Dit nummer i søskenderækken

Det diskuteres ofte, om “dit nummer i søskend​erækken” har betydning for, hvordan vi udvikler os som personer. Nogen mener, at det er forældet, og at der er tale om fordomme, som er vigtige at bryde. Andre mener, at man kan se visse træk hos os, alt efter om vi er født som nummer et, to eller tre, og at vi naturligt bliver påvirket af det miljø, vi vokser op i …

Så selvom det videnskabelige grundlag er tvivlsomt, kan det være god underholdning at læse lidt om, hvad det kan betyde, hvis vi er den førstefødte, den mellemste eller den yngste, og det har jeg skrevet en artikel om i dag.

Alle børn er enestående

Din opgave, som forælder, er naturligt at give dine børn lige muligheder og samtidig møde dem, som de er individuelt – uanset årsagen til, at de er, som de er, og de gør, som de gør. Det er ikke kun nummeret i søskenderækken, der kan være med til at danne barnets personlighed, det er måden du generelt møder dit barn på sammen med en masse andre ting, der også spiller ind.

Den førstefødte

Den førstefødte beskrives naturligt ofte som familiens ”prøvekanin” – når man står som nybagte forældre og ikke har haft et spædbarn i armene før, så er man naturligt nødt til at forsøge sig frem – nogle gange vil man være bekymret, forsigtig, beskyttende og inkonsekvent, andre gange vil man være mere sikker i sin sag, vil måske presse barnet til at yde noget ekstra, vil stille flere krav… og nogen mener, at dette gør, at det førstefødte barn, derfor ofte bliver enten ”føjelig”, en der gerne vil gøre alle glade – eller det modsatte – viljestærk og egenrådig, en der holder fast i sin egen mening. Det er dygtige børn, der har et stort behov for anerkendelse – og de vokser ofte op med forældre, som synes at alt, hvad de gør, er fantastisk. De bliver hele tiden lagt mærke til, det er jo første gang, at de voksne ser ”barnet gå”, ”hører de første ord”, ”starter i skole” - alt hvad barnet gør er nyt og spændende, og alle følger med.

Det kan give en udfordring for barnet, for det kan naturligt lægge et vist pres på barnet, et pres om at skulle yde lidt ekstra, og taler man med større børn, som er den førstefødte i en søskendeflok, så er det ikke usædvanligt at høre dem sige, at de føler, at de altid har ”skulle kæmpe mere” end de yngre søskende, som ”har det meget lettere”.

Det kan også spille ind, hvorvidt der er tale om ”den førstefødte dreng” eller den ”førstefødte pige”. Den førstefødte pige vil måske får ansvar for sine yngre søskende, hun skal være dne store, den fornuftigt og kan godt få en form for morrolle, der følger hende. Den førstefødte søn kan nogle gange opleve, at der skole- og karrieremæssigt forventes noget særligt af ham.

Den førstefødte karakteriseres ofte som:

Intelligent, viljestærk, omhyggelig, stædig, velorganiseret, seriøs, perfektionistisk, pålidelig og med stor tolerance og samvittighedsfuldhed. De stiller ofte mange spørgsmål, vil gerne vide ting i detaljer, og de har ofte en god evne til at vurdere situationer, give forslag til handling og gå logisk frem skridt for skridt for at nå en løsning. De har brug for struktur, og de nyder, når der er styr på tingene.

Det mellemste barn

Rollen, som det mellemste barn, er den sværeste rolle at definere. Det mellemste barn kan være ud af en søskendeflok på tre, og når man taler om det mellemste barn, så taler man ofte om barnet, der er nummer to ud af tre. Det mellemste barn kan dog også være barnet nummer tre ud af fire eller barn nummer fire ud af 5.

Har man tre børn, så vil det mellemste barn naturligt i en periode, have været nummer to og vil således i en periode have været den yngste og have fået lidt af de fordele (og måske ulemper), der følger med ved at være den yngste i flokken. Undersøgelser tyder på, at den mellemstes måde at være på, ofte udspringer af, hvordan den ældste er. Hvis den ældste er rolig, god til at fordybe sig, tænksom – ja så vil den mellemste ofte blive lige modsat, altså et barn, der har svært ved at sidde stille, og som taler, før det tænker.

Det mellemste ...

... barn føler sig ofte presset – det skal leve op til det samme, som den ældre søskende og skal samtidig være lige så sød, som det yngste barn. Og mange mellemste børn giver udtryk for, at de er ”det oversete barn”. Den første er noget særligt, blot fordi de jo kom først, og den yngste er noget særligt, fordi ”det er den sidste”. Når barnet ønsker det samme som den ældste, så er beskeden ”du er for lille”, og når man ønsker det samme som den yngste, så er beskeden ”du er for stor”. Så når man er mellemste barn, så føler man nogle gange, at man ikke har nogen særlig plads, og at man ikke er noget særligt.

Den mellemste kan også føle sig mindre prioriteret f.eks. i situationer med tøj. Det ældste barn får naturligt nyt tøj, hvor den mellemste kan arve af den ældste. Og den yngste får også nyt tøj, fordi det andet er blevet så slidt, at det ikke længere kan gå i arv.

Igen spiller det ind om den mellemste er ”førstefødte dreng eller pige” – hvis man har modsat køn end sin ældre søskende, så er man måske lidt mere interessant, end hvis man har samme køn. Og det samme, hvis den mellemste har sit eget køn og er ”eneste pige” eller ”eneste dreng” – kan dette give den mellemste nogle fordele og gøre, at man som mellemste barn føler sig mere set og mere mødt – og man behøver ikke arve tøj... Sandsynligheden for at det mellemste barn ”føler sig overset” er størst, hvis der er under 3 år imellem det mellemste barn og de øvrige to søskende.

Den mellemste karakteriseres ofte som:

Mægleren i familien, hemmelighedsfuld, en der betror sig til få, uafhængig, virker oprørsk, søger venner uden for familien og ofte venner, der i forældres øjne kan være ”upassende selskab”. De er meget trofaste f.eks. overfor kærester. De er velafbalancerede og har ofte lettere ved at indgå kompromis.

Det yngste barn

Det yngste barn får ofte rigtig meget opmærksomhed og elsker det! Den yngste er ofte udadvendt og charmerer alt og alle, og ofte ser man, at den yngste gør alle krumspring for at få opmærksomhed – hopper, danser, spiller teater – og det lykkes, alle kikker, klapper og ler. Der er tale om en rigtig selskabspapegøje, som er populær, også selvom han eller hun ikke altid opfører sig, som ”man bør”.

Den yngste vil dog meget gerne tages alvorligt. Som den yngste blive man konstant mindet om, at man er den yngste, den mindste, og der er rigtig mange situationer, hvor forældre eller de ældre søskende naturligt siger ”du er ikke stor nok endnu” eller bare automatisk tager over og gør tingene. Så selvom den yngste er god til at skaffe sig selv opmærksomhed, så kan den yngste godt føle sig overset og ytre ønske om ”jeg kan selv”, ”jeg vil selv”, fordi det er vigtigt også at blive taget alvorligt.

Får den yngste anerkendelse og opbakning fra sine ældre søskende, kan han eller hun leve af dette i lang tid. Et klap på skulderen ”godt gået!”, eller en opmuntring ”du kan godt, jeg tror på dig” – givet af en ældre søskende er guld værd. Den yngste ser op til sine ældre søskende og vil ofte kunne føle sig ”forkert” – de ældste er de kloge, de ved bedst, de har styr på tingene, hvor den yngste kan have svært ved at finde sin plads, svært ved at finde ud af ”hvem er jeg”.

Den yngste opfinder derfor nogle gange en rolle som familiens eller klassens ”klovn”. Jeg er den er fjoller, jeg er den, der skøjter gennem tingene og ikke rigtigt tager noget alvorligt… Den yngste kan føle sig på en følelsesmæssig rutsjebane – det ene øjeblik oprørsk og vanskelig og næste øjeblik charmerende og elskelig, og den yngste kan i mange år opfører sig ”som den lille”.

Den yngste karakteriseres ofte som:

Charmerende, overbevisende, en god sælger, selvoptaget – taler ofte mere om sig selv end de spørger ind til andre, rodehoved, uafhængig, tendens til at give andre skylden, morsom, underholdende, god til fester og selskabelighed. De er gode til at fejle og er ikke bange for at gøre sig til grin overfor andre.

Husk at ovenstående gennemgang er mere underholding end videnskab og derfor skal læses sådan.

Kærlig hilsen

Helen