Den vigtige øjenkontakt

Det er så dejligt, når den lille baby begynder a​t kikke, smile og pludre – og det er rigtig vigtigt at vi responderer, viser barnet at vi lytter, er opmærksomme og kommunikerer tilbage. Når vi gør det, så lærer vores barn at tale, og barnet vil naturligt føle sig lyttet til og imødekommet.

Men hvornår kan barnet egentlig begynde at se, og hvordan kan du møde dit barn bedst muligt? Hvorfor er det så vigtigt med den øjenkontakt? Det handler denne artikel om.

Øjenkontakt

Det nyfødte barn: Den allerførste øjenkontakt har du ofte lige når det lille barn bliver født. Lige efter fødslen vil barnet ofte være vågen, det vil kikke på dig, søge dine øjne, studere dit ansigt, smaske lidt, vise tegn på at ville die, søger brystet, får mælk og falder derefter i søvn. Synet er den sans der udvikles sidst og det nyfødte barn ser bedst i en afstand på 20-35 cm. De første uger ser barnet sort-hvid. Barnet reagerer på lys og mørke og barnet ser bedst, hvis lyset ikke er alt for skarpt.

I 2-3 ugers alderen: Nu begynder dit barn at se sig lidt mere omkring. Dit barn er meget interesseret i dit ansigt og afstanden til dit ansigt, når du holder dit barn i din favn er perfekt. Her kan dit barn se dig tydeligt. Dit barn vil kunne ligge helt stille og studere lyspletten på væggen, dit ansigt, dine bevægelser. Barnet ligger helt stille og følger dig med øjnene uden at dreje sit hoved (det kalder man for stille årvågenhed). Dit barn vil også være mere aktiv, kikker aktivt rundt, kommer med små lyde, kommunikerer mere aktivt med dig. Kikker på dig og kikker så væk igen. Det at dit barn vender blikket væk betyder at dit barn har brug for lidt ro.

I 5 ugers alderen: Dit barn begynder at være meget opmærksom, når du taler. Dit barn ser intenst på dig og forsøger at efterligne dine lyde og din mimik og pludre med dig. Lad dit barn se på dit ansigt og se på ting omkring jer – lyse farver, kontraster mellem lyst og mørkt, kanter og striber. Dit barn genkender de nære og tætte omgivelser, som f.eks. puslebordet, hvor dit barn lægges flere gange om dagen. Dit barn kan se længere nu og fornemmer farver. Tingene ses stadig samlet som farvede bølger der flyder ind i hinanden og mange børn vil i denne alder være meget interesseret i at kikke på overgangen mellem din pande og dit hår.

8-10 ugers alderen: De fleste børn begynder i denne alder at smile bevidst. Dit barn genkender dig og genkender større søskende og når barnet ser jer, så lyser det op i et bevidst smil. Øjenkontakten bliver mere og mere intens og jeres barn følger jer med øjnene, når I bevæger jer rundt. Dit barn vil nu være meget opmærksom på ting der bevæger sig. Det kan være legetøj, som du bevæger foran barnet eller det kan være bladene i et træ, der bevæger sig i vinden eller måske en solplet på væggen, som flytter sig. Dit barn vil i denne alder godt kunne ligge og kikke fascineret på bevægelse eller på et maleri på væggen, som har et mønster eller farver, som tiltrækker dit barns opmærksomhed.

12-16 ugers alderen: Dit barn begynder i denne alder at kunne se længere og dit barn får nu mere og mere rumfornemmelse. Barnet begynder at skelne mellem om det er hjemme eller ude, det begynder at skelne mellem om det er i favn hos mor, far eller en fremmed. Dit barn begynder i denne alder også ofte at lade sig forstyrre, når det f.eks. spiser. Hvis mor sidder i sofaen og giver mælk, og far kommer ind i stuen, så vil mange børn i denne alder slippe bryst eller flaske, drejet hovedet og kikke efter far. Det kan være mere spændende at se efter far end at spise.

5 måneders alderen: Dit barn begynder nu at følge bevidst med øjnene, når du f.eks. spiser. Dit barn følger din hånds ...

... bevægelser fra tallerkenen og op til munden, og dit barn forsøger måske at række ud efter din kop eller din mad. Dit barn vil i denne alder også kunne genkende sig selv. Hvis du lægger dit barn på maven foran et stort spejl, så vil dit barn kunne få øje på sig selv og vil ligge og pludre og smile til sig selv. Dit ansigt er stadig meget fascinerende for dit barn og dit barn vil ofte prøve at stikke fingrene ind i din mund, i dine øjne eller i din næse. Dit barn elsker at ligge og kikke på dig og lytte til, hvad du fortæller og vil gerne stikke fingrene ind i din mund imens du taler.

6 måneders alderen: Dit barn ser længere og længere og følger nu meget bevidst med i hvad der sker omkring jer. Dit barn er nu ofte stærk nok i ryggen til at kunne sidde op i en høj stol og det giver nye muligheder for at se og opleve verden på en ny måde. Dit barn vil elske at kunne sidde og følge med. Dit barn vil i denne alder ofte også have mere styr på sin motorik og vil øve sig i at flytte legetøj fra den ene hånd til den anden, ligesom børn i denne alder vil kikke efter f.eks. en rugbrødsbjælke eller et stykke agurk, som du rækker frem. Barnet vil tage imod det, holde det i hånden og forsøge at putte det i munden og vil nyde at sidde og gumle og gnaske på det.

Hvorfor er øjenkontakt så vigtig?

Når du ser dit barn ind i øjnene, når jeres øjne mødes, så opstår der naturligt en kontakt imellem jer. Det at se på hinanden er vigtigt for kommunikationen – vi aflæser hinandens følelser gennem øjnene, man kan sige at øjnene afspejler, hvordan du har det og hvordan den anden har det.

* Når du ser dit barn i øjnene, møder dit barns blik, så gengælder du dit barns blik og dermed dit barns kontakt. Det giver naturligt dit barn en følelse af at du lytter, og at du interesserer dig for dit barn.

* Med dit blik og dit smil kan du vise kærlighed til dit barn. Du ser naturligt anderledes på en du elsker end en person, du ikke bryder dig om. Og dit barn har brug for at se og føle sig elsket netop i dit blik. Du kan med dine øjne vise kærlig interesse og vise, at I to har et stærkt bånd, som ingen kan bryde.

* Du kan vise dit barn forståelse med dine øjne. Hvis dit barn græder, så kan du med dine øjne vise sympati og samtidig beroligelse. Du kan med dit blik vise at du kender barnets følelse.

Øjenkontakt og faldgrupper

Øjenkontakt behøver ikke altid være godt, og når der er tale om børn, så er det en god idé at overveje, at man ikke altid skal kræve barnets øjenkontakt. For meget øjenkontakt kan også være ubehagelig.

* Undgå at stirre på dit barn og undgå at kræve fastholdelse af øjenkontakten. Det er helt naturligt at kikke væk en gang imellem, når I pludrer sammen. Barnet vil naturligt nogle gange trække sig, fjerne sit blik og vil på den måde holde en pause. Giv dit barn plads og ro og vent til dit barn atter er klar til at pludre – her vil barnet naturligt atter søge dit blik.

* Kræv aldrig (heller ikke af store børn) at ”se på mig, når jeg taler til dig!”. Et barn der skal se på den voksne i en sådan situation, vil ofte se et par vrede, anklagende øjne og det er naturligt meget ubehageligt. Derfor bryder barnet sig ikke om at kikke på den voksne, når det f.eks. bliver irettesat.

* Der skal være sammenhæng mellem det du siger og det dine øjne viser. Dit barn aflæser dit blik og vil f.eks. godt kunne se, hvis du er bange, selvom du siger ”der er ikke noget at være bange for”. Vær opmærksom på, at du med dit blik viser, hvad du føler.

Læs mere i ”Helens bog om dit barns udvikling – fra tilfreds baby til glad tumling”.