10 gode råd om start i SFO

I øjeblikket begynder mange børn i skolefrit​idsordning (SFO) eller på fritidshjem. I mange kommuner er det sådan at børn, der begynder i skolens 0. klasse til august, starter på SFO i april og maj måned - og for nogle børn går det forrygende, for andre børn er det svært.

Min artikel i dag handler om nogle af de følelsesmæssige udfordringer, der kan være ved at skulle begynde i SFO, og du får også 10 gode råd til denne periode. 

Velkommen til en ny og måske utryg verden

For mange forældre og børn opleves det at skulle i SFO eller på fritidshjem som en meget stor og utryg verden. I børnehaven har barnet være passet rigtig godt på. Der har været hegn for børnehaven, lås og dobbelthåndtag på lågen ud til vejen, og arealet dit barn har opholdt sig på, har ofte været til at overskue – barnet var enten på Mariehønestuen, i fællesrummet eller ude på legepladsen...

I SFO´en og på fritidshjemmet er det anderledes, meget anderledes. Her er alle hegn ofte usynlige, der er ingen lås, ingen dobbelthåndtag på dørene, og du kan slet ikke overskue alle de steder, hvor dit barn kan være. Og spørger du en af pædagogerne er svaret måske ”prøv at se ude ved bålpladsen eller inde i puderummet”, og et barn kommer måske hjælpende forbi ”jeg har lige set hende ude ved gyngerne”. Det føles som om, at der er millioner af steder, hvor dit barn kan opholde sig - og det kan også føles som om, at ingen helt rigtigt har styr på dit barn...

I børnehaven kender du naturligt også de voksne, de andre børn og forældre. Og selvom dit barn måske følges med nogle af sine børnehavevenner i skole, så er der i SFO´en mange nye ansigter, og nye navne at forholde sig til. I børnehaven er kontakten mellem forældre og pædagoger ofte tæt, og du har sandsynligvis haft en følelse af, at der var en sammenhæng i barnets hverdag. Du har kunnet følge med i, hvad der er sket i løbet af dagen, du har jævnligt haft en dialog med pædagogerne om, hvordan det går – og pludselig kan du nu føle, at du ingenting ved. Du bliver måske i tvivl om, hvorvidt dit barn trives, og hvad dit barn laver i løbet af dagen. Og det er bestemt ikke altid, at du hører fra en pædagog, hvordan dagen har været, og hvad dit barn har lavet.

Selvom børnehaven nu er skiftet ud med SFO eller fritidshjem, så kan du naturligvis altid tage fat i en pædagog, hvis du er i tvivl om, hvordan dit barn trives. Men - prøv også at have tillid til, at de voksne nok skal hive fat i dig, hvis der er noget, de gerne vil drøfte med dig:)

Forskellige børn - forskellige reaktioner

Børn er forskellige, og derfor reagerer de også forskelligt på at starte i SFO eller fritidshjem. Nogle børn løber af sted uden at se sig tilbage og har knap nok tid til at sige farvel, andre børn har rigtig svært ved at slippe mors eller fars hånd, de står overrumplet af det hele og har svært ved at træde ind i den nye verden, som skolen jo er.

Nogle børn reagerer med at sove rigtig dårligt i denne periode. De vågner pludselig om natten, de kalder fra deres egen seng, eller de søger ind i dobbeltsengen til deres forældre, selvom de i en længere periode har kunnet sove på eget værelse uden problemer.

Børn kan også reagere med vrede. Vredesudbrudene kan være voldsomme, og vreden kan være rettet mod personer eller genstande. Måske begynder barnet pludselig at kaste med eller sparke til ting.

Nogle børn bryder sammen over ting, der i dine øjne kan virke som bagateller. Der skal pludselig ikke ret meget til, før dit barn bliver ked af det, begynder at græde.

Pludselig kan dit barn måske ikke finde ud af ting, som det tidligere har kunne klare. Det kan virke uoverskueligt at tage tøj på, selv pakke sin taske, være med til at dække bord...

Måske føler du, at dit barn bevidst opsøger konflikter. Det kan virke som om, at barnet bare vil være "modsat" eller vil være "negativ" - du kan godt have en følelse af, at dit barn modarbejder - det er der dog ikke tale om. Det er snarere et udtryk for, at dit barn har brug for din hjælp til at få forløst nogle af de følelser og oplevelser, som har været i løbet af dagen og komme i balance igen:)

Følelser, er der mange af - glæde, forventning, ivrighed, spænding, usikkerhed, ked af det hed, nervøsitet, utryghed, angst - og det er vigtigt at give plads til alle reaktioner. Ingen følelser er forkerte.

Fra den ældste til den yngste

Når børn går fra børnehave til skolestart, så sker der et naturligt stort skift. I børnehaven, har dit barn været en af de ældste børn, men i skolegården er dit barn nu pludselig en af de yngste. Det er et rigtig svært skift at være i for mange børn.

På den ene side, så stilles der en masse nye krav, der er mange nye regler, nye ting man skal lære, ny måde at gøre det hele på - og man skal huske rigtig mange ting f.eks. sine bøger/hæfter, sit gymnatstiktøj, sin jakke og sin madpakke.. Der er også forventninger om, at man nu skal "lære bogstaver", "lære at skrive", "lære matematik" - det er i hvert fald, hvad mange børn får at vide - "du skal i skole for at lære at læse og regne". Der er rigtig meget, man skal, og rigtig meget, som man ikke kan.

Fra at have været en af de ældste i børnehaven, et af de børn, der havde styr på det hele, kendte til hverdagen, havde overskud og overblik, så er man pludselig en af de yngste, der ikke rigtigt har styr på noget... og det er naturligt ...

... svært.

Som at starte nyt job - uden erfaringer at trække på

Når du starter i et nyt job, så er du naturligt på bar bund. Der er rigtig mange ting, som du er i tvivl om, men du kan spørge dig for. Du kan f.eks. spørge dine kolleger: "Hvor er toilettet?", "Spiser I frokost sammen, eller går I til frokost hver for sig", "Hvordan plejer I at gøre med...?".

Du har nogle erfaringer med dig, som du kan trække på, og som du kan berolige dig selv med. Det har dit barn ikke. Dit barns erfaringer med at starte et nyt sted, er noget helt nyt. Selvom dit barn måske har gået i dagpleje, vuggestue og børnehave, så er starten på noget nyt ofte ikke noget, som dit barn husker, og det er ikke erfaringer, som dit barn kan trække på i denne situation.

Derfor er det vigtigt at huske på, at det her er at starte nyt job x 10. Det er hårdt, og dit barn vil naturligt være rigtig træt og mangle overskud, når I mødes efter en lang dag.. Der bliver brugt rigtig mange kræfter på at være af sted hver dag - og dit barn vil reagere, når det er hjemme, når det er sammen med jer forældre, sammen med sin trygge base, netop fordi der her er plads til at reagere:)

10 gode råd

1. Ekstra nærhed, omsorg og forståelse. Når barnet bliver mødt med ekstra mange krav og måske synes, det hele er lidt svært, så er det vigtigt, at du hjælper, guider og støtter. Prøv at finde balancen mellem at give dit barn ekstra omsorg og hjælp, samtidig med at du anerkender, at dit barn nu kan flere ting, mestrer flere ting. 

2. Lad dit barn selv fortælle om sin dag. Prøv at undgå alt for mange spørgsmål, som "hvad har du lavet i dag?", "hvem har du leget med?", "hvad har du lært i dag?", "har du spist hele din madpakke?"... Brug i stedet tid sammen og giv her plads og tid til, at dit barn måske af sig selv begynder at fortælle lidt om dagens oplevelser. Hvis noget har været svært, så spørg ind til, hvad barnet har gjort for at løse de udfordringer, der har været. 

3. Hjælp dit barn med at finde tøj osv. før I tager hjem. Måske mangler barnet sin trøje eller den ene sko – tjek glemmekassen og tal med barnet stille og roligt om, hvor tingene skal være, så barnet lærer det hen af vejen... Undgå at irrettesætte eller komme med nedladende kommentarer som "når man går i skole, så skal man altså selv kunne...", "det skal du altså have styr på nu!" eller lignende.

4. Lad barnet vise dig rundt. Det er vigtigt, at du lader barnet vise dig nogle af de ting, som barnet har leget med og lavet i løbet af dagen. Dit barn har brug for at vise dig sin nye verden, sin nye hverdag, og det betyder rigtig meget for barnet, at du interesserer dig for stedet og alt det nye. Så brug lidt tid på at se det hele, når du henter - også selvom du allerede har brugt tid på at finde ud af, hvor dit barn var henne..;)

5. Hjælp dit barn med at følge reglerne på SFO´en. De fleste steder skal man krydse sig ind og ud, når man kommer og går, ligesom man skal sige farvel til en pædagog, når man går. Måske skal de legeting, man har brugt sættes på plads, før man går hjem.

6. Spørg ind til reglerne for legeaftaler. Du kan ofte stå i en situation, hvor dit barn gerne vil lege med en ny ven, når det er tid til at blive hentet - og det er vigtigt at vide, hvordan reglerne for legeaftaler er. Måske har SFO´en liste med børnenes navne og forældrenes telefonnumre, - og så ringer forældrene sammen og laver legeaftaler. F.eks. kan du ringe og spørge: ”Mads og Emil vil gerne lege sammen, er det okay, at jeg tager Mads med hjem nu? Så kan du hente ham hos os senere?”, og giv SFO´en besked ”jeg tager både Emil og Mads med hjem i dag".

7. Lær dit barn, hvordan man siger nej til leg. Nogle gange vil det være helt naturligt, at I ikke kan lave legeaftaler. Det er helt okay f.eks. at sige ”Sofie vil rigtig gerne lege, men i dag kan vi ikke. Skal vi ikke aftale, at jeg ringer til din mor eller far og aftaler, hvornår I kan lege?”. På den måde hører begge børn, at du bakker op om, at de kan lege sammen, og at du gerne vil hjælpe med at finde en dag, hvor det kan lade sig gøre.

8. Vær forberedt på manglende overskud hos dit barn. Husk på, at dit barn bliver stillet ekstra mange krav i øjeblikket, krav som er svære at honorere. Dit barn har brug for dig, dit overskud og din ro. Dit barn har brug for at mærke, at du er der, som den faste og sikre, trygge base. Det er din nærhed og samværet med dig, som giver barnet overskud i sidste ende. Giv dit barn den ekstra fysiske kontakt og nærhed, som barnet lige nu har behov for - både dag, aften og nat.

9. Skær ned på aktiviteter. Det er ikke nødvendigt, at dit barn lige nu meldes til en masse aktiviteter i fritiden, og det er vigtigt, at I ikke skal i byen hver weekend. Dit barn har brug for at slappe af og ikke skulle koncentrere sig om meget andet end det at være på vej til at blive skolebarn og finde nye venner, skabe nye relationer og udvide sine sociale kompetencer.

10. Hjælp dit barn med at få overblik. Det kan være en god idé at lave et ugeskema med billeder og en evt. kort tekst. Det kan hjælpe dit barn med at overskue dagene - barnet kan f.eks. se, hvornår I skal besøge mormor, hvornår I har lavet en legeaftale, hvornår barnet måske skal huske sin turtaske, og hvornår I ”bare” skal hygge og være hjemme.

Rigtig meget held og lykke med starten på ”skolelivet” :)

Kærlig hilsen

Helen