Annonce

Annonce

Børn med feber


17. september 2015


Hvad er feber?



Feber er et symptom på, at dit ba​rn er sygt, men feberen fortæller ikke nødvendigvis, hvor sygt dit barn er. Når dit barn får feber, så er det en del af kroppens immunforsvar, der går igang - den forhøjede temperatur er et led i kroppens måde at skille sig af med uønskede vira og bakterier.



En høj temperatur betyder ikke nødvendigvis, at du skal være ekstra bekymret. Dit barn kan godt have høj feber (39-40 grader) uden at være særlig påvirket, ligesom dit barn kan have lav feber (38-38.5 grader) og være alvorligt syg.



For at man kan tale om, at dit barn har feber, så skal barnets temperatur være 38 grader eller mere.



Hvornår skal jeg måle mit barns temperatur?



Dit barn skal have målt temperatur, hvis du har mistanke om, at dit barn kan have feber. Hvis målingen viser, at barnet har feber, skal temperaturen kontrolleres ofte, typisk mindst to gange dagligt.



Hvis dit barn virker sløj og syg, og du vil kontakte lægen, så vil lægen ofte spørge dig, om dit barn har feber - derfor er det en god idé, at du måler barnets temperatur før du kontakter lægen.



Afhængig af situationen og barnets tilstand kan det være nødvendigt at måle temperaturen endnu hyppigere. Husk, at dit barn ikke må ligge alene med termometeret. Det er en måling, du foretager, som tager få minutter, og bagefter skal termometeret lægges væk.



Er dit barn under 3 måneder og har dit barn feber, skal du altid kontakte lægen.



Sådan måler du temperaturen i endetarmen



- Brug et digitaltermometer. Det købes f.eks. på apoteket. Tænd det, afvent klarsignal.



- Kom vaseline på spidsen af termometeret, så glider det lettere ind i endetarmen på barnet og det gør ikke ondt på dit barn.



- Læg det lille barn på puslepuden, enten på ryggen eller på siden. Hjælp barnet med at bukke benene. Det større barn kan ligge i sin seng, gerne på siden og med bukkede ben.



- Før langsomt termometeret ind i barnets endetarm. Ca. 1.5 cm ind, så spidsen af termometeret kan måle. Metalspidsen af termometeret skal være inde i endetarmen.



- Termometeret giver en bib-lyd, når det er færdigt med at måle. Det tager ofte 30 sekunder. Tag termometeret ud og aflæs med det samme.



- Rens termometeret med vand, sæbe og evt. sprit. Vask hænder.



Sådan måler du temperatur i øret



- Til børn over et år kan du vælge at bruge et øretermometer. Det er vigtigt at du følger brugsanvisningen, for at kunne regne med målingen. Vær sikker på at øretermometeret passer til et barn.



- Sørg for ikke at måle temperaturen fra et øre, som lige har ligget på en varm pude. Det kan give en misvisende temperatur.



- Sæt barnet op, træk ud i øregangen ved at trække øret op og tilbage. På den måde ...


Annonce

... bliver der adgang til trommehinden, og termometeret kan måle.



- Imens du trækker i barnets øre, så fører du øretermometeret forsigtigt ind i øret. Termometeret skal så langt ind i øret som muligt, uden at det gør ondt på dit barn.



- Tryk på knappen, når øretermometeret er placeret korrekt, så termometeret måler. Der lyder en biplyd, når målingen er færdig. Temperaturen kan aflæses.



- Vær opmærksom på, at der kan være forskel på temperaturen i højre og venstre øre. Det kan derfor være en god idé at måle temperaturen i samme øre hver gang.



- Hvis du får flere forskellige temperaturer, så regn med den højeste temperatur. Er der store udsving i målingerne, bør du måle temperaturen i endetarmen.



- Vær opmærksom på at meget ørevoks kan påvirke temperaturmålingen. Hvis dit barn har mellemørebetændelse og øreflåd, kan du også få en upræcis måling. Her vil det være bedre at måle en temperatur i endetarmen.



- Rengør øretermometeret efter brugsanvisningens vejledning og vask hænder.



Tøj på - Tøj af



Når dit barn her feber, er det vigtigt, at du hjælper det med at regulere varmen. Det betyder, at når dit barns temperatur stiger, og dit barn fryser, så har det brug for en dyne eller et let tæppe over sig. I starten vil barnet have glæde af en dyne, men så snart temperaturen er mere end 38.5 grader, vil en dyne ofte være for varm for barnet.



Brug derfor et dynebetræk eller et lagen, som du kan lægge over barnet. Det giver barnet følelsen af at være puttet, samtidig med at barnet kan komme af med varmen.



På kroppen vil barnet ofte have brug for undertøj og en pyjamas, måske et par strømper. Selvom temperaturen er høj, må barnet ikke fryse, så du må løbende hjælpe dit barn med passende tøj.



Når dit barn har det varmt og temperaturen er forhøjet i hele kroppen, så vil dit barn begynde at svede - og så er det af med tøjet. På den måde har barnet mulighed for at komme af med varmen.



Hjælp dit barn med at få nattøjet af, lad barnet ligge i lidt let undertøj. Et barn der bruger ble vil måske have glæde af blot at ligge med sin ble og med bar overkrop. Et større barn vil kunne have glæde af at ligge i et par trusser eller underbukser. Nogle gange kan dette være for lidt, så er det dejligt også at have en undertrøje på og måske et par små strømper.



Vurder dit barn og dit barns behov for tøj ca. hver time og hjælp barnet med at regulere varmen ved at tage tøj af, give tøj på, fjerne dyne, erstatte med dynebetræk, fjerne det igen...



Du kan læse meget mere i min bog Helens bog om Børn & Sygdom



Kærlig hilsen



Helen



Annoncer

Sponsorerede artikler

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...

Læs mere her



Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog til far - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tak. Jeg tænker tit på, at jeg i dine svar bliver betrygget i, at jeg ser rigtigt - jeg har et barn, som har et stort tryghedsbehov.

Det er som om at der for tiden er en trend der går på, at vi skal lave 'godnat og sov godt' på vores børn, sætte dem i skammekrog (eller tænkeboks eller hvad man kalder dem) når de ikke gør som vi vil have de skal gøre. Mon det er alle de tv udsendelser om nannys der redder verden for en familie, hvor alt er gået galt, som har tændt op under de ideer?

Hvor er det ærgeligt, at vi skal blive sådan i tvivl om, at det vores instinkt fortæller os om vores børn. Og hvor er det bare fantastisk rart, at du i dit virke hjælper, støtter og betrygger os, som har brug for at blive bekræftet og rådgivet i en retning, som vi kan være med på uden at hjertet bløder.

Tak for det!

Kærlig hilsen
Mor.


Annonce