Det gode, det dårlige og det grimme - Ed Tronick Still Face

For et par uger siden var jeg til et seminar med Dr. Edwar​d Tronick, Professor i psykologi ved Harvard University, Boston, USA. En fantastisk dag og en ære at få lov til at møde en mand, der har haft stor indflydelse på vores opfattelse af det lille barn og barnets relation til forældrene.

Edward Tronick lavede for 30-40 år siden eksperimentet "The Still Face Eksperiment". Gennem dette eksperiment viste han, at børn helt ned i 3-4 måneders alderen reagerer voldsomt, hvis ikke deres mor reagerer på dem og på deres signaler. Gennem årene har hans forskning vist, at hvis barnet gentagende gange ikke oplever at få en reaktion fra sin mor, vil det påvirke barnet fremover. Det lille barn har brug for at blive set og brug for, at der reageres, når det forsøger at indgå i en dialog med sin mor.

Edward Tronicks forsøg viser også, at ikke kun moderen spiller ind. Barnet forsøger naturligt at kommunikere med sine primære omsorgspersoner (oftest mor og far), ligesom barnet foretrækker at kommunikere med fremmede, fremfor billeder eller ting - også selvom der er tale om ting, som f.eks. kan bevæge sig og på forskellig vis tiltrække opmærksomhed. Den menneskelige kontakt er vigtigere for barnet end noget andet.

Det lille barn vil bruge sin mimik, det vil smile, gabe, kikke til siden, pege, sige forskellige lyde for at tiltrække sig sine forældres opmærksomhed. Og det lille barn er rigtig god til dette - epsperimentet viser, at barnet ikke umiddelbart giver op, det forsøger igen og igen, forsøger ny måde, en ny indgangsvinkel for at få en reaktion.

Du kan se still face eksperimentet her:

I dette videoklip er barnet 1 år gammelt. Hele ekseperimentet varer under 3 minutter. Moderen sidder og pludrer med barnet og efter 1 minut bliver hun bedt om at lave "still face", hvilket betyder, at hun ikke må reagerer på sit barn, hun skal være fuldstændig passiv. Det er hun så i knap et minut og herefter får hun tegn til igen at reagere på sit barn.

Hvad er det du ser i videoen?

Først - en meget fin kontakt mellem mor og barn. De plurer sammen, de smiler til hinanden. Mor reagerer på barnet, svarer igen med mimik og lyde. Pigen pludrer og mor svarer igen. Pigen peger og mor følger hende og kikker efter, hvad hun peger på. 

Mor bliver bedt om ikke at reagere. Og meget hurtigt ses en reaktion hos barnet, som gør alt hvad hun kan, for at få mor til at være, som mor plejer at være. Hun smiler til sin mor, hun peger (fordi hun er vant til at mor kikker efter, hvad hun peger på), ...

... hun siger lyde "Dah!", hun samler sine hænder og rækker den ud mod sin mor, hun begynder at klynke, laver en meget høj, næsten skrigende lyd. Efter under et minut uden reaktion fra sin mor, begynder pigen at dreje sig væk, hun begynder at blive stresset, hun har svært ved at sidde stille, og bliver tydeligt meget ked af det. 

Mor reagerer igen og pigen falder atter til ro.

The good, the bad, the ugly

Edward Tronick taler om, at der er the good, the bad and the ugly - det gode, det dårlige og det grimme.

Det gode er, når kommunikationen mellem mor og barn er god. Når der bliver lyttet, bliver reageret og der er en gensidigi interesse for fornemmelse mellem hinanden. 

Det dårlige er, når der sker noget, som ikke er godt, men hvor barnet kan komme sig over det. Når still face eksperimentet stoppes, så er mor og barn i stand til at skabe god kontakt og nærhed mellem hinanden igen.

Det grimme er, når barnet ikke får nogen chance for at vende tilbage til det gode. Her er der ingen reparation og barnet "sidder fast i det grimme".

Børn der "sidder fast i det grimme" bliver mærket for livet. I begyndelsen vil barnet gøre alt hvad det kan, for at få forældrenes opmærksomhed tilbage. Det vil blive ved og ved, forsøge igen og igen, selvom det mislykkes de første mange gange. Men står det på længe nok, så vil barnet begynde at trække sig. Det vil begynde at berolige sig selv, f.eks. begynde at sutte på fingre eller sutte på sin hånd. Barnet vil kunne kollapse i stolen og nogle børn ender med ikke at reagere, de giver op.

Det har altså stor betydning for barnets udvikling, barnets evne til at kunne indgå i sociale interaktioner med omgivelserne, at barnet allerede tidligt har en god kontakt med sine forældre, at barnet bliver set og lyttet til. Udviklingen af barnets personlighed afhænger i høj grad af det nærvær, den glæde og interesse, som barnet oplever sammen med sine forældre allerede fra fødslen.

I følge Edward Tronick vil det lille barn, hvis nervesystem er under udvikling, have rigtig meget brug for hjælp til at regulere sine følelser og håndtere stress. Når barnet ignoreres, som still face eksperimentet er eksempel på, så udsættes barnet for stress, mængen af stresshormoner i kroppen og barnets hjerne er forhøjet. Dette vil ændre nervesystemets struktur på en måde, der kan være med til at stresse barnet yderligere. Barnet skal hjælpes med at håndtere stress for selv at kunne håndtere stressede situationer senere hen. 

Venlig hilsen

Helen