Børn med problemvrede

I juni måned var jeg til et seminar, der handlede o​m "Børn med problemvrede". Det skønnes at ca. 10% af børn under 8 år, har problemer med at tackle vrede. Det at være vred er en naturlig følelse, men hos disse børn er reaktionen meget voldsom. 

Hvad er problemvrede?

Børn med problemvrede bliver alt for hurtigt vrede over små bitte ting. De bliver vrede på en måde, hvor andre børn bliver bange for dem. Et barn med problemvrede har rigtig svært ved at styre sin vrede. Barnet kan blive meget vred dagligt eller flere gange ugentligt, og når barnet bliver vred, så sker det ofte hurtigt og ofte over små ting i hverdagen - barnet bliver vred på en måde, der ikke  passer til barnets alder og det man normalt ville forvente.

Når man er forælder til et barn med problemvrede, så vil man ofte gå på listefødder, når barnet er glad og har det godt, fordi man næsten er bange for at gøre noget, der kan udløse et vredesudbrud hos barnet. Når barnet er vred, er det i en grad, der påvirker hele familien.

Et barn med problemvrede har hyppige og kraftige anfald af vrede over længere tid. Det vil sige gennem flere måneder. Der er altså ikke tale om at barnet i et par uger, virker til at være i dårligt humør, mangler overskud eller let bliver meget vred.

Hvorfor er problemvrede et problem?

Vi bliver vrede, når vi oplever at vores behov ikke bliver mødt, når vi oplever, at vi ikke bliver lyttet til - og at blive vred er en helt normal følelse. Vi bliver alle sammen, både børn og voksne, vrede en gang imellem, og det skal vi have lov til. Det skal være ligeså legalt at kunne blive vred, som at være glad. 

Når vreden bliver et problem, så er det fordi barnet viser sin vrede på en måde, som kan gøre andre bange for barnet. Barnet bliver så vred, at andre måske begynder at trække sig fra barnet, andre børn vil ikke lege, vil ikke være sammen med barnet og det betyder at barnets relationer og mulighed for at danne relationer påvirkes.

Samtidig vil barnet, når andre trækker sig fra barnet, få en påvirket selvopfattelse. en opfattelse af at "ingen gider at lege med mig", "jeg er ikke god nok, som jeg er", "det ville være bedre, hvis jeg var ligesom de andre".. og det lave selvværd vil påvirke barnet fremover og blandt andet påvirke barnets evne til at indgå i fælleskaber og evne til at få nye venner.

Hvad skyldes problemvrede?

Problemvrede skyldes mange ting og man kan derfor ikke sige at èn bestemt ting er forklaringen på, hvorfor netop dette barn har problemer med problemvrede. Der vil ofte være tale om et samspil mellem forskellige faktorer, som spiller ind. Man skelner mellem mulige årsager i barnet og mulige årsager i miljøet.

Mulige årsager i barnet kan f.eks. være:

Barnet kan reagere med problemvrede, hvis det f.eks. er stresset, overstimuleret, får for lidt søvn, hvilket naturligt vil bidrage til manglende overskud og derfor kortere lunte.

Barnet kan reagere med problemvrede, fordi det har svært ved at tolke sociale situationer. Barnet har svært ved at forstå, hvad andre tænker og føler - og svært ved at forholde sig til egne følelser. Barnet har svært ved at aflæse og tolke andres signaler og mimik.

Barnet kan også reagerer med problemvrede, fordi det har udviklingsmæssige udfordringer som f.eks. ADHD, Tourettes syndrom, Autisme, OCD, sproglige vanskeligheder eller lignende.

Mulige årsager i miljøet kan f.eks. være:

Barnet kan reagere med problemvrede, fordi der i hverdagen er for mange stress-situationer. Det kan være skift og opbrud. Det at skulle flytte jævnligt, skifte institution, skole, finde nye venner, nye kammerater. Det kan være skilsmisse børn, som oplever det rigtig svært at skulle skifte mellem at bo hos henholdsvis mor og far.

Børn kan reagere med problemvrede, fordi de mangler hjælp til at tackle store følelser. Det er vigtigt, at vi som voksne er i stand til at rumme vores børn fra de er ganske små, at vi reagerer på deres signaler og behov på en hensigtsmæssig måde. At kunne rumme betyder, at vi kan holde ud, at barnet har det, som det har det, at vi ikke forsøger at lave det om, og at vi ikke tager det personligt.

Vi skal som voksne lære vores børn empati. Evnen til at sætte sig ind i, hvordan andre har det, hvad det jeg gør, gør ved andre. At fornemme når nogen er kede af det, hvad der gør en glad osv. er noget barnet lærer i samspil med andre børn og i samspil med os voksne. Vi kan ikke lære vores børn, hvordan de skal trøste en anden - det er noget barnet lærer af måden, vi som forældre er sammen med vores børn på.

Hvad kræver det af barnet at kunne styre sin vrede?

Det kræver udviklingsmæssigt meget af barnet at kunne styre sin vrede ...

... - og her mener jeg ikke, at barnet skal lære at "undertrykke" sin vrede. Der er derimod tale om, at barnet skal lære at udtrykke sin vrede, uden at ødelægge noget for sig selv eller andre. Det er vigtigt, at barnet ved, at det at blive vred er naturligt. Det er en naturlig følelse - men barnet skal lære at styre sine følelser, vise sin vrede på en mere hensigtsmæssig måde. Barnet skal lære at bruge ord, barnet skal have et vist overblik over situationen, det skal være i stand til at tænke og finde en anden måde at reagere på. Det skal kunne udskyde sit eget behov, kunne reflektere over sine egne og andres følelser, det skal kunne se situationen fra flere sider, være i stand til at forestille sig, at tingene måske kan være på en anden måde - og at andre måder end barnets er okay...

Dette kræver stor hjernemæssig udvikling og hos små børn er der masser af hjerneceller, men forbindelserne mellem dem fungere ikke optimalt. Man siger at 90% af hjernen dannes de første 5 år af barnets liv og forbindelserne mellem hjernens forskellige dele dannes af det samspil, som barnet oplever med sine forældre. Et barn der mødes med positivitet, lydhørhed og kærlighed vil danne forbindelser i hjernen, som lærer barnet, hvordan man møder en anden. Et barn der bliver mødt med autoritet og magt vil få aktiveret de centre i hjernen, som gør barnet bange og utryg.

Det lille barn vil være styret af sin mellemhjerne. Denne del af hjernen styrer blandt andet raseri, frygt, separationsangst, lysten til at lege og udforske. Og derfor vil det lille barn reagerer med store følelser, barnet vil virke lystbetonet og kan reagerer meget impulsivt. For at få skabt vigtige forbindelser til storhjernen er det vigtigt, at vi viser barnet det, som vi gerne vil lære barnet.

Storhjernen styrer blandet andet vores evne til at tænke kreativt, vores evne til at problemløse, vise empati, have selverkendelse, kunne forestille os, hvordan ting kan være anderledes. Og for at børn skal kunne se nye måder at reagere på, kunne finde nye handlemuligheder, når de f.eks. bliver meget vrede, så er det vigtigt, at vi hjælper vores børn med at tackle de følelser de har, allerede når de er små. Vi skal vise dem det, som vi gerne vil lære dem.

Hvad kræver det af dig som forælder?

Det er vigtigt at du er en god rollemodel for dit barn. Dit barn spejler sig i dig, og i det du viser dit barn. Men der er især tre overordnede ting, som er vigtige:

1. Du skal vise dit barn forståelse. Det er rigtig vigtigt, at dit barn føler sig forstået. Dit barn skal mærke, at du ikke er træt af barnet, men at du gerne vil hjælpe barnet. Der er ikke noget galt med dit barn, dit barn er et dejligt menneske, som er værd at elske. Det er barnets vrede I arbejder med, og I samarbejder om at finde nye og mere hensigtsmæssige måder at reagere på.

2. Du skal samarbejde med pædagoger, skolelærere og andre voksne, som er en vigtig del af barnets hverdag og som er sammen med barnet i forskellige situationer - hvor barnet skal have hjælp til tackle sin vrede. I skal sammen finde ud af, hvordan I fælles kan hjælpe dit barn. Jeres fælles indsats skal ske med små skridt og stor tålmodighed.

3. Du skal hjælpe dit barn med at indgå i relationer med andre og hjælpe dit barn med at skabe nye relationer. Når der opstår konflikter mellem dit barn og andre, så skal du hjælpe med at løse konflikten, så alle parter føler sig hørt og lyttet til. Du skal hjælpe dit barn med at sige undskyld, hvis dit barn har forløbet sig. Du skal gøre barnets følelser acceptable "det er okay, at du bliver vred" og samtidig tale med dit barn om, hvad mere hensigtsmæssig handlemåde kan være "hvad kan du gøre, når du bliver vred?". Hvis dit barn ikke kan se nogen muligheder, så giv forskellige forslag "kunne du f.eks. gå hen til mig?", "kunne du gå din vej i stedet for at slå?", "kunne du f.eks. ...?".

Hvis du oplever at dit barn har problemer med problemvrede, så er det en rigtig god idé at drøfte det med andre voksne. I skal finde ud af, hvilke årsager der er til, at barnet reagerer så voldsomt som det gør - kender I lidt af årsagen, så har I mulighed for at lave forskellige ændringer, og på den måde allerede hjælpe barnet videre. Det er aldrig et spørgsmål om at finde skyld - det handler ikke om, at I skal finde ud af, hvem der har skylden for, at barnet reagerer som det gør, men derimod om, hvordan I bedst muligt kan hjælpe barnet videre. Og et samarbejde mellem barnet og de voksne, der er omkring barnet i hverdagen, er nødvendigt.

Politkens forlag har lavet en rigtig god børnebog "Gal på alt og alle - Peter og Sofie og problemvrede", for børn i alderen 4-8 år. Du kan se mere om den her.

Kærlig hilsen

Helen