Det anbefales, at børn mellem 4-10 år spiser mellem 300-600 gram frugt og grønt dagligt - men kun hvert 3. barn når op på dette indtag, og generelt er det svært for børnefamilier at få nok frugt og især grønt ind i hverdagen.
Derfor får du her mine 10 gode råd til, hvordan du kan få dit barn til at spise flere grøntsager.
1) Tag børnene med i køkkenet
Der er mange fordele ved at lade børn være med i køkkenet. Det kræver naturligvis omtanke, for der er skarpe knive, varme kogeplader m.m., så køkkenet kan godt være et farligt sted. Men jo mere du inddrager dit barn i madlavningen, jo mere lyst får dit barn til at smage og spise mad.
Alle sanser stimuleres i køkkenet, når I laver mad sammen:
Dit barn ser maden, ser hvordan den ser ud både uden på og inden i, hvordan maden ser ud, når den er rå og når den er tilberedt.
Dit barn kan smage undervejs - og hvis dit barn har spist lidt af grøntsagerne under tilberedningen, så behøver du ikke være så frustreret, hvis dit barn ikke spiser så mange grøntsager ved middagsbordet.
Dit barn kan dufte til forskellige madvarer og dufte, når maden tilberedes. Det er med til at gøre dit barn sulten og parat til at spise.
Dit barn kan røre ved maden, fornemme forskellige fødevares konsistens og fornemme forskel på grøntsager - om de er rå eller de er kogt.
Dit barn kan høre maden. Løg der svitses på panden eller ærtebælgen der klikker. Lyd kan også ændre sig i takt med at man tygger og bearbejder maden i munden.
Lad dit barn hjælpe til:
Lær dit barn de grundlæggende regler om hygiejene - at hænderne f.eks. skal vaskes godt med sæbe og vand før I begynder på madlavningen.
Lad dit barn være med til at vaske, skrælle, skære, dele og rive forskellige grøntsager.
Sørg altid for at dit barn har køkkenredskaber, som passer til en barnehånd og som ikke er for skarpe og for farlige for barnet at bruge.
Lad dit barn være med til at finde madvarerne frem og tælle f.eks. antallet af gulerødder, som I skal bruge.
Lad dit barn være med til at veje ingredienser af, komme i skåle, dække bord.
2) Skær grøntsager ud i mundrette stykker
Det tager lang tid og kræver en del tyggearbejde at gnave sig igennem en hel gulerod. Og for børn er der derfor svært at spise grøntsager, hvis tyggearbejdet er for hårdt og for langsommeligt.
Det er derfor en rigtig god idé at skære grøntsager ud i mundrette stykker. Det skal være let for dit barn at tage en grøntsagshaps og tygge sig igennem den - så får barnet naturligt ofte lyst til at spise en hapser mere.
3) Brug dip til grøntsagsstænger
Det er ret hyggeligt at spise, når man samtidig kan sidde og dyppe i lidt dip. Og mange børn kan rigtig godt lide, hvis der er en form for dip eller dressing sammen med grøntsagsstængerne.
Du kan med fordel bruge grøntsager som dip, så dit barn på den måde får lidt mere variation. Du kan f.eks. lave dip af ærter, linser, broccoli, gulerod, tomat, peberfrugt...
4) Stil grøntsagerne frem på bordet
Børn har brug for mange måltider i løbet af dagen - 3 hovedmåltider og derudover 2-3 mellemmåltider. Når du gerne vil sikre dit barn et ekstra indtag af grøntsager, så er det godt at medtænke grøntsager som en del af mellemmåltiderne.
Stil grøntsagerne frem på bordet. Når de står tilgængeligt, så er det lettere at gå hen og tage en grøntsagshaps og gå ...