Nye anbefalinger om mad til spæd- og småbørn

Sundhedsstyrelsen har i dag den 23. februar 2015 udgivet p​ublikationen "Ernæring til spædbørn og småbørn - en håndbog for sundhedspersonale", som erstatter den tidligere anbefaling for spædbarnets ernæring, fra 2006. Anbefalingerne kommer blandt andet i kølvandet på de nye nordiske næringsstofanbefalinger og de nye officielle danske kostråd.

De nye anbefalinger handler blandt andet om:

Mælk 

Sundhedsstyrelsen anbefaler nu, at børn ikke får komælk, men kun modermælk og modermælkserstatning det første år. 

Komælk introduceres først, når barnet er 1 år og da som letmælk. I praksis bør der være en overgangsperiode, hvor barnet vænnes til, at der er letmælk i koppen.

Fra 2 års alderen gives skummet-, mini- og kærnemælk.

Surmælksprodukter

Surmælksprodukter af sødmælkstypen (sødmælksyoghurt, A38, tykmælk) kan gives i små mængder fra 9 måneder (stigende fra 1/2 dl. til 1 dl.)

Produkter med højt proteinindhold som skyr, fromage frais, ymer og ylette kan tidligst gives fra barnet er 2 år og som del af en varieret kost.

Brug af mælkeprodukter med tilsat frugt og sukker bør begræses.

Jerntilskud

Der skal ikke længere gives jerntilskud til børn mellem 6-12 måneder, hvis barnet er født til tiden. I stedet skal barnets behov for jern dækkes af en jernholdig kost blandt andet kød, fjerkræ og fisk, samt modermælkserstatning, hvis barnet ikke ammes.

Børn født for tidligt skal fortsat have jerntilskud. Det samme gælder f.eks. børn med lav fødselsvægt, dvs. børn som vejer mindre end 2500 gram. Hvis barnet får mere end halvdelen af sin ernæring som modermælkserstatning, skal barnet have 1/2 dosis jerntilskud.

Man skal altid følge neonatal- eller børneafdelingens anvisninger.

Fisk

Børn under 3 år må ikke længere spise rovfisk, som f.eks. tun. Det gælder også tun på dåse. Årsagen er, at der kan være kviksølv i rovfisk og at et højt indtag af kviksølv kan påvirke barnets hjerne negativt.

Børn mellem 0-3 år bør spise varieret af fede fisk og magre fisk, som laks, sild, makrel, sej, skrubbe, rødspætte og ...

... torsk. 

Gluten

Børn mellem 4-6 måneder må nu godt få mad, som indeholder en begrænset mængde gluten. Det betyder at glutenholdige produkter kan gives i variation med ikke-glutenholdige produkter. Barnet kan altså, når det begynder med grød i 4-6 måneders alderen tilbydes f.eks. ris, majs, hirse, boghvede og quinoa, som ikke indeholder gluten, i variation med f.eks. øllebrød og havregrød, der har et lavt indhold af gluten.

Smag og konsistens introduceres tidligere

Der er i de nye anbefalinger også fokus på, at børn skal tilbydes mange forskellige smags- og konsistensindtryk allerede fra 6 måneders alderen, og at børnene selv kan begynde at gribe efter maden tidligere, end man før har beskrevet.

Spædbørn, der ikke ammes ved 4 måneders alderen, har ikke samme effekt af at udskyde introduktion af anden mad, som ammede børn har. Barnet som ikke ammes og som viser tegn på, at det er parat og sultent, kan derfor tilbydes skemad tidligere end det barn, som ammes helt eller delvist. Dog tidligst ved 4 måneder (17 uger).

Spædbørn, der ammes delvist, dvs, hvor man supplerer med modermælkserstatning ved siden af amning, bør have skemaden indtroduceret så tæt på de 6 måneder som muligt, men det afhænger af barnets udvikling og parathed.

Spædbørn, der ammes fuldt til de er 6 måneder og som trives med dette, skal hurtigst muligt fra de er 6 måneder gamle starte med skemad. 

Startes med skemad i 4 måneders alderen, startes med smagsprøver og portionerne øges i takt med barnets appetit. Barnet tilbydes modermælk eller modermælkserstatning ved siden af.

Startes med skemad i 5 måneders alderen, skal introduktionen af skemad gå hurtigere og variationen, både hvad gælder smag og tekstur, skal være større end for det 4 måneder gamle barn. Barnet tilbydes stadig modermælk eller modermælkserstatning.

Startes med skemad i 6 måneders alderen, skal der tilbydes meget varieret mad, med mange smagsoplevelser og forskellig tekstur. Maden skal allerede fra starten være relativt grov, således at barnet hurtigt lærer at tygge og bliver fortrolig med madens tekstur og konsistens. Barnet tilbydes stadig modermælk eller modermælkserstatning.

Du kan læse sundhedsstyrelsens nye retningslinjer her:

http://sundhedsstyrelsen.dk/da/nyheder/2015/nye-raad-om-mad-til-spaedboern

Venlig hilsen

Helen