Annonce

Annonce

Pas på skovflåter


28. maj 2014


Fra maj til oktober er det sæson for skovflåte​r. Det betyder risiko for at blive bidt af en skovflåt og måske bekymring for, om dit barn kan være smittet med f.eks. Borrelia. Det er vigtigt, at du tjekker dit barn, når dit barn har været ude at lege, hvor der er græs eller skov.



Hvad er en skovflåt?



En skovflåt er en lille blodsugende mide. Den har otte ben og ligner en lille edderkop. Den lever af at suge blod fra større dyr, men den kan også sætte sig på mennesker. Til at begynde med er flåten lille, sort og ca. 2 mm stor. Men i takt med at den sætter sig fast og suger blod, så bliver den større, og man kan se, at den både har et hoved og en krop.



Nogle flåter kan være bærere af bakterien Borrelia Burgdorferi, der kan overføres til mennesker. Derved risikerer den, der er blevet bidt at få sygdommen Borreliose, også kaldet Borrelia. Visse flåter kan desuden være bærere af et virus, som giver sygdommen Tickborne Encephalitis (TBE).



Forebyggelse af flåtbid



Vær særligt opmærksom, når dit barn leger, hvor der er højt græs og i skovområder. Skovflåten sidder på det høje græs og kommer på den måde over på dit barn. Her vil flåten ofte flytte sig til varme, mørke og fugtige steder på kroppen. Det kan i lysken, i nakken eller i armhulerne, og hos børn ser man ofte, at flåten sidder i hovedbunden eller bag ørerne. Flåten kan dog sidde alle steder på kroppen, og derfor bør du tjekke dit barn grundigt igennem.



Klæd dit barn på med tøj, der dækker huden. Især lange bukser er en god idé. Brug også strømper og sko.



Vælg tøj i lyse farver. Det er lettere at se flåten, hvis tøjet er lyst og dermed få den fjernet, før den sætter sig fast på huden.



Fjernelse af skovflåt



Du kan på blandt andet apoteket købe en speciel flåtfjerner, du kan også bruge en pincet.



1) Tag fat så langt nede om hovedet som muligt, uden at flåten går i stykker.

2) Vær opmærksom på ikke at klemme på flåtens krop.

3) Drej ...


Annonce

... flåten rundt få gange og træk forsigtigt et par gange, for at få den til at slippe med hovedet.

4) Fjern evt. tilbagesiddende munddele med en pincet.

5) Vask til sidst stedet, hvor flåten har siddet med lidt vand og sæbe.



Symptomer ved smitte med Borrelia



Mellem 3 dage og 1 måned efter at barnet er bidt af en skovflåt, kommer udslæt. Det ligner en lille rød plet, der breder sig, og omkring selve biddet ses en rød ring. Barnet får ofte feber og hovedpine og klager over, at det gør ondt over det hele.



Eller



Barnet klager over smerter, der stråler ud i arme og ben. Barnets kræfter virker nedsat, og selv aktive børn kan virke sløve. Det skyldes betændelse i nervesystemet. Hos enkelte vil man se lammelser.



Symptomer ved smitte med TBE



Virus overføres med det samme, og reaktionen kommer hurtigt. Barnet får influenzalignende symptomer, som varer nogle dage. Herefter kommer hovedpine og feber. Lammelser kan dukke op ”ud af det blå” efter få dage eller uger. Nogle gange efter en symptomfri periode. Børn under 7 år bliver skældent alvorligt syge.



Hvornår skal du kontakte lægen?



* Hvis du er det mindste i tvivl.

* Hvis dit barn udvikler ringformet udslæt, der breder sig omkring et skovflåtbid.

* Hvis barnet har symptomer fra nervesystemet, f.eks. nedsat kraft i arme, ben, føleforstyrrelser i huden eller udstrålende smerter i arme og ben.

* Hvis dit barn virker sløv og apatisk.



Behandling



Infektion med Borrelia behandles med antibiotika. Men kan også vaccinere mod TBE og vaccination kan anvendes fra 1 års alderen. Da der er registreret få tilfælde af smitte med TBE af børn i Danmark vil man ofte ikke vaccinere små børn. Er du i tvivl, så drøft det med jeres læge.



Læs mere i ”Helens bog om børn og sygdom”.



Statens Seruminstitut har også lavet en "Pjece om Flåter"



Kærlig hilsen



Helen :)



Annoncer

Sponsorerede artikler

Olívy - meget mere end bleskift

Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...

Læs mere her



Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om dit barns udvikling. Bogen er propfyldt med nyttig viden for alle forældre!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tak for en god brevkasse. Den har i mange sammenhænge givet mig brugbare svar på de spørgsmål, der dukker op for en førstegangsmor.

De bedste hilsener
Den forvirrede førstegangsmor


Annonce