Gode råd om kolik

Gråd, gråd og atter gråd – de fleste k​alder det kolik, når børn græder meget. Men faktisk er kolik en udelukkelsesdiagnose, og det betyder, at det langt fra er alle børn, der græder meget, som har kolik. Barnet har kun kolik, hvis der er tale om et sundt og rask barn, der græder uden nogen kendt årsag. Der er altså f.eks. ikke tale om børn med ondt i maven eller spændinger i nakken, som også kan græde rigtig meget.

Men hvad er kolik så og hvad skal du gøre ved det? Det kan du læse om i denne artikel.

Kolik er en udelukkelsesdiagnose

For at dit barn kan få diagnosen kolik, så skal det først være undersøgt af en læge og være fundet fuldstændig sund og rask. Børn med kolik har ikke smerter fra nakke, skuldre, ryg eller andre steder, og lægen har også udelukket, at dit barn lider af overfølsomhed for mælkeprotein eller døjer med andre allergiproblemer. 

Der er med andre ord tale om et sundt og rask barn. Man kan ikke finde en fysisk eller psykisk forklaring på, at barnet græder – men det græder! Først da kan man tale om kolik.

Ondt i maven eller?

I forbindelse med kolikanfald ser man ofte, at barnet samtidig med at det græder, trækker benene op under sig, spænder i maven og skærer tydelige ansigtsgrimasser. Når du kikker på dit barn, ser det derfor ud som om at barnet har mavekneb. 

Ordet kolik stammer desuden fra det græske ord ”colon”, som betyder tyktarm. Netop derfor forestiller de fleste sig, at kolik handler om smerter i barnets mave- og tarmsystem. Og det kan naturligvis godt være at barnet har ondt i maven – men faktisk er der ikke undersøgelser, som dokumenterer at børn, der græder meget, har mere luft i maven end børn, der ikke græder meget.

Umodent nervesystem

Den nyeste forskning tyder derimod på, at børn med kolik græder, fordi deres nervesystem er umodent. Denne umodenhed medfører, at de har sværere ved at regulere deres følelser. De er mere ”følsomme”. Børnene er derfor utrøstelige. De har sværere ved at falde til ro, når de bliver taget op og forsøgt trøstet af forældrene. Samtidig bliver de også hurtigt overstimulerede, hvilket forstærker deres gråd. 

Børn med kolik græder derfor ofte længere tid af gangen og når de begynder at græde, tager det længere tid at få dem til at falde til ro. De græder i længere tid, fordi deres nervesystem og evne til selvregulering er umodent. Konsekvensen af dette er, at børn med kolik, er meget svære at trøste for forældrene.

Vokser fra det

En trøst kan være at vide, at barnet vokser fra det. Kolik er i princippet ikke noget man kan behandle, men der er tale om et naturligt fænomen, som egentlig blot skal have tid. Netop fordi i takt med at barnets nervesystem modnes, bliver gråden mindre og pludselig en dag opdager I, at der slet ikke har været gråd i dag.

Barnet vil ofte græde mest op mod 2 måneders alderen og gråden vil ofte stoppe af sig selv, når barnet er mellem 12-16 uger gammelt.

Fysisk kontakt og nærhed

Undersøgelser viser, at børn græder mindre, når de er på arm eller har tæt kropskontakt med en voksne. Og der er ingen tvivl om, at det vil kunne hjælpe dit barn og den umodenhed dit barn har, at være i tæt kropskontakt med dig. Derfor oplever forældre til et barn med kolik ofte også, at det kan hjælpe at bruge f.eks. en babyslynge, fordi barnet så kan være i favn og blive vugget, få nærhed og samtidig føle sig omsluttet og tryg

Samtidig vil det ofte hjælpe forældre at have barnet tæt på, fordi I naturligt føler at I så ”gør noget” og det er en god følelse. 

8 gode råd til, hvad du kan gøre

• Få lægen til at undersøge dit barn, da kolik er en udelukkelsesdiagnose.


• Vær tålmodig og bevar roen. Kolik skyldes sandsynligvis et umodent nervesystem og det tager naturligt tid at få dette modnet og det må tage den tid det tager.


• Skru ned for jeres forventninger til, hvad I skal nå. Det er hårdt at blive forældre og når man har et barn med kolik, så er det endnu hårdere! Du er på 24/7 og det tærer rigtig meget på kræfterne og på dit overskud. Det gør ikke noget, hvis der i en periode ikke bliver gjort grundigt rent.


• Aflast hinanden og gør det okay at skiftes til at tage jer af barnet, skiftes til at gå en tur. Det er også okay at lade nær familie eller en rigtig god ven eller veninde tager over et par timer, så I får frigivet lidt tid til hinanden. Bare det at kunne gå i bad og en anden tager over imens, kan være enormt befriende.


• Accepter de svære følelser, som naturligt opstår, når man har et barn der græder rigtig meget. Det kan være svært at være mor og far og det kan gøre noget ved følelsen af at være god nok. Men du er god nok! Måske føler du også en vrede overfor barnet og bliver det for  meget for dig, så læg barnet i tremmesengen og gå ind i et tilstødende lokale. Tag en pause, træk vejret dybt og fald til ro, før du går tilbage til barnet igen.


• Brug jeres netværk. Tal om, hvor hårdt det er. Tal med sundhedsplejersken, tal med familien, tal med de nære venner. Det er godt at få sat lidt ord på og omgivelserne har godt af at vide, hvordan det er hos jer. De kan evt. hjælpe jer med praktiske ting og aflaste jer og I skal turde bede om ...

... hjælp. 

Andre årsager til skrigeture hos børn

En række lidelser hos børn kan give koliklignende symptomer og det kan være vanskeligt at skelne imellem, hvorvidt barnet har kolik (umodent nervesystem) eller noget andet er galt. Derfor oplever mange forældre også at forskellige behandlinger vil hjælpe på deres barns langvarige gråd og anfald af gråd.

Andre årsager til langvarig gråd og skrigture kan f.eks. være:

Maveproblemer. Barnet har ondt i maven, svært ved at fordøje mælk, umodent tarmsystem, danner ekstra meget luft, har slimet affføring, har forstoppelse eller lignende. Hos en række børn oplever forældre, at det f.eks. hjælper med zoneterapi, mælkesyrebakterier, mylicondråber, afføringsmiddel, sukkervand, kogt vand og lignende. Egen læge kan give vejledning om, hvad der kan hjælpe jeres barn.

Låsning i nakke og skuldre. En del børn får i forbindelse med fødslen en skævvridning eller en låsning i nakke og skuldre. Nogle børn får også stramme halsmuskler og sener og det kan gøre ondt. En behandler som f.eks. en fysioterapeut eller kiropraktor kan hjælpe barnet med at få løsnet op i sener og muskler og få mobiliseret de låste led. Egen læge kan henvise.

Brækket kraveben. Det sker at børn i forbindelse med fødslen brækker f.eks. kravebenet. Det kan f.eks. være hvis der er tale om et meget stort barn, som skal fødes meget hurtigt  - nogle gange opstår det man kalder for ”fastsiddende skulder” hos barnet, så når hovedet er født, kan skulderen ikke komme ud – og det kan f.eks. medføre at barnets kraveben brækker. Det vil give smerter hos barnet, som naturligvis skal behandles og egen læge kan ordinere smertestillende.

Refluks. Refluks betyder egentlig bare at noget maveindhold glider op fra maven, op gennem spiserøret og op i munden. Det vi kender som ”surt opstød”. Og som udgangspunkt er gylp helt naturligt hos spædbørn. Hvis der løber mavesyre fra maven op i spiserøret, så kan det svie og gøre ondt på barnet, og det kan være forklaring på at barnet græder. Det kan nogle gange forværres af at barnet ligger ned. Refluks kan behandles eller afhjælpes. Hvordan man vil behandle afhænger af årsagen og problemets omfang og behandling foregår altid i samarbejde med lægen.

Mælkeallergi. Mælkeallergi ser man normalt først, når barnet begynder at få anden mælk end modermælk, men hos enkelt børn, vil man nogle gange se en reaktion på modermælken, hvis den ammende kvinde drikker komælk.. Det er meget sjældent og som udgangspunkt vil moderens indtag af komælk ikke udgøre et problem for børn der ammes. Er du i tvivl, så drøft det altid med jeres læge.

Stram lukkemuskel eller snæver endetarmsåbning. Nogle børn bliver født med en stram lukkemuskel eller snæver endetarmsåbning, som gør at de har smerter, når de har afføring. Det kan også medføre analfissur, som er en revne i endetarmen, hvilket også vil gøre ondt. Dette bør altid undersøge og behandles af læge. 

Mellemørebetændelse eller blærebetændelse. Hvis dit barn har mellemørebetændelse, så vil det ofte gøre ondt, når barnet ligger ned, fordi trykket i øret øges. Nogle børn græder også meget, fordi de har en urinvejsinfektion og det gør ondt, hver gang de tisser. En ørelæge kan se om dit barn har mellemørebetændelse og det kan behandles. En urinvejsinfektion undersøges ved at tage en urinprøve fra barnet og aflevere den til undersøgelse hos lægen. Du kan købe en urinprøvetagningssæt på apoteket. En urinvejsinfektion behandles med antibiotika. 

Kært barn har mange navne

Så der er mange grunde til at det lille barn kan græde og være svær at trøste, og i princippet er det jo et spørgsmål om ord, og egentlig af mindre betydning om det kaldes kolik eller andet. Det vigtigste er at finde ud af, hvorfor barnet græder, så vi kan hjælpe det, være der for det og trøste det. 

Og til alle de forældre, som har/eller har haft et barn, hvor intet rigtigt har eller vil virke – ja så er det måske fordi jeres barn har brug for tid, fordi nervesystemet er umodent. Det er ikke fordi jeres barn fejler noget og det er ikke fordi I gør noget forkert – men nogle gange skal ting have sin tid og gråden stopper igen …

Læs mere i min bog ”Helens bog om gråd og trøst”. I den finder du flere forklaringer til hvorfor børn græder og hvad du kan gøre ved det. For gråd signalerer noget forskelligt og der er forskel på, hvordan du skal reagere alt efter om det er et spædbarn, en 1 årig, en selvstændig 2-3 årig eller en viljefast 4 årig.

Kærlig hilsen

Helen :)