Børnevenlig og hyggelig juleaften

Julen er for mange børn en rigtig dejlig tid, hvor f​orventningens glæde fylder luften med spænding og nysgerrighed. For de små er det imidlertid også dage præget af utålmodighed, især når vi nærmer os juleaften. Den 24. december kræver en ekstra dosis tålmodighed, og for småbørnsforældre kan det være en udfordrende opgave at navigere gennem den lange ventetid.

For hvad skal der egentlig ske i løbet af dagen? Hvordan sikrer I jer, at dagen og aftenen forløber bedst muligt? Hvad kan du gøre for at undgå et grædende og overstimuleret barn? Hvordan kan juleaftens dag og juleaften blive børnevenlig og hyggelig? Det giver jeg dig gode råd til i dag.

Bevar julens magi

For børn er der naturligt noget magisk over julen. Men hvad et det egentlig der gør julen magisk? Prøv at tænke tilbage til dengang du selv var barn, hvad gjorde julen til noget særligt. Måske er der traditioner, som du skal føre videre, måske skal I lave jeres egne traditioner. 

Mange ting kan gøre julen magisk:

- Tid sammen. At der er tid til at sætte sig ned, lavet noget sammen, som I ikke gør ret tit. Det kan være at spille brætspil eller sætte jer og flette et par julehjerter, måske mangler I stadig at pakke en gave eller to ind, eller måske kan der tegnes en lille figur på til-og-fra-kortene.

- Duften af jul. Der er noget særligt over duften af julesmåkager, der kommer ud af ovnen. Eller appelsiner pyntet med nelliker og røde bånd.

- Julepynt og glimmer. Nisser og nisselandskaber, kugler, kogle og kranse. En ekstra fin bordopdækning med dug på bordet, særlige servietter, lys, tallerkener og bestik.

- Smagen af jul. Ikke bare julegrød med kanelsukker, men også konfekt, andesteg, flæskesteg og rødkål og måske ovnbagte æbler med ribsgele.

- Gæster. Mange familier holder jul sammen - bedsteforældre, søskende, fætre og kusiner, tanter og onkler. Familien mødes, hygger sig i mange timer, overnatter måske sammen, og julen varer på den måde ofte flere dage.

- Gaver. Julegaver er naturligt en stor del af julens magi. Alle de mange gaver i glitrende papir, som fylder under træet. Det er næsten umuligt at vente på, at man kan få lov til at pakke op...

Undgå overtrætte børn

For de mindste børn, det vil sige børn under 3 år, er det ekstra svært at ændre rytme. De tåler ikke ret godt, hvis de ikke får deres søvn. At springe middagsluren over eller holde barnet vågen en time ekstra kommer der derfor ofte ikke noget godt ud af.

- Forsøg så vidt muligt at holde fast i barnets normale rytme, så barnets sengetider og spisetider passes. Det gælder også børn i 3-6 års alderen, at f.eks. spisetider gerne må holdes :)

- Giv gerne dit barn mulighed for at få en lille middagslur midt på dagen. Gå en tur med barnevogn eller klapvogn, hvis det hjælper dit barn med at falde i søvn.

- Har dit barn en alder, hvor det ikke længere sover til middag, så kan et middagshvil stadig være godt. Selvom barnet ikke sover, så er det godt at få et afbræk, hvor man ligger og hviler sig lidt - måske et lille hvil sammen med en af bedsteforældrene. Bare det at man lige lægger sig lidt, får koblet fra, kan give lidt ekstra overskud til resten af dagen og aftenen. 

- Lad også gerne dit barn sove længere om morgenen, hvis det kan. Lad være med at vække barnet, så kan det bedre holde til resten af dagen. 

- Er dit barn en lille lærke, der vågner tidligt om morgenen, vil behovet for en middagslur naturligt være større :)

Gæster og aktiviteter

For mange børn kan det være overvældende, når hele familien samles. Det er så dejligt, spændende og hyggeligt, at nogle børn bliver så overstadige, at de næsten ikke kan være i deres kroppe. 

- Når dit barn reagerer med at løbe rundt, pjatter og virker "oppe at køre", så er det oftest blot udtryk for, at situationen er kompleks og ny for dit barn. Det er svært for barnet at håndtere alle de følelser, som barnet har i sig. Det er svært at håndtere den indre uro - og den kommer ud igennem kroppen.

- Tag det roligt. Lad være med at løbe rundt efter dit barn. Dit barn bruger dig som et spejl, og spejler sig i din ro. Sæt dig ned, inviter dit barn med, lad dit barn sidde på dit skød.

- Sæt ord på dit barns følelser f.eks. "bliver du bare så glad, det er også rigtig dejligt", eller "det er rigtig svært at skulle sidde stille, når alt er så spændende" eller lignende. Så dit barn på den måde føler sig forstået og mødt.

- Tal stille og roligt, forklar dit barn, hvad der skal ske og hvad du forventer af dit barn. "Se her skat, nu sidder vi lige her lidt", "når alle er kommet ind af døren, så skal vi spise", "når vi har spist, kan du lege med din fætter og kusine". 

- Hold fokus på, at det skal være hyggeligt og undgå for mange regler og krav. Det er rigtig fint, hvis du gerne vil lære dit barn at sidde pænt ved bordet, give hånd til gæsterne, sige pænt tak for en gave osv. Men det er vigtigt, at hverken du eller f.eks. bedsteforældre ikke irettesætter hele dagen og aftenen. Det fjerner julens magi og er ikke hyggeligt og rart. Husk, at alle disse manerer oftest læres bedre på årets øvrige 364 dage...

- Konflikter mellem fætre og kusiner kan let opstå. Selvom man er i familie, er man ikke nødvendigvis hinandens bedste legekammerater og bedste venner, så vær opmærksom på, hvordan det går - og hjælp børnene med at løse evt. konflikter, så alle har en hyggelig dag og aften.

- Lav ting sammen - alle sammen - både børn og voksne. Gå en tur, se en film, spil et brætspil, byg en tog- eller kuglebane, leg en leg. Vær sammen, hyg jer sammen, syng sammen, dans sammen, og grin sammen.

Julemiddag og spisetider

Der bliver spist rigtig meget mad i julen, og voksne sidder omkring bordet rigtig lææænge. Det er super hyggeligt for voksne, men det er naturligt svært for børn at sidde med ved middagsbordet i timer.

- Lad dit barn være med til at dække bord, så bordet er særlig fint, og så barnet har følelsen af lidt "ejerskab", fordi det f.eks. har været ...

... med til at lave bordpynten og måske har været med til at bestemme, hvem der sidder hvor.

- Er der særligt fine tallerkener og glas, som du er bange for kan gå i stykker eller lignende, så dæk op til dit barn med service, hvor barnet ikke skal være så forsigtig og kan koncentrere sig om at spise og bare være med - og ikke om, hvorvidt det holder rigtigt på glasset eller svinger det for meget...

- Lad dit barn spise med af julemaden så barnet oplever at spise det samme, som den øvrige familie. Almindelig dansk julemad kan alle børn fra 6 månedersalderen spise. Lad barnet spise noget af det, som barnet har lyst til at spise - også selvom det ender med at være kartofler, sovs og sprøde saltede flæskesvær...

- Lad dit barn gå fra bordet, når det er færdig med at spise, og indtil næste ret skal serveres. Det er dejligt for dit barn, hvis det har mulighed for at gå lidt til og fra mellem de forskellige retter. Lad også gerne dit barn sidde på dit skød ved bordet ind imellem, hvis det er med til at gøre, at barnet så er mere med ved middagsbordet, og synes det hele er lidt mere hyggeligt.  

- Sørg for, at dit barn har underholdning - legekammerater, et spil, en film, noget legetøj eller lignende, som det kan bruge, imens du taler med de andre voksne - samtidig med, at dit barn naturligt skal have en fornemmelse af, at du stadig er der for det.

- Ryk evt. spisetiden frem. Hvis I spiser julemad, før I danser om juletræet og pakker gaver ud, så kan det være en god idé at spise tidligere end I plejer. Hvis I f.eks. spiser allerede kl. 17-17.30, så er der bedre tid til det hele, og det bliver lettere f.eks. at holde barnets sengetid omkring kl. 20...

Konfekt, slikskåle og nødder

Der er masser af usunde, men meget lækre, ting at spise i juledagene. På bordet stilles ofte skåle med konfekt, slik, nødder og kager frem - og det er rigtig svært at holde fingrene fra.

- Pas på med hele nødder som f.eks. Peanuts. Det bør ikke gives til børn under 3 år, da de kan sætte sig fast i halsen, og det kan være farligt. Nødder kan let tabes på gulvet og blive samlet op af en kravlende baby.

- Lav alternativer til slikskåle og konfekt. Det kan være agurkestænger, der f.eks. dyppes i lidt hummus eller lignende. Det kan også være madariner, melon og anden frisk frugt. Hjælp dit barn ved at gøre det let tilgængeligt og lade det stå fremme. 

- Alternativer kan også være grønkålschips, rodfrugtchips og æblechips. De kan købes, men du kan også sagtens lave dem selv. Det tager ofte lidt tid i ovnen, så de kan med fordel laves den 23. december eller først på dagen den 24. december.

- Vent med slikskåle på bordene til efter frokost eller aftensmad, så barnet har fået lidt rigtig mad i maven, før tilbuddet om de usunde fødevarer kommer på bordet.

- Hold også igen med sukkerholdige drikke som sodavand og saftevand. Lad dit barn drikke vand og giv det evt. lidt smag ved at tilsætte økologiske appelsin- eller citronskiver.

Gaver, gaver og gaver

En stor del af julen og juleaften er julegaverne, og der er naturligt noget særligt magisk ved, at man denne aften ofte får flere gaver på en gang. Følelsen af at der er "flere gaver til mig", er bare rigtig dejlig for et barn. Det er med til at gøre juleaften ekstra magisk.

Men du skal vurdere, hvor mange gaver dit barn kan håndtere, og du skal også vurdere, hvor store krav du måske stiller til dit barn. Det kan være rigtig svært for børn at forholde sig til alle gaverne under træet - hvem der skal have dem, hvornår og hvordan. Små børn har ofte rigtigt svært ved at rumme det og forstå det, og det kan godt udløse et anfald af fortvivelse. Ikke fordi dit barn er uartigt eller ikke gerne vil forsøge at følge dine regler og ønsker - men blot fordi barnet stadig er et lille barn, som er styret af sin mellemhjerne og dermed sine følelser.

- Overvej hvor mange gaver dit barn skal have. Prøv at finde balancen mellem at dit barn får oplevelsen af magi juleaften, men ikke får så mange gaver, at barnet ikke har en chance for at kunne håndtere det.

- Vurder om nogle gaver kan gives i løbet af dagen. Hvis du ved, hvad der ligger under træet, kan du måske vælge en gave ud til dit barn. Det giver dig mulighed for at vælge noget, som du ved, barnet måske kan bruge lidt tid på, så dagen på den måde går lidt hurtigere. Det er sjovere at åbne en pakke lego i løbet af dagen og bruge lidt tid på at bygge med det, end at åbne en ny trøje...

- Lav aftaler med de andre voksne omkring gaver og gaveuddeling. Hvornår lægges gaverne under træet? Hvem deler gaverne ud? Måske kan barnet være med til at give en pakke til de forskellige gæster (og sig selv), måske er det bedre, at en af de voksne giver pakker til alle?

- Hjælp dit barn med at sige tak for en gave. Hvis dit barn vægrer sig, ikke vil give hånd eller knus og sige tak, så pres ikke dit barn til det, men vær en god rollemodel - sig tak sammen med dit barn, så dit barn ser hvordan.

- Hjælp dit barn med at pakke ud og holde styr på, hvad det får og af hvem. Børn skal være i skolealderen, før de selv kan begynde at have lidt overblik over deres gaver. De skal have hjælp til at læse på til-og-fra-kortet og huske, hvad der stod...

- Hvis dit barn bliver skuffet over en gave og begynder at græde, så kan du som forældre naturligt godt blive ked af det. Det påvirker dig, hvis dit barn ikke siger tak for gaven eller ikke viser taknemmelighed. Det er dog sjældent, fordi barnet ikke er taknemmelig. Det handler mere om, at dit barn har svært ved at overskue situationen. Undgå derfor at skælde ud og sig tak på dit barns vegne. 

- Når dit barn er omkring 6 år gammelt, kan det ofte begynde at forholde sig til andres følelser og begynde at forstå, at andre har købt eller lavet en gave ud fra en kærlig og god tanke. Derfor kan du i den alder godt lære dit barn at sige tak for en gave, selvom barnet har fået noget, som måske skal byttes. Det er tanken, som tæller. 

- Er der rigtig mange pakker, og er dit barn træt og putteklar, så prioriter, at dit barn kommer i seng og gem pakkerne til den 25. december. Det kan også være dejligt at få lidt pakker der.

Jeg ønsker jer alle en rigtig dejlig juleaften :)

Glædelig jul!

Kærlig hilsen

Helen