Gråd, gråd og atter gråd – de fleste kalder det kolik, når børn græder meget. Men faktisk er kolik en udelukkelsesdiagnose, og det betyder, at det langt fra er alle børn, der græder meget, som har kolik. Barnet har kun kolik, hvis der er tale om et sundt og rask barn, der græder uden nogen kendt årsag. Der er altså f.eks. ikke tale om børn med ondt i maven eller spændinger i nakken, som også kan græde rigtig meget.
Men hvad er kolik så og hvad skal du gøre ved det? Det kan du læse om i denne artikel.
Kolik er en udelukkelsesdiagnose
For at dit barn kan få diagnosen kolik, så skal det først være undersøgt af en læge og være fundet fuldstændig sund og rask. Børn med kolik har ikke smerter fra nakke, skuldre, ryg eller andre steder, og lægen har også udelukket, at dit barn lider af overfølsomhed for mælkeprotein eller døjer med andre allergiproblemer.
Der er med andre ord tale om et sundt og rask barn. Man kan ikke finde en fysisk eller psykisk forklaring på, at barnet græder – men det græder! Først da kan man tale om kolik.
Ondt i maven eller?
I forbindelse med kolikanfald ser man ofte, at barnet samtidig med at det græder, trækker benene op under sig, spænder i maven og skærer tydelige ansigtsgrimasser. Når du kikker på dit barn, ser det derfor ud som om at barnet har mavekneb.
Ordet kolik stammer desuden fra det græske ord ”colon”, som betyder tyktarm. Netop derfor forestiller de fleste sig, at kolik handler om smerter i barnets mave- og tarmsystem. Og det kan naturligvis godt være at barnet har ondt i maven – men faktisk er der ikke undersøgelser, som dokumenterer at børn, der græder meget, har mere luft i maven end børn, der ikke græder meget.
Umodent nervesystem
Den nyeste forskning tyder derimod på, at børn med kolik græder, fordi deres nervesystem er umodent. Denne umodenhed medfører, at de har sværere ved at regulere deres følelser. De er mere ”følsomme”. Børnene er derfor utrøstelige. De har sværere ved at falde til ro, når de bliver taget op og forsøgt trøstet af forældrene. Samtidig bliver de også hurtigt overstimulerede, hvilket forstærker deres gråd.
Børn med kolik græder derfor ofte længere tid af gangen og når de begynder at græde, tager det længere tid at få dem til at falde til ro. De græder i længere tid, fordi deres nervesystem og evne til selvregulering er umodent. Konsekvensen af dette er, at børn med kolik, er meget svære at trøste for forældrene.
Vokser fra det
En trøst kan være at vide, at barnet vokser fra det. Kolik er i princippet ikke noget man kan behandle, men der er tale om et naturligt fænomen, som egentlig blot skal have tid. Netop fordi i takt med at barnets nervesystem modnes, bliver gråden mindre og pludselig en dag opdager I, at der slet ikke har været gråd i dag.
Barnet vil ofte græde mest op mod 2 måneders alderen og gråden vil ofte stoppe af sig selv, når barnet er mellem 12-16 uger gammelt.
Fysisk kontakt og nærhed
Undersøgelser viser, at børn græder mindre, når de er på arm eller har tæt kropskontakt med en voksne. Og der er ingen tvivl om, at det vil kunne hjælpe dit barn og den umodenhed dit barn har, at være i tæt kropskontakt med dig. Derfor oplever forældre til et barn med kolik ofte også, at det kan hjælpe at bruge f.eks. en babyslynge, fordi barnet så kan være i favn og blive vugget, få nærhed og samtidig føle sig omsluttet og tryg
Samtidig vil det ofte hjælpe forældre at have barnet tæt på, fordi I naturligt føler at I så ”gør noget” og det er en god følelse.
8 gode råd til, hvad du kan gøre
- Få lægen til at undersøge dit barn, da kolik er en udelukkelsesdiagnose.
- Vær tålmodig og bevar roen. Kolik skyldes sandsynligvis et umodent nervesystem og det tager naturligt tid at få dette modnet og det må tage den tid det tager.
- Skru ned for jeres forventninger til, hvad I skal nå. Det er hårdt at blive forældre og når man har et barn med kolik, så er det endnu hårdere! Du er på 24/7 og det tærer rigtig meget på kræfterne og på dit overskud. Det gør ikke noget, hvis der i en periode ikke bliver gjort grundigt rent.
- Aflast hinanden og gør det okay at skiftes til at tage jer af barnet, skiftes til at gå en tur. Det er også okay at lade nær familie eller en rigtig god ven eller veninde tager over et par timer, så I får frigivet lidt tid til hinanden. Bare det at kunne gå i bad og en anden tager over imens, kan være enormt befriende.
- Accepter de svære følelser, som naturligt opstår, når man har et barn der græder rigtig meget. Det kan være svært at være mor og far og det kan gøre noget ved følelsen af at være god nok. Men du er god nok! Måske føler du også en vrede overfor barnet og bliver det for meget for dig, så læg barnet i tremmesengen og gå ind i et tilstødende lokale. Tag en pause, træk vejret dybt og fald til ro, før du går tilbage til barnet igen.
- Brug jeres netværk. Tal om, hvor hårdt det er. Tal med sundhedsplejersken, tal med familien, tal med de nære venner. Det er godt at få sat lidt ord på og omgivelserne har godt af at vide, hvordan det er hos jer. De kan evt. hjælpe jer med praktiske ting og aflaste jer og I skal turde bede om ...