Det fælles tredje

Har du hørt om "det fælles tredje"?​ Det er, når vi er sammen med vores børn om noget ydre. Det kan være en ting eller en opgave, som vi er optaget af. Vi er dig, mig, og vi er fælles om en tredje ting. De fleste af os ved godt, at det er berigende, når vi voksne og børn gør noget sammen - men hvorfor er det egentlig så vigtigt, og hvad kan det give dig og dit barn? Det handler min artikel om i dag.

At være fælles om noget

Der er meget stor glæde ved at gøre noget sammen med andre. Og det er sådan set lige meget, om det er fællesskab mellem børn, eller mellem barn og voksen. Det er lige meget, om du er 35 år eller 55 år, og om barnet er 2 år, 10 år eller 17 år. Det er også fuldstændig lige meget, hvem af jer, der er bedst til opgaven. Det vigtigste er, at I er sammen om at løse opgaven, at I begge er optaget af den, at I gør det sammen.

1) Eksempel

Marius på 2 år ser, at mor sidder med en spilledåse. Mor åbner den, drejer håndtaget rundt og får den til at spille. Marius kommer tættere på, kikker på mor, kikker på spilledåsen, kikker på mor igen. Mor forklarer og sætter ord på, viser Marius, hvad det er, og hvordan spilledåsen virker. Marius prøver at dreje på håndtaget, og mor guider og forklarer. Begge er optaget af "det fælles tredje", som er spilledåsen. Mor sætter ord på "det er en spilledåse", "hør den spiller", "den er fin", "det har været mormors". Marius lytter og lærer.

Det er ikke sikkert, at Marius ville have interesseret sig for spilledåsen, hvis ikke mor havde siddet med den. Men nu bliver den interessant, fordi mor viser den interesse. Marius kan sandsynligvis godt mærke, at denne dåse har en særlig betydning for mor, som har arvet den efter mormor. Han vil hen af vejen lære, at det er en ting, som man måske skal passe på. Han lærer også nye ord, som "spilledåse", "fin", "mormor".

2) Eksempel

Emma er 6 år, hun sidder sammen med sin farfar. De bygger modeltog. Farfar fortæller om de forskellige togvogne, der er lokomotiver og godsvogne. Han viser hende forskellen. Farfar går rigtig meget op i tog, så når han fortæller og forklarer, så er det naturligt spændende at høre om - farfar fortæller om, hvordan togene var, da Emmas far var barn, da farfar selv var barn, og da hans forældre var børn.

Emma interesserer sig normalt ikke særlig meget for tog. Men når farfar fortæller, så får hun en masse at vide. Det bliver pludselig spændende at høre om tog, lokomotiver og godsvogne, fordi farfar fortæller med oprigtig interesse. Hun hører også om sin historie, når farfar fortæller om den gang, Emmas far var barn, og dengang farfar selv var barn. Emma lærer på den måde en masse, samtidig med at hun og farfar hygger sig sammen. 

3) Eksempel

Sofie er 10 år. Far og Sofie skal male Sofies værelse. De har planlagt det længe. Sofie har sagt, at når hun fylder 10 år, så er det en rund fødselsdag og dermed noget særligt. Derfor har hun ønsket sig et nyt "storpige-værelse". Sofie og far skal købe maling. De drøfter længe, hvad farve værelset skal have, og om alle vægge skal have samme farve. De kikker på farvekort og ser på de forskellige muligheder. De køber også pensler, malerruller, malerbakker, tape og afdækningspapir. Og så går de igang. De hjælper hinanden, far forklarer, - Sofie taber en klat ...

... maling på gulvet, far får maling i håret. Det er hårdt arbejde, men de hjælper hinanden.

For far og Sofie er det fælles tredje ikke blot at male værelset, men faktisk hele arbejdsprocessen. De drøfter, overvejer, planlægger. Selvom far nok ved mest om at male, og hvad det kræver, så er Sofie med, og hendes tanker, idéer og ønsker har betydning. Det er noget, de gør sammen. Det er deres fælles projekt. Når de er færdige, vil Sofie være ekstra glad og stolt over arbejdet, og hun vil vide en del om, hvordan man maler, ligesom hun måske vil have mod på at lave andre projekter.

Hvad det fælles tredje kan gi' jer

At være sammen om et fælles tredje er langt mere end at udføre en opgave. Det indeholder også en pædagogisk dimension. I eksemplerne her, vil børnene lære noget af deres forældre, men uden at der bliver belæring og uden at den voksne ønsker at lære dem noget med magt og mod barnets vilje. I situationerne er der respekt for det enkelte barn og barnets lyst til at få viden.

Barnet kan lære af den voksne, men den voksne vil også kunne lære noget af barnet. Nogle gange vil dit barn måske have en idé, komme med et forslag, gøre tingene på en anden eller ny måde, som du ikke selv havde tænkt på. Nogle gange vil dit barn måske stille nogle spørgsmål eller komme med tanker og erfaringer fra barnets verden, som giver jeres samvær en ny dimension.

Vi er sociale væsner, som rigtig godt kan lide at være sammen, gøre noget sammen. Det betyder ikke, at vi skal lege på barnets præmisser eller med barnets legetøj. Når vi er sammen om et fælles tredje, så er vi sammen med nogen vi holder af. Nogle gange kan vi faktisk også begynde at holde af nogen, fordi vi netep er sammen om et fælles tredje.

Engagementet smitter. Når du interesserer dig for et emne, går meget op i en bestemt ting, så vil du, når du taler om og beskriver dette for dit barn, bruge en helt anden stemmeføring, vise din glæde ved det pågældende. Dit barn bliver smittet af den glæde, som barnet oplever, at du har. Det er ikke det, du siger med ord, som smitter. Det er alt det som siges mellem ordene - med dit tonefald og din kropsholdning.

Det fælles tredje kan sagtens være noget, som udgør en stor del af den voksnes verden. Bedsteforældre siger nogle gange, at de synes det er svært at tale med børnebørnene, det er svært at finde ud af, hvad de interesserer sig for. Det er naturligvis godt at interessere sig for sine børnebørn, men nogle gange kan det være ligeså interessant for barnet at høre om det, som interesserer bedsteforældrene.

Tiden er vigtig. I dag har mange børnefamilier rigtig travlt, og vi kan hurtigt få følelsen af, at "vi skal skynde os at være sammen med vores børn inden de skal i seng". Vi stresser rundt, for at nå det hele. At være sammen om et fælles tredje giver ro i hverdagen, det er fordybelse i et fælles emne.

At være flere om en opgave kan være en stor styrke. At samarbejde, drøfte, være igennem en arbejdsproces sammen giver nye indgangsvinkler, bedre problemløsning, større kreativitet - og resultatet bliver ofte bedre.

At være sammen om at gøre noget føles rigtig rart. Når du og dit barn fælles udfører en opgave, så har I begge del i produktet eller i oplevelsen, og det er dejligt at have nogen at dele opgaven med og efterfølgende kunne tale med, om det man har lavet og oplevet.

Håber I kan bruge disse tanker lidt videre:)

Bedste hilsner

Helen