Annonce

Annonce

Fødevare-neofobi eller kræsenhed


4. marts 2015


Sundhedsstyrelsen skelner i deres nye retningslinjer "​;Ernæring til spædbørn og småbørn. En håndbog for sundhedspersonale" mellem fødevare-neofobi og kræsenhed. Mange kalder børn kræsne, hvor de faktisk ikke er kræsne, men snarere er utrygge ved fødevarer, som de ikke har fået før - og derfor er det vigtigt, at man kan kende forskel på, hvorvidt der er tale om en neofobi eller kræsenhed.



Fødevare-neofobi



Ordet "fobi" betyder frygt, at man er bange eller utryg ved noget. Ordet "neo" betyder ny. Så når man har en "neofobi", så er man bange for det nye, og når man har en fødevare-neofobi, så er man utryg ved eller skeptisk overfor mad, som man ikke kender. 



Det ligger grundlæggende i os mennesker, at vi skal være på vagt overfor nye fødevare. Evolutionært kan man sige, at børn har kunne finde mad i naturen fra de var 1.5-2 år gamle og deres neofobi har tjent om beskyttelse mod giftig eller dårlig mad. Børn har altså skulle være tilbageholdende overfor fremmed mad eller mad med anderledes smag - og sådan er det stadig. 



Det lille barn, det vil sige børn under 2 år, vil ofte have brug for at smage på forskellige fødevarer flere gange, før barnet kender smagen og er tryg ved at spise det. Og for børn i 1.5-2 års alderen vil man ofte opleve at barnet er lidt mere skeptisk. Det kan være meget svært at introducere nye fødevarer for børn i denne alder - derfor er det ekstra vigtigt, at vi tilbyder børn under 18 måneder så mange forskellige fødevarer som muligt.



Undersøgelser viser, at børn ofte skal have præsenteret "ukendte fødevarer" 8-15 gange før de kender fødevaren og er tryg ved at spise den. Det er her vigtigt, at den voksne som præsenterer fødevaren for barnet signalerer at maden smager godt og at stemningen og følelserne omkring maden og måltidet er positivt.



Fødevare-neofobi kan være kulturel. I nogle lande vil det f.eks. være helt naturligt at spise græshopper, edderkopper, snegle og lignende - hvor det i Danmark vil være fødevarer, som vi vil være tilbageholdende overfor at spise. Hvad vi spiser, og hvorvidt vi er trygge ved at spise forskellige fødevarer, afhænger således også meget af, hvilke fødevarer vi præsenteres for, og hvad vi opfatter som god mad.



Kræsenhed



Kræsenhed er ikke det samme som en fødevare-neofobi. Når et barn er kræsen, vil barnet ikke spise den mad, som barnt kender (ved en neofobi er udgangspunktet, at man ikke vil spise noget nyt). Hvis man er kræsen vil man - selvom man er blevet præsenteret for fødevaren mange gange - stadig ikke spise ...


Annonce

... den.



Undersøgelser viser, at kræsne børn ofte afviser bestemte fødevarer på grund af fødevarens konsistens eller tekstur. Barnet vil altså ofte afvise fødevarer, som ligner hinanden i konsistens. Derfor vil kræsne børn ofte spise meget få fødevarer og deres kost vil generelt ikke være særlig varieret.



Modsat så kan kræsne børn spise mere af en fødevarer, netop fordi de er trygge ved den konsistens som den pågældende fødevare har. Det gælder f.eks. pasta - mange børn spiser gerne pasta uanset om det er penne, skruer, spaghetti eller andre former for pasta. Konsistensen er ens og dermed tryg.



Undersøgelser viser også at kræsne børn ofte afviser grøntsager.



Det tyder på, at kræsne børn kan have glæde af at få tilbudt den ikke foretrukne fødevare mange gange og i positiv sammenhæng, for at lære at acceptere den pågældende fødevare. Men vi mangler stadig viden om hvorvidt denne stragegi, som bruges i forhold til fødevare-neofobi, kan anvendes i forhold til kræsenhed.



Hvad kan du gøre?



Vær opmærksom på at tilbyde dit barn så mange forskellige fødevarer som muligt, før dit barn bliver 18 måneder gammel.



Giv dit barn fødevarer, som er forskellige i både smag, duft og konsistens.



Tilbyd dit barn alle typer af grøntsager før det bliver 1 år. Undersøgelser viser, at før 1 års alderen accepterer barnet smagen bedst, og hvis alle grøntsager er præsenteret før 1 års alderen, så øges det 2-3 årige barns accept af grøntsager.



Vær opmærksom på dine egne madvaner og spiselyst. Dit barn spejler sig i dig og mærker tydeligt om du selv kan lide forskellig mad og er glad for at spise.



Server mad, hvor alle fødevarer ikke er blandet sammen. Når barnet tilbydes adskilt mad, så får det mulighed for at lære forskellige smage, dufte og konsistenser - og dermed forebygges kræsenhed og fødevare-neofobi.



Undersøgelse artiskokmos



Købehavns Universitet har deltagere i et EU-forskningsprojekt kaldet HabEat, hvor forskerne bad 180 børn fra 1-3 år om at spise artiskokmos to gange ugentligt i fem uger. Ingen af børnene havde smagt artiskokmos før forsøget. Børnene bestemte selv, hvor meget de spiste hver gang.



I begyndelsen spiste børnene kun ganske lidt (ca. 20 gram), men i løbet af de fem uger spiste de mere og mere. De endte generelt med at spise ca. 140 gram mos.



Konklusionen er, at børn kan lære at spise alt muligt sundt, hvis vi blot bliver ved med at tilbyde dem det på en positiv og rar måde.



Rigtig god appetit!



Bedste hilsner



Helen



Annoncer

Sponsorerede artikler

Olívy - meget mere end bleskift

Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...

Læs mere her



Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Fantastisk hjemmeside, fantastiske bøger og fantastiske meninger!

Kærlig hilsen
Mor til Elias, 7 måneder.


Annonce