27. maj 2015
Det kan være svært at forstå, hvorfor en 2 årigs verden bryder sammen eller hvorfor den 3 årige pludselig gør, som han gør. Hvorfor gør børnene ikke bare, som vi siger?
Tovah Klein, kaldes i USA også for "The Toddler Whisperer". Hun er ansat som Director of Columbia University´s Barnard Center for Toddlers Development. Hun er netop blevet interviewet i New York, og Washington Post har bragt en artikel om hende og de 5 principper, som hun anbefaler, at forældre til tumlinger følger.
I følge Tovah Klein kan vi forældre let komme i vejen for barnets udvikling. Vi kommer let til at korrigere og kritisere i forsøget på at få vores barn til at gøre, som vi gerne vil. I stedet skal vi prøve at se verden gennem barnets øjne. Vi skal sikre, at barnet føler sig elsket og være i stand til at træde lidt tilbage.
Tovah Kleins 5 principper for forældrerollen
1. Forsøg at være fysisk tæt på dit barn, selvom det er svært. Se ikke modstand som trods. Du skal virke som klippen for dit barn, fordi dit barn har brug for, at du kan bevare roen, når det ikke selv kan. Når barnet skubber dig væk, skal du derfor flytte dig hen imod barnet, for ingen børn har rigtigt lyst til at være alene. Barnet er igang med at finde ud af at håndtere den svære balance, der ligger mellem selvstændighed og tilknytning.
2. Vær tydelig omkring, hvor dine grænser går. Små børn har brug for grænser og har brug for at mærke, hvor grænserne går. Nogle forældre bliver bekymrede for, at barnet vil blive mere grænsesøgende og afprøvende, hvis forældrene ikke er "hårde nok". Andre forældre giver nærmest op og sætter ingen grænser. Men at vi som forældre viser, hvor vores grænser går giver tillid. Barnet kan regne med os. Vores børn skal have lov til at være utilfredse med os, på den måde lærer de at håndtere deres følelser, og de lærer, at vi stadig elsker dem. Vi skal også altid vurdere ...
... vores kampe og nogle gange lade barnet få lov. Det kan være små ting, som at få lov til at trykke på elevatorknappen.
3. Vi skal have rutiner og være konsekvente. Små børn har ikke fornemmelse for tid og at have nogle faste rutiner, hjælper dem med at overskue, hvad der skal ske. Vi skal også være konsekvente i måden, vi håndterer ting på. Vores børn ser os, ser hvordan vi reagerer på ting, og hvordan vi behandler andre mennesker. Børn har brug for at opleve omsorg og brug for et støttende miljø, hvor de kan lege, have det sjovt og samtidig lære om sig selv gennem problemløsning. Det betyder, at vi ikke altid behøver "give dem ekstra undervisning". Nogle gange er det bedste blot at sidde sammen med barnet og bygge lego på gulvet.
4. Vi skal være realistiske. For at små drenge og piger kan føle sig selvbevidste, er vi nødt til at have rimelige forventninger til, hvad de kan og ikke kan gøre. Nogle gange har vi forældre rigtig travlt med at komme til næste fase - uanset om det er at lære at læse, sidde ved bordet eller lære at gå på toilettet. Men udvikling er ikke en lige linje, det går op og ned og nogle gange kommer der også anfald af frustration. Vi skal passe på ikke at se på helt faste milepæle, men huske på at udviklingen går langsomt og er helt individuel.
5. Vi skal acceptere vores barn, for hvem han eller hun er. Vi har alle håb og ønsker for vores familie, og de kan komme i vejen, hvis vi ikke kan adskille vores drømme og se, hvem vores børn i virkeligheden er. Hvis vi stiller alt for mange krav, kan vi blive skuffet, og vi kan risikere at skubbe vores børn, presse vores børn, ind i situtioner, som måske ikke er gode for dem. Det er en god idé at stoppe op og spørge sig selv "Hvem er mit barn?", "Hvad betyder det, hun ønsker, og hvad vil jeg?". Vores børn kan være meget forskellige fra os. Hvis vi kan acceptere vores barn, som barnet er, vil barnet trives.
Håber dette kan bruges som lidt inspiration.
Bedste hilsner
Helen
