillid, fordi de af deres forældre altid er blevet mødt tillidsfuldt – de ved, at mor og/eller far vil reagere og hjælpe, hvis de har brug for f.eks. trøst.

Et trygt tilknyttet barn, der sidder sammen med f.eks. sin mor og en fremmede i et lokale, vil være undersøgende og tilfreds med at være der, fordi mor (den sikre base) er der. Og barnet vil også kunne engagere sig i den fremmede. Når mor forlader lokalet, så vil barnet blive oprigtigt ked af det, som tegn på, at det savner sin mor, og når mor vender tilbage, så vil barnet tydeligt være glad for genforeningen. Det vil smile til mor, snakke med mor, og vil putte sig ind til mor, nogle gange flere gange. Og når barnet er beroliget, vil det vende tilbage og udforske rummet, legetøjet osv. igen.

At være knyttet til sine forældre

Barnets tillid til forældrene, tilliden til at vi er der og vil hjælpe, dannes fra fødslen. Og allerede fra 6 måneders alderen vil det lille barn reagere på en bestemt måde, hvis det ...

... udsættes for adskillelse fra sin primære omsorgsperson. Når man passer og plejer sit lille barn, reagerer på barnets behov og signaler, så lagrer barnet dette i sin hukommelse. Barnet organiserer sine erfaringer. Man siger, at barnet danner indre arbejdsmodeller på grundlag af de reaktioner barnet har fået på de signaler, som barnet har sendt. 

Det betyder, at hvis barnet f.eks. bliver taget op og trøstet, når det er ked af det, så lærer barnet, at det får hjælp til at falde til ro. Hvis barnet oplever nærværende og gode ritualer i forbindelse med søvn eller måltider, så lærer barnet, at det er rart at skulle sove eller spise. 

Det lille barn studerer sine voksne og følger dem intenst. Barnet mærker og lægger mærke til forældrenes handlinger, deres samspil med andre mennesker og danner bånd til sine forældre ud fra, om vi som forældre er tilgængelige, når barnet søger os i forskellige situationer. Barnet får på denne måde fra starten en viden om sig selv og en viden om andre, og denne viden lagrer sig i barnet. Når barnet senere f.eks. skal udforske verden på egen hånd eller skal adskille sig fra sine forældre, fordi det f.eks. skal passes, så bruger barnet de erfaringer, som det har lagret. 

Tilknytningsbånd

Når der er en følelsesmæssig tilknytning mellem f.eks. forældre og barn, taler man om et tilknytningsbånd. Det er en tiltrækning og en hengivenhed, som et menneske føler til et andet menneske. 

Et sådan hengivenhedsbånd skal være vedvarende. Jo mere sammenhængende og kærlig opmærksomhed, man som forældre kan give sit barn, jo stærkere bånd dannes der mellem forældre og barn. Relationen skal være følelsesmæssig og man skal kunne indleve sig i sit barns behov. Man skal som voksen have en forståelse for, hvad det er barnet har brug for, ligesom man også skal have en forståelse for, hvad barnets hensigter er. At børn f.eks. ikke er beregnende og udspekulerede og at de ikke skal tillægges voksnes tanker, hensigter og refleksioner. Der er tale om en ubetinget kærlighed fra forældre til barn.

Det er når vi forstår at give vores børn dette, at vi får trygge børn og børn, der vokser op med en tryg tilknytning til deres forældre - trygge børn, som møder verden med tryghed, selvværd og empati.

Beste hilsner

Helen

(*) Kilde: Tallene i denne artikel blev fremlagt af Kari Killén på et seminar i København den 28. september 2012. Kari Killén er Dr. Philos og forsker emeritus ved Norsk Institut for forskning om Opvækst, Velfærd og Aldring (NOVA) og er vel nok Nordens førende ekspert i tilknytnings- og omsorgssvigtede børn. Kari Killén modtog i 2002 den internationale pris: ”Distinguished Career Award for Service and Contributions to the Prevention of Child Maltreatment”.