Når mor eller far bliver syg

Omkring 42.000 børn oplever hvert år, at dere​s mor eller far rammes af alvorlig sygdom. Det skaber en svær i situation i mange familier, og det kan være rigtig svært at vide, hvad man skal sige, hvor meget barnet skal vide, og hvordan og hvornår man skal fortælle sit barn, hvad der sker.

Region Hovedstaden har udgivet seks små film, en børnebog for de mindste, og et dialogark med gode råd til, hvordan du som forældre eller voksen, kan skabe en god dialog med barnet, når mor eller far bliver alvorligt syg.

I min artikel i dag gennemgår jeg lidt af de vigtigste punkter:

Hvem skal fortælle barnet om sygdommen?

Det kan være den forældre, der er syg. Det kan være den anden forældre, en bedsteforældre eller en nær person af familien. Det vigtigste er, at det er en person, som kender barnet godt. 

Personen skal være rolig og have sundet sig lidt, så han eller hun ikke er for følelsesmæssigt overvældet.

Hvornår skal man fortælle barnet det?

Børn mærker meget hurtigt, at noget ikke er, som det plejer at være. Derfor er det bedst at fortælle det så hurtigt i forløbet som muligt. 

Som forældre, er det dog vigtigt, at I er kommet jer nogenlunde over chokket, så I kan være rolige, når I taler om det. Hvis I er ængstelige, vil det smitte af på barnet.

Hvordan skal man fortælle det?

Fortæl ikke alt om sygdomme på en gang. For mange detaljer kan gøre det uoverskueligt. Sig til dig selv, at det vigtigste er, at I får begyndt på samtalen. Børn gør sig mange tanker og forestillinger, og hvis I har fået taget hul på en snak, så er det lettere for barnet at komme og stille spørgsmål igen.

Vær forberedt på spørsmål som "Bliver mor rask igen?", "Skal far dø?", "Vokser håret ud igen?", "Skal far sidde i kørestol?". Tænk over svarene på forhånd, så er det lettere at svare, når og hvis dit barn spørger.

Dit barn vil ofte gå til og fra - midt i en svær samtale kan dit barn pludselig skifte emne og spørge, hvad I skal have at spise eller om det må gå ud og lege. Børn har brug for at gå ind og ud af svære samtaler, og det er vigtigt at få fortalt om sygdommen og jeres situation i små bidder.

Giv plads til gode oplevelser og aktiviteter, så det ikke kun bliver sygdommen og tristheden, der ...

... dominerer.

Hvordan får du dit barn til at fortælle, hvordan det selv har det?

Det er vigtigt, at du spørger ind til, hvordan dit barn har det, og at du giver mulighed for, at I løbende kan have disse samtaler.

Spørg f.eks. "jeg har lagt mærke til, at du har mindre lyst til at komme ud og lege og spille fodbold. Jeg tror, det handler om, at du er rigtig bekymret for far. At du er bange for ikke at være her, hvis der sker far noget".

Spørg f.eks. "Hvad tænker du, om det jeg siger?". Inviter dit barn til at give udtryk for, om det du oplever eller fornemmer er rigtigt.

Sig f.eks. "Jeg kan godt forstå, at du har det på den måde. Det er helt almindeligt at føle sådan, når ens far er meget syg". 

Følg gerne op med f.eks. "Hvad kan vi gøre for, at du får lyst til at gå til fodbold igen?".

Hvor meget skal dit barn inddrages i behandlingen?

Det er vigtigt, at jeres barn indrages i behandlingen, og at barnet har mulighed for at komme på besøg under indlæggelseer. Hospitalsapparatur, respiratorer, scannere, fars eller mors ændrede udseende m.m. sætter tanker igang hos barnet. Ved at inddrage barnet afmystificeres nogle af disse ting.

Forbered barnet før I f.eks. skal besøge den syge på hospitalet. Det kan være at fortælle barnet om, hvad I vil møde på hospitalet, hvordan far eller mor ser ud, hvad der vil være af apperatur osv. 

Tal med barnet om, hvad barnet tænker og oplever. Ofte vil barnets fantasi og forestillinger være værre end virkeligheden.

Hvor meget skal barnets omgivelser inddrages?

Det er en god idé at de voksne, der er omkring barnet i hverdagen, er informeret om sygdommen og ved, hvordan de kan støtte barnet bedst muligt. Det kan være voksne i institution, skole, fritidaktiviteter, nære venners forældre og lignende. 

Børn har tendens til at gå ind og ud af sorg og kriser, og det er ikke altid let at få øje på deres reaktioner. Derfor er det en fordel for barnet, hvis de voksne, der er omkring barnet, er informeret. Mange børn synes også, at det er en lettelse, at f.eks. klasselæreren fortæller om fars eller mors sygdom og den aktuelle situation derhjemme.

Læs meget mere i pjecen "Når mor eller far bliver syge - gode råd til at tale med børn om sygdom"

Kærlig hilsen

Helen