Antibiotika og små børn

I går kunne man i flere aviser læse om en rund​spørge blandt 600 praktiserende læger i Region Hovedstaden, som viste, at 74 % af lægerne i hovedstaden oplever at blive presset til at udskrive antibiotika. 62% af lægerne oplever desuden, at forældre sjældent har viden om, at børn oftest ikke bliver hurtigere raske af at få antibiotika ved lette bakterie-infektioner.

Min artikel i dag handler derfor om antibiotika. Hvad er antibiotika? Hvad er resistens? Hvornår er der behov for at give dit barn antibiotika? Og hvornår er der ikke behov for antibiotisk behandling?

Hvad er antibiotika

Antibiotika er medicin, der bekæmper forskellige bakterier. Antibiotika virker ikke på virus, men på infektioner, der skyldes bakterier. Det kan f.eks. være halsbetændelse, lungebetændelse og mellemørebetændelse.

Børn kan have to former for infektioner - det kan være en bakteriel infektion eller det kan være en virusinfektion. Det er altid lægen, der vurderer, om den infektion barnet har skyldes bakterier og virus og dermed vurderer, hvorvidt antibiotika vil have nogen effekt.

Der findes mange forskellige typer antibiotika, der hver især virker på forskellige slags bakterier. Antibiotika kan hedde f.eks. Penicillin, Primcillin, Erythromycin, Vepicombin, Diclocil og Selexid.

Hvad er resistens

Resistens betyder, at medicinen mister sin virkning. Bakterier vil altid forsøge at blive modstandsdygtige overfor de farer, de udsættes for. Når vi bruger antibiotika til at behandle bakterielle infektioner med, så udgør den "en fare" for bakterierne. De fleste bakterier dør, men enkelte overlever, og blandt de "overlevende" øges evnen til at modstå den type antibiotika, der er brugt - og dermed bliver bakterierne resistente.

Konsekvensen er, at jo mere antibiotika vi bruger, jo mere resistens oplever vi. Men modsat - hvis vi behandler for kort tid med antibiotika eller med for lave doser, vil de "stærkeste" bakterier også overleve. 

Derfor forsøger lægerne altid at finde den rette balance mellem at slå baktierierne ihjel, når det er nødvendigt, og samtidig ikke overbehandle med antibiotika, når det ikke er nødvendigt. Og det er også derfor, at lægen altid siger, at du bør følge behandlingen fuldt ud og ikke stoppe med antibiotika, selvom barnet virker til at have fået det bedre.

Hvornår er antibiotika ikke nødvendigt

Op mod 80% af alle luftvejssymptomer skyldes virus. Det betyder, at dit barn godt kan være voldsomt forkølet, hoste, have ondt i ørerne, men det er meget sandsynligt, at antibiotika ikke vil have nogen effekt. Mange børn vil selv kunne bekæmpe en mellemørebetændelse eller en halsbetændelse, netop fordi infektionen kan skyldes virus.

Antibiotika kan give barnet ekstra gener i form af diarré og opkastninger. Og mange børn bryder sig ikke om at få medicinen. 

Disse sygdomme skal IKKE behandles med antibiotika

Akut bronkitis

Forkølelse

Influenza

Hvornår er antibiotika nødvendigt

Det kan være svært at konstatere, hvorvidt en infektion skyldes bakterier eller virus. Men ofte kan lægen lave en podning, som kan vise, hvilke bakterier, der er tale om - og så kan man give den rette type antibiotika.

Hvis barnet har feber og virker meget påvirket og sløv, mangler appetit, virker til at have smerter, så bør barnet altid ses af lægen, der kan vurdere om der er behov for antibiotika.

Jo yngre barnet er, jo vigtigere er det at barnet bliver undersøgt af lægen, og at lægen laver en vurdering af behovet for antibiotika.

Disse sygdomme SKAL I VISSE TILFÆLDE behandles med antibiotika:

Halsbetændelse

Mellemørebetændelse

Hvis dit barn har ondt i øret

Smerter i øret kan skyldes akut mellemørebetændelse. Infektionen skyldes ofte virus og kommer ofte i forbindelse med at barnet er forkølet - men den kan også skyldes bakterier.

Barnet har ofte smerter i et døgns tid. Antibiotika vil ikke hjælpe på barnets smerter, og i de fleste tilfælde vil barnet ikke blive rask af at få antibiotika. Er dit barn under 1 år, bør du kontakte lægen og lave aftale om, hvordan I forholder jer. Løber der væske eller puds fra dit barns øre i mere end 24 timer, bør dit barn ses af lægen. Hvis dit barn har ...

... ondt i mere end 2-3 dage, bør dit barn også ses af lægen.

Giv dit barn smertestillende - det virker også febernedsættende. Tal med lægen om dosis. Lad dit barn ligge med hovedet eleveret eller hjælp barnet til at sidde let oprejst, så mindskes trykket i øret. Hjælp dit barn med at få løsnet snot i næsen ved at bruge lidt saltvand. Du kan købe saltvandsampuller eller næsespray til formålet.

Hvis dit barn har ondt i halsen

Hos de fleste børn under 3 år skyldes ondt i halsen en virus. Barnet har synkesmerter, er ofte forkølet, hoster og klager måske over smerter i kroppen. 

Hvis du mærker barnet på halsen, vil mandlerne og lymfeknuderne godt kunne føles hævede og ekstra ømme. Det er dog nødvendigt at pode barnet i halsen, for at finde ud af om infektionen skyldes streptokokker, og antibiotisk behandling derfor er nødvendigt. 

Giv dit barn smertestillende. Tal med lægen om dosis. Antibiotika hjælper ikke på smerter. Giv dit barn grød, suppe, is og andet, som barnet let vil kunne spise, og som barnet måske vil synes er lidt ekstra lækkert..

Kontakt lægen, hvis dit barn har store smerter i halsen, har høj feber og feberen ikke virker til at gå nedad, hvis dit barn får besværet vejrtrækning, eller hvis du ikke kan få dit barn til at spise eller drikke.

Hvis dit barn hoster

Hoste er et symptom på en luftvejsinfektion, og det er en naturlig måde at rejse luftvejene på. Ofte starter hoste med en forkølelse, og barnet kan hoste både dag og nat. Nogle børn hoster så meget, at de kaster op. 

Bronkitis: Bronkitis er en infektion, som ofte skyldes virus. Barnet kan have åndenød, og ofte vil du kunne høre en pibelyd fra lungerne, når barnet trækker vejret. Barnet kan hoste gul/grønt slim. Antibiotika hjælper ofte ikke på bronktis. Men nogle gange kan bronkitis udvikle sig til lungebetændelse, som bør behandles med antibiotika. Hvis dit barn virker meget medtaget, hvis feberen ikke nedsættes efter 2 dage, eller hvis dit barn virker til at få tiltagende smerter eller påvirket vejrtrækning, så bør dit barn ses af lægen. 

Bronkiolitis: Bronkiolitis er en mere alvolig virusinfektion, som ofte ses hos børn under 2 år. Den starter ofte også med en forkølelse og hoste, men barnet får gradvist sværere og sværere ved at trække vejret. Vejrtrækningen bliver overfladisk, barnet hiver efter vejret, der er en pibende lyd, når barnet trækker vejret ind og en hæs lyd, når barnet ånder ud. Barnet har ofte indtrækninger - det er når huden mellem ribbenene trækkes ind, når barnet trækker vejret. 

Antibiotika hjælper ikke på Bronkiolitis, da der er tale om en virusinfektion, men dit barn skal med det samme undersøges af lægen, og det skal vurderes, om barnet f.eks. kan have en lungebetændelse eller andet, som skal behandles med antibiotika.

Falsk strubehoste: Falsk strubehoste lyder specielt. Når barnet hoster, lyder det lidt som en "søløve-lyd", og samtidig barnet trækker ofte vejret tungt og hvæsende. Slimhinderne i halsen hæver op, og det er svært for barnet at trække vejret. Barnet har det bedst med at sidde op. Falsk strubehoste opstår ofte om aftenen og om natten.

Antibiotika har ofte ringe effekt på falsk strubehoste. Barnet kan, hvis det har rigtig svært ved at få vejret få behandling på sygehuset med medicin, der nedsætter hævelsen af barnets slimhinder i halsen. Det kan hjælpe med lidt koldt at drikke. Derudover hjælper det ofte barnet bedst med kold damp. Det kan derfor være en god idé at tænde for bruseren på badeværelset (koldt vand), og lade badeværelset blive fyldt med kold damp og så sidde der med barnet. I vintermånederne kan det også hjælpe at sidde ude - alle med godt overtøj og en dyne omkring sig. Barnet (eller den voksne) skal ikke fryse, men skal have mulighed for at trække kølig luft ind. Kontakt altid lægen, hvis barnet vejrtrækning ikke bliver bedre af disse råd.

Du kan læse mere på hjemmesiden antibiotikaellerej.dk

Du kan også finde mange flere gode råd om pleje, omsorg, smerter, behandling osv. i min bog "Helens bog om Børn og Sygdom".

Rigtig god bedring!

Kærlig hilsen

Helen