6. marts 2013
'Du er dum!', 'Det er MIIIIIN!', 'Mor han tog min …', 'Jeg gider ikke lege med dig!'. Alle forældre kender det – søskende slås, og det kan være svært at være tilskuer til og også svært at vide, hvad man skal gøre. For hvem har ret og hvem har gjort noget forkert, og hvordan skal du hjælpe dem videre?
Når søskende slås, skal de begge behandles omsorgsfuldt. Og i dag har jeg skrevet en lille artikel om, hvordan du kan være mægler mellem dine børn.
Konflikter er almindelige
Søskende slås, det kan ikke undgås at der opstår konflikter i hverdagen, når man har flere børn. Søskende er naturligt rivaler og der er en konkurrence imellem dem, ofte i forhold til forældrenes kærlighed. Selvom børn måske ikke altid kan sætte ord på det, så er der store følelser på spil. De kan være ”er der ligeså meget plads i mors og fars hjerte til mig?”, ”elsker de mig ligeså højt?” Søskende konkurrerer naturligt om forældres kærlighed, om at være den foretrukne, om at blive set.
Ofte vil søskendes konflikter udvikle sig til skub, slag, bid, spark eller lignende og som udgangspunkt skal man huske på, at børn let forløber sig. De reagerer ikke fysisk overfor hinanden for bevidst at gøre den anden ondt, faktisk vil de fleste børn have det dårligt med at gøre deres søskende ondt ... Og derfor er det vigtigt ikke at skælde ud og råbe højt, men i stedet prøve at anerkende børnene og de følelser de har.
Øjenhøjde
Sæt dig ned, kom i øjenhøjde og tag børnene på skødet eller hold om dem. Vis at du er tilgængelig, at du gerne vil finde ud af hvad der skete. At du sætter dig ned, så I kan se på hinanden og at du samtidig rører ved dem, vil ofte med det samme give lidt ro – nu er redningen der, en løsning er på vej.
Lyt
Det er vigtigt at du prøver at få børnene til at sætte ord på, hvad der er sket. Lyt til hvad de forklarer, men lyt også til de signaler der sendes og det du måske ser. Hvis storebror har et bidemærke i armen, så prøv at finde ud af, hvorfor lillebror har bidt – lillebror er måske for lille til selv at kunne fortælle hvorfor. At lytte er netop at lytte - uden at anklage nogen.
Sæt ord på
Børn skal være ret gamle før de kan sætte ord på deres følelser. Og selvom man er 3-4 år og godt kan sige ”du er dum!”, så vil man naturligt ikke kunne sige, ”jeg føler mig uretfærdigt behandlet” eller lignende.
Det er vigtigt at du hjælper begge børn med at sætte de ord på, som de selv mangler. Så de både hører, hvad den anden oplever og også oplever selv at få hjælp.
Hvis et barn f.eks. bider et andet, så kan ...
... det at sætte ord på være at sige ”Åh du kom til at bide, det er du ked af, det var ikke meningen. Næste gang skal du sige nej i stedet” - og til den der er blevet bidt, kan du f.eks. sige ”Av, det gør ondt. Man må ikke bide andre og det var forkert. Næste gang skal du prøve at sige stop.” På den måde både hører børnene, hvad deres handlinger gør ved den anden og de bliver begge mødt anerkendende.
Tag ikke parti
Det er rigtig vigtigt ikke at tage parti for nogle af børnene. Du kan ikke være ”dommer”, når børnene har konflikter og hvis du skælder den ene ud og ikke den anden, så tager du parti – og sandheden er, at de ofte er lige gode om det. Den ene starter måske konflikten en dag og dagen efter startes konflikten af den anden.
Større børn kan sagtens brokke sig, de kan godt sige ”det er ikke retfærdigt” eller ”det var hende, der startede” og her må du så svare, at du ikke var der, du ved ikke hvad der er sket. Du elsker dem begge to højt, og du forventer at de kan finde ud af at være sammen.
Skil dem ad
Nogle gange kan det være nødvendigt at du skiller børnene ad f.eks. ”Du sætter dig her, og du sidder her” på behørig afstand af hinanden. Eller alternativt vælger du at lade dem være på hvert sit værelse. Det er helt i orden, at de ikke altid kan finde ud af at være sammen og ikke altid synes at den anden er fantastisk – og det er her okay ikke at opsøge hinanden, men netop have brug for at være lidt sig selv.
Anerkend at vrede er okay
Det er helt okay at søskende ikke altid kan enes og det kan nogle gange være en god idé at sige dette højt. "I blev vrede begge to - en gang imellem, kan man godt blive vred. Det er okay. Mor/far bliver også nogle gange sur. Det er bare vigtigt at blive gode venner igen" eller lignende.
Du skal naturligvis fortælle at du ikke vil have de slår og at det er forkert, du skal også forklare, at man kan løse problemerne på andre måder og give forslag til hvordan. Og så skal du give dem begge et knus og prøve at få dem til at falde til ro, netop med spejling i din ro, og det at de mærker, at du holder af dem. Holder af dem begge.
Bær ikke nag
Bør aldrig nag til dine børn. Det er vigtigt at I glemmer de situationer der er sket. Brug ikke ord som ”aldrig” – sig f.eks. ikke ”du kan aldrig finde ud af at opføre dig ordentligt”. Brug heller ikke ord som ”altid” – sig f.eks. ikke ”du laver altid ballade”. At bruge ord som ”aldrig” og ”altid” vil ikke være befordrende for deres selvværd og det vil naturligt virke som ild på bålet og den konflikt, der er mellem børnene. Og dertil kommer, at det jo ikke er sandheden.
Håber ovenstående hjælper lidt videre :)
Bedste hilsner
Helen
