Børn, astma og ikke-medicinsk behandling

Astma er den hyppigst forekommende kroniske sygdom hos b&o​slash;rn, og astmatiske symptomer er en hyppig årsag til indlæggelser på børneafdelingerne. Det anslås, at 20 procent af børn i førskolealderen, og 10 procent af børn i skolealderen har astmatiske symptomer eller astma.

Sundhedsstyrelsen har netop udsendt en ny national klinisk retningslinje om ikke-medicinsk behandling af astma hos børn og unge. De ikke medicinske tiltag skal understøtte den medicinske behandling, som barnet får. Ikke medicinsk behandling skal ses som et supplement.

Sundhedsstyrelsen har følgende 5 ikke-medicinske råd:

1. Sørg for kontrol og opfølgning af astmabehandlingen. Det er vigtigt, at dit barn møder op til regelmæssige kontroller, og at der udarbejdes en plan for astmabehandlingen. Planen skal indeholde anvisninger om dosering af medicin, tidspunkter - og dato - for næste kontrol, samt dato for opdatering af planen. 

Det skønnes at flertallet af børn og unge med astma vil have glæde af kontroller hver 3.- 6. måned. Hvis barnet har svær/ustabil astma, bør barnet ses hyppigere. Alle børn der er i behandling med inhalationssteroid, bør have vurderet deres højdevækst hver 6.- 12. måned.

Da astma-sværhedsgraden hos det enkelte barn varierer over tid, vil hyppigheden af kliniske kontroller kunne variere. Det er vigtigt at I sammen med jeres behandlende læge vurdere, hvad der passer bedst til jer.

Du og/eller dit barn kan blive tilbudt en struktureret patientuddannelse.

2. Hjælp dit barn til fysisk aktivitet og vægttab. Børn med astma bør være fysisk aktive, ligesom børn uden astma bør være. Det betyder, at dit barn skal være fysisk aktiv i mindst 60 minutter om dagen. 

Fra dit barn er 5 år gammelt, vil det være rigtig godt, hvis der mindst 3 gange om ugen indgår fysisk aktivitet med høj intensitet af mindst 30 minutters varighed. Der skal indgå aktiviteter, som øger knoglestyrken og bevægeligheden.

Hvis dit barn er overvægtigt og har astma, så bør dit barn (og du) tilbydes hjælp, der kan sikre barnet en hensigtsmæssigt vægt.

Når dit barn har astma, kan det have tendens til at bevæge sig mindre, fordi det er anstrengende at være fysisk aktiv. Det er derfor godt at motivere barnet og finde motionsformer, som barnet synes om. Dit barn kan forvente færre symptomer og bedre livskvalitet, hvis barnet er fysisk aktiv.

Moderat fysisk aktivitet dækker over alle former for aktivitet/motion, hvor pulsen stiger, og hvor du kan tale med andre imens. Det kan være at cykle, at gå til og fra skole, lege i skolegården, gå på trapper, spille bold og lignende.

Fysisk aktivitet af høj intensitet er planlagt træning/fysisk aktivitet, der gennemføres to gange om ugen af 20-30 minutters varighed. Høj intensitet betyder, at pulsen stiger, så du/barnet føler sig forpustet og har svært ved at føre en samtale. Det kan f.eks. være svømning, ...

... løb, styrketræning og boldspil.

Dit barn skal have optimal medicinsk behandling og derudover en inhalator til behandling af akut anstregelsesudløste symptomer. 

3. Vær opmærksom på samvær med pelsdyr. Hvis dit barn har astma og samtidig lider af allergi mod pelsdyr, så anbefales det, at I undgår samvær med pelsdyr. Det understreges, at en positiv priktest eller blodprøve ikke er nok til at påvise allergi. Dit barn skal også have symptomer på allergi, når barnet er i nærheden af pelsdyret.

Hvis dit barn har astma og dokumenteret allergi (og altså ikke blot sensibilisering) for pelsdyr, så bør I undgå at have pelsdyr i hjemmet.

Pelsbærende dyr kan potentielt forværre barnets astmasymptomer og lungefunktion, hvilket kan vanskeliggøre kontrollen af sygdommen.

Der er ikke fundet evidens for at bortskaffe et dyr, man udelukkende er sensibiliseret overfor, som ikke giver anledning til symptomer. Det vil sige, at en positiv priktest og/eller forhøjet IgE alene ikke giver grund til at bortskaffe et dyr.

Dyreallergener findes både i dyrets pels, skæl, spyt og urin.

4. Vær opmærksom på husstøvmider. Hvis dit barn har astma og samtidig lider af påvist allergi mod husstøvmider, vil det være en god idé at reducere mængden af husstøvmider i hjemmet. Især i soverum vil det være godt at benytte husstøvmide- reducerende tiltag - det kan give forbedret astmakontrol.

Det anbefales at:

- Undgå høj luftfugtighed i soverummet

- Undgå vandfordrampere, fugtkilder og tøjtørring indendøre

- Luft grundigt ud med gennemtræk mindst 2-3 gange dagligt og benyt mekanisk udluftning i køkken og badeværelse

- Vask dyne, pude og rullemadras ved 60 grader hver 3. måned og øvrige sengelinned ved samme temperatur hver anden uge

- Almindelig støvsugning og rengøring af soverummet

- En madras der er mere end 5 år gammel bør skiftes ud

Der er ingen dokumenteret effekt af syntetiske dyner og puder inkl "astmadyner", skummadrasser, specielle støvsugere, luftfiltre, ion-generatorer og lignende. Det væsentlige omkring dyner, puder og rullemadrasser er, at disse kan vaskes.

5. Undgå tobaksrøg. Børn med astma bør ikke udsættes for tobaksrøg. Hvis dit barn har astma, og dit barn udsættes for tobaksrøg, vil det betyde dårligere kontrol med dit barns astma.

Tobaksrøg bør ikke forekomme i hjemmet eller hvor barnet passes. Passiv tobaksrøg er særligt skadeligt for børn med astma.

På trods af mange års klare anbefalinger imod at udsætte børn generelt - og i særlig grad børn med astma - for passiv tobaksrøg, så vurderes det, at dette fortsat er et problem. 

Læs mere på sundhedsstyrelsens hjemmeside

Bedste hilsner

Helen