Annonce

Annonce

Samlermani - når børn samler


25. februar 2016


Forleden var jeg i DR P1 for at tale lidt om, når b&​oslash;rn samler. En tysk pædagogik professor, Ludwig Dunker, har nemlig lavet et forskningsprojekt "Når børn samler" - og han har fundet ud af, at når børn samler, så er de faktisk igang med at lave miniforskning. Det har betydning for deres læring, det er faktisk guld værd for barnets læring.



Men hvorfor samler børn, og hvad er det børnene lærer? Det handler min artikel om i dag.



Hvilke børn samler?



Næsten alle børn samler. Når man spørger klasser i indskolingen, så er det kun et til to børn, der fortæller at de ikke samler på noget og aldrig har gjort det. De fleste børn samler på et eller andet og mange har gjort det siden de gik i vuggestue.



Hvad samler børn på?



Fra ca. 18 måneder begynder mange børn at samle på ting, som fanger deres opmærksomhed på grund af farven eller størrelsen. Barnet kan i den alder gode lide at sortere ting, der for barnet er særligt fine.



Når barnet bliver 3-4 år, begynder det ofte at samle på pinde eller sten. Det er ofte ting, som barnet naturligt finder på sin vej, det bliver samlet op og puttet i lommen til I kommer hjem. 



Når barnet bliver 4-5 år og derover begynder barnet ofte at samle på legetøj eller samlekort. Det barnet samler på i denne alder har ofte en kommerciel styring - det kan f.eks. være en film, som Cars eller Frost - barnet samler på mercandise, som fænger barnet på grund af en bestemt oplevelse f.eks. en film.



I takt med at barnet bliver ældre, så kan samlingerne ændre karakter. Og for mange kan samlingerne fortsætte i årevis. Også voksne mennesker samler og har samlet siden de var børn.



Samlinger kan være stort set alt - kastanjer, blade, sten, dyreknogler, fodboldkort osv. Der er i princippet ikke grænser for, hvad man kan samle på.



Hvorfor er det godt at samle?



Når børn samler, så bliver de eksperter på deres område. Hvis barnet samler på fodboldkort, så vil barnet kende de forskellige fodboldspillere, vide hvem der har scoret hvilke mål, hvor mange mål osv. Et barn der f.eks. samler på sten, får særlig viden om sten - barnet kan f.eks. kende forskel på flintesten, granitsten og kridtsten, barnet ved, hvilke sten, der er særligt flotte, når de bliver våde, at man kan tegne på fliserne med en kridtsten osv.



Når børn samler, så hjælper det dem til at forstå virkeligheden. Ludwig Dunker giver f.eks. det eksempel, at når et barn samler på f.eks. kastanjer, så vil der ikke være to, der er helt ens. Barnet spørger f.eks. "hvorfor er de forskellige?", barnet begynder måske at opdele kastanjerne i forskellige typer - de flade, de matte, de runde osv. Barnet bliver altså i stand til at iagttage, sammenligne og opdage forskellige kendetegn. Barnet danner kategorier, som barnet bruger til at se på verden med, siger Ludwig Dunker.



Børn ser noget andet end de voksne



Barnets læring udvikles også undervejs, og børn ser på deres samlinger på en anden måde end voksne gør. Her giver Ludwig Dunker det eksempel, at et 2-3 årigt barn, der får en æske med knapper ofte vil starte med at sprede knapperne rundt på gulvet og samle dem op igen. Når barnet så bliver 4-5 år, så vil barnet begynde at studere knapperne nærmere, udvikle sine yndlingsknapper, sortere dem. Hvor voksne ofte sorterer i farver, størrelse eller materiale, så vil barnet sortere på en anden måde f.eks. efter, hvorvidt knapperne kan stables, uden at vælte". Barnet kan også sortere efter, hvorvidt knapperne f.eks. ligner et ansigt.



MIn samling er min skat



For børn er deres samling noget særligt. Det er for dem en skat, som de passer rigtig meget på. Det er noget, der har stor betydning. 



Det at tingene har en særlig værdi er vigtigt at anerkende. Værdien kan være både direkte og også have en mere overført betydning, og barnet ...


Annonce

... vil ofte have store følelser for sin samling. I de interview som Ludwig Duncker har lavet, har børnene blandt andet sagt "jeg vil forære min samling til mit eget barn engang" og "jeg vil beholde min samling for altid".



Nogle børn tilægger også deres samling symbolsk betydning f.eks. kan barnet have en ganske særlig sten, som er helt hvid, ekstra blød eller måske skinnende og for barnet betyder det en sten, som bringer barnet lykke.



Nogle børn samler og tillægger deres samling stor værdi, fordi der er minder omkring samlingen. Det kan være ting som er samlet på de faste gåture sammen med morfar, eller det kan være ting, som barnet måske har samlet på rejser. Barnets samling bringer på den måde minder frem om noget som var dejligt og rart.



Hjælp dit barn med at samle



Du kan ikke pådutte dit barn din egen samling eller få dit barn til at samle på noget, som du synes er særligt fint eller godt. Det at samle kommer indefra. En samling kan godt smitte - hvis alle de andre børn i børnehaven samler på "Frostting", så kan dit barn godt finde dette særligt interessant og interessen og begejstringen kan godt vare en længere periode - men ofte "vokser barnet" fra en sådan samling. Hvis begejstringen og samlingen derimod kommer mere indefra, så er det guld værd for barnet.



Derfor er det vigtigt, at du ikke er dommer over, hvorvidt det barnet samler på er godt eller dårligt. I princippet er det ligeså fint og godt at samle på småten og pinde, som det er at samle på fodboldkort.



Der kan være et socialt aspekt i at samle på merchandis og andre ting, som man køber - når flere af børnene samler på fodboldkort, bestemte stykker legetøj og lignende, så vil de ofte bytte med hinanden, forhandle og gennemføre et socialt spil, som er meget lærerigt for dem. De kan bruge rigtig mange timer på dette, hvilket er godt, siger Ludwig Duncker. Man skal dog gøre sig klart, at samlermanien her ofte kun varer en kort periode.



Samler barnet derimod på dyreknogler, så kan samlermanien vare ved i flere år og forsætte selv, når barnet bliver voksen. 



Det vil være rigtig godt, at du som voksen skaber plads til dit barns samling. Det kan være, at du køber en eller flere kasser, som barnet kan have sine blade, kastanjer, småsten og lignende i. Det kan også være, at tingene er så flotte, at de kan få plads i et vitrineskab eller stå fremme på en hylde. Uanset hvad, er det vigtigt at du anerkender dit barns lyst til at samle og hjælper barnet med at passe på sin skat. Smid derfor aldrig barnets samling ud.



Hvis du synes, at dit barn samler på noget, som er problematisk - f.eks. dyreknogler, som barnet finder i skoven, på stranden, på marken - så kan der være et hygiejnisk hensyn. I stedet for at kritisere barnets samling eller ville smide det ud, så kan du lære dit barn at håndtere tingene rigtigt. Dyreknogler kan vaskes og rengøres. Dit barn skal vaske hænder, når det har rørt ved knoglerne osv. Det er helt okay på den måde at opstille lidt regler - dog stadig med respekt for barnet og barnets interesse.



Hvornår bliver samlermanien for meget?



Nogle børn samler meget, andre børn samler mindre - forskellighed skal der være plads til. Men hvis dit barn begynder at samle så meget, at det ikke kan slippe det. At samlingen, det at finde ting, gemme dem og passe på dem, fylder så meget i barnets hverdag, at barnet ikke kan finde ud af at lege med andre, ikke kan lege med andre børn osv., fordi barnet hele tiden er koncentreret om sin samling, så er det et problem. 



Samlingen må ikke fylde så meget i barnets hverdag, at det går ud over barnets evne til at være social og tage del i andre ting. Du er derfor nødt til at se på det enkelte barn og se på, hvordan barnet trives både personligt og socialt.



Hvis du vil vide mere og er god til tysk, så kan du læse bogen "Wenn Kinder Sammeln" af Ludwig Duncker m. fl.



Rigtig god samlelyst til alle!



Kærlig hilsen



Helen



Annoncer

Sponsorerede artikler

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...

Læs mere her



Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens babydagbog som er en praktisk og lækker kalender smækfyldt med konkret information og gode idéer.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen.

Jeg vil lige sige mange tak for dit gode og præcise svar på mit spørgsmål om "Afbrudt søvn efter dagplejestart". Jeg fik lige præcis den vejledning, jeg manglede. Så tusind tak og fortsat god dag.

Kærlig hilsen
Victors stolte mor.


Annonce