Særligt sensitive børn

At have et barn der er særligt sensitivt, er for mange f​orbundet med en negativ klang. Forældre fortæller at omgivelserne ofte reagerer negativt og omtaler deres barn på en negativ måde - ”han er jo så følsom” eller ”hun tåler jo ikke noget” – og faktisk er det slet ikke det, der er tale om.

Men hvad er det så at være særligt sensitiv – hvad betyder det? Det handler denne artikel om.

At være særlig sensitiv

At være særligt sensitiv er ikke en diagnose, men et karaktertræk. Man er hverken særligt sart, fintfølende eller skrøbelig, men når man er særligt sensitiv, så er man bærer af et gen, der giver en særlig sensitivitet. At være særligt sensitiv er derfor arveligt. Hvis man har et særligt sensitivt barn, så vil mor eller far, ofte også have dette karaktertræk – og hvis ikke forældrene har det, så ses det ofte hos bedsteforældre eller hos forældres søskende.

Indtryk bearbejdes med større dybe

Særligt sensitive børn er børn, der bearbejder indtryk med større dybde. Det betyder at de reagerer med særlig følsomhed overfor lyde, synsindtryk og berøring. Reaktion på lyde kan f.eks. være hvis flere mennesker er samlet på et sted, det kan også være lyde fra radio, tv, køkkenmaskiner eller andet. Synsindtryk – at være et sted med meget lys, skiftende farver osv. - kan påvirke de særligt sensitive børn og gøre dem urolige. Berøring – tøj der kradser, blide kærtegn osv. - kan virke ubehageligt på barnet. 

Særligt sensitive børn bliver meget påvirkede af andres følelser. Et særligt sensitivt barn mærker ofte tydeligt reaktioner fra omgivelserne, nogle gange før man næsten selv er bevidst om sit eget humør – det sensitive barn fornemmer det. Man kan sige at de særligt sensitive børn let ”smittes” af omgivelsernes sindsstemninger. Barnet kan bryde ud i stor latter og kan samtidig også græde og blive meget ked af det. Det særligt sensitive barns følelser er meget intense.

At bearbejde indtryk med større dybde viser sig ofte også ved at det særligt sensitive barn har en meget stor retfærdighedssans og er et meget tænksomt barn. Et særligt sensitivt barn har ofte svært ved at sige ”pyt med det”. Det vil i stedet blive meget ked af det, hvis det oplever stor uretfærdighed, hvis det oplever at nogen lyver. Det er meget kendetegnende for disse børn, at de også reagerer på reaktioner hos andre og det andre udsættes for. De mærker og fornemmer, når andre behandles dårligt og det gør dem oprigtigt kede af det.

Højere Arousalniveau

De særligt sensitive børn har et højere arousalniveau. Arousal betyder barnets modtagelighed for sanseindtryk eller barnets vågenhed. Det er ord for hjernens parathed til at reagere på de påvirkninger, som barnet udsættes for. Det betyder i ...

... praksis at de særligt sensitive børn hurtigt kommer ”op i gear”, hvis de stimuleres og der skal således ikke særligt meget til at de bliver overstimulerede. Samtidig er de særligt sensitive børn ofte meget kvikke og begavede børn, som har behov for en vis portion inspiration og ansporing. Og en udfordring for forældre til et særligt sensitivt barn er netop ofte at finde balancen mellem at give barnet tilstrækkelig stimulation og ikke stimulere for meget. 

At barnet har et højere arousalniveau betyder også at de ofte har brug for tid til at tilpasse sig i nye situationer. Det er vigtigt for barnet med forudsigelighed. Barnet har brug for at vide, hvad det kan forvente og hvornår. Og det er ofte her omgivelserne reagerer med ”han tåler jo ikke noget” eller ”hun er jo også så følsom” – men det er rigtig vigtigt at vide, at de særligt senstive børn ikke har en specielt dårlig tilpasningsevne eller er mindre omstillingsparate. Det handler snarere om at de har brug for lidt mere tid til at tilpasse sig.

Et særligt sensitivt barn er således ikke et barn ”der ikke tåler noget”. Det er børn med en særlig fornemmelse for deres omgivelser og som tænker meget og længe over ting de møder. Og det er en gave.

5 ting som et særligt sensitivt barn ofte vil gøre

1: Gøre dig opmærksom på små ting i hverdagen, som du selv ikke have set. Det kan være duften af nyslået græs eller rosenbusken I går forbi. Det kan være en sommerfugl, der flyver omkring eller en flyvemaskine på himlen.

2: Stille spørgsmål, som du må slå op, for at kunne svare på, eller som du slet ikke ved, hvad du skal sige til. ”Hvordan kommer der vand i toilettet?”, ”Hvordan kommer man op i himlen, når man bliver begravet i jorden?”, ”Hvorfor må dig og far sove sammen, når jeg skal sove alene?”

3: Være bevidst om dig og dine følelser. Barnet vil registrere dit humør og dit overskud. Dit barn vil f.eks. komme hen og holde om dig, trøste dig, kærtegne dig uden at du har sagt noget, men fordi dit barn fornemmer, at det har du brug for.

4: Være bevidst om det du gør og det du siger. Barnet vil f.eks. stille spørgsmål ved manglende sammenhæng mellem det verbale og nonverbale sprog – ”Hvorfor siger du til damen, at hendes kjole er pæn, når du ikke kan lide den?”, ”Hvorfor gør du rent, når du siger at du er træt?”

5: Påskønne dig og den du er. Et særligt sensitivt barn, der bliver mødt med anerkendelse og respekt vil ofte udvikle dyb kærlighed for sine forældre og barnet vil ikke være bange for at sige til dig direkte, at det elsker dig, ligesom det heller ikke vil være bange for at fortælle til andre, hvor god en mor eller far du er.

Du kan læse mere i min bog "Helens bog om gråd og trøst".

Kærlig hilsen

Helen Lyng Hansen