Annonce

Annonce

Der er et monster under sengen


5. november 2015


Mareridt



I 3-5 års alderen oplever rigtig mange f​orældre, at deres børn vågner med mareridt om natten. Det er helt normalt for alderen, og det kan nogle gange virke meget voldsomt.



Mareridt opstår under REM søvnen (rapid eye movement) og ses ofte hen mod morgenstunden. Når dit barn vågner med mareridt, så vil det græde, kalde på dig, og når du kommer ind til dit barn, så vil det gerne trøstes, holdes om og har brug for din hjælp til at falde til ro og kunne sove videre. Nogle gange vil barnets drøm være så voldsom, at dit barn har brug for at komme ind til dig i soveværelset og sove videre der.



Fantasi og overnaturlige væsener



Nogle børn vil, når de er omkring 4 år, også begynde at være bange for at lægge sig til at sove. I 4 års alderen begynder børn at udvikle en livlig fantasi. De elsker at klæde sig ud, spille forskellige roller og leger, at de er en anden person. Som et led i denne fantasiudvikling, begynder mange 4 årige også at interessere sig for overnaturlige væsener og for ting, som potentielt kan være farlige. De leger f.eks. politi og røvere, prinsesser og dronninger, hvorved også uhyggelige monstre, spøgelser og andre grumme væsener pludselig bliver en del af barnets hverdag og ofte også en del af natten. Børneværelset skal tjekkes for at være monsterfrit, inden barnet går i seng. Døre og vinduer skal være lukkede, så barnet er sikker på, at der ikke kan komme tyve i løbet af natten osv. 



Det er helt naturligt og en vigtig del af barnets udvikling. Det handler om, at barnet netop i 4 års alderen udvider sin "komfortzone" og vender blikket udad. I hverdagen kan det ses ved, at barnet begynder at få større fornemmelse for, hvad der sker omkring ham eller hende, og tillige får en større bevidsthed om, hvad der er "rigtigt og forkert", og "hvad der er ondt og ...


Annonce

... godt".



Det gode og det onde



Denne nye inddeling i godt og ondt, farligt og ufarligt, kærligt og brutalt er forholdsvis let for barnet at tackle i dagtimerne, hvor der bliver leget med mange slags følelser, men om aftenen, når barnet skal overgive sig til søvnen, er det straks sværere. Barnets følelse af at overgive sig til søvnen vil være forbundet med adskillelse fra forældrene, med mørke og med at være alene. Af samme grund vil børn i denne alder ofte godt kunne protestere over at skulle i seng om aftenen og være kede af det, når de skal sove. 



Hvad kan du gøre?



Fortæl dit barn, at det trygt og roligt kan lægge sig til at sove. Du passer på ham eller hende hele tiden, så der ikke sker barnet noget.



Put dit barn kærligt, læs en godnathistorie og brug nogle minutter på at tale med barnet om dagen og alle de gode ting, barnet har oplevet, så der er noget rart at tænke på, inden barnet falder i søvn.



Se film og tv med dit barn og hjælp barnet med at forstå, at der er forskel på fantasi og virkelighed.



Overvej hvad I taler om, når barnet er til stede. Børn i 3-5 års alderen lytter rigtig meget, men misforstår også meget og kan blive bange for det, de ikke forstår.



Fortæl barnet, at døre og vinduer er låst, tjek evt. for monstre under sengen, MEN pas på ikke at forstærke barnets følelse af, at der er noget at være bange for ved at tjekke for meget. Hvis du tager barnet med rundt i huset, viser barnet, at ingen kan komme ind, bekræfter du barnet i, at der kan være farlige mennesker uden for jeres hjem.



Du kan læse meget mere om, hvad børn kan være bange for, hvorfor de nogle gange græder, og hvordan du hjælper dem videre i min bog Helens bog om Gråd & Trøst



Kærlig hilsen



Helen



Annoncer

Sponsorerede artikler

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...

Læs mere her



Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om dit barns udvikling. Bogen er propfyldt med nyttig viden for alle forældre!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tak for alt din støtte og hjælp indtil nu. Igennem dig har jeg lært at have tillid til mine beslutninger og oser ud af tryghedsposen til min dreng og dette med god samvittighed!!!

Ingen tvivl om at du altid skal være min sundhedsplejerske :-)

Kærlig hilsen
P, mor til dreng på 15 måneder.


Annonce