Når børn siger NEJ!

Ordet NEJ er nok det stærkest ord, vi har, båd​e som børn og voksne. Retten til at sige nej er retten til at bestemme over sig selv, og det er i følge Børnekonventionen en rettighed, som børn har. Børn har ret til ytringsfrihed, de har ret til at sige, hvad de tænker, mener og føler og dermed også ret til nogle gange at sige nej.

Og mens det går fint, når vores børn gør, som vi gerne vil have, går det som regel knap så godt, når de gør det modsatte af, hvad vi vil.

Hvorfor siger børn nej?

Hvorfor gør dit barn ikke bare, som du vil? Ville alt ikke være meget lettere, hvis dit barn gjorde, som du sagde? Ville der ikke være færre konflikter, hvis dit barn ikke gjorde modstand, ikke stillede sig på tværs og ikke sagde "NEJ!"? Sandsynligvis. Men dit barn er nødt til at sige nej. Dit barn er nødt til at ville noget andet, end du vil. 

Hvis dit barn skal udvikle sin selvstændighed og blive sig egen person med egne meninger, er dit barn nødt til at ville noget andet end mor og far. Børn er ikke kopier af os, de er deres egne, og de skal have lov til at udvikle den selvstændighed og finde ud af, hvem de selv er, og hvad de står op.

Der er mange måder at sige nej på

Dit barn kan sige nej på mange forskellige måder, og det er vigtigt, at du ikke overhører dit barns nej. Hvis du ikke lytter og anerkender dit barns evne til at sige nej - og respekterer dit barn, som det lille menneske det er - er der en risiko for, at dit barn også vil lade andre overskride sine grænser...

Når dit barn siger nej, så kan det gøre dette på mange forskellige måder:

Et kropsligt nej: Dit barn holder sig for ørerne og vil ikke høre, hvad du siger. Dit barn kan også skubbe dig væk eller trække sig fra dig. Dit barn kan også løbe sin vej, stikke af, forsøge at forsvinde eller gemme sig for dig.

Et barn der får skæld ud, vil ofte lukke øjnene, ignorere dig og holde sig for ørerne. Det er dit barns måde at fortælle dig: "jeg kan ikke lide, når du skælder ud. Det er ubehageligtt, når du råber ad mig, Jeg vil ikke have det. NEJ!"

Dit barn kan også sige nej ved at nægte at spise. Det kan være, at dit barn føler sig preset til at spise og derfor lukker munden: "Nej, jeg vil ikke have mad, når du presser mig, for jeg bryder mig ikke om at blive presset." Det kan også skyldes stemningen ved bordet: "Jeg har ikke lyst til at spise, når mor og far skændes". Dit barn udtrykker det ved at lukke munden og sige nej til mad.

Et bestemt nej: Dit barn siger fast og bestemt: "NEJ, jeg vil ikke!". En tydelig markering af, at det her vil barnet ikke være med til. 

Det kan være i forskellige situationer i hverdagen, hvor du vil børste dit barns tænder, mener at dit barn skal have skiftet ble, måske afbryder barnet i en leg eller noget andet, som barnet er optaget af. Det kan også være, at I går ude på gaden og du kræver, at dit barn skal holde dig i hånden, men dit barn vil gå selv. Eller det kan være, når du henter dit barn fra dagtilbud og siger, at nu skal I hjem - og dit barn ...

... er ikke parat til at komme med hjem. Eller måske er det protesten over, at du kræver, at dit barn skal tage flyverdragt og hue på, fordi det er koldt - og dit barn siger "nej, Nej, NEJ!" eller råber højt "NEEEEEJ! Vil IKKE!" Og markerer på den måde tydeligt, at det ikke vil være med til det du lige nu vil bestemme...

Et prøvende nej: Dit barn kan også ytre et lidt mere prøvende nej. Dit barn vender sig om, kikker på dig og alligevel gør dit barn noget, som det ikke må.

For det lille barn kan dette sagtens handle omm, at det endnu ikke helt har forstået, hvad et nej betyder. Men det handler især om, at din 1-2 årige stadig er så styret af sin trang til at undersøge og lære, at barnet overhører det nej, som du giver barnet. Hvis du bliver ved med roligt at sige nej, og måske fysisk fjerner tallerkene, hvis barnet smider med maden, eller sætter barnet fra dig, hvis det slår, så vil dit barn efterhånden lære det og huske, at det her er forkert.

Et legende nej: Dit barn kan også have et legende nej. Det at sige nej kan give ekstra dejligt opmærksomhed fra mor og far.

Det kan f.eks. være den 3 årige, som grinende løber sin vej, selvom du siger nej - fordi dit barn vil have, at du løber efter, fanger ham eller hende og giver en kildetur. Dit barn ved, at når det gør noget, som det i princippet ikke må, får det din fulde kontakt og en kildetur. At lege med nej, kan give dit barn ekstra nærhed, og det er sjovt og dejligt.

Et afmægtigt nej: Dit barn kan også have et afmægtigt nej. Det kommer f.eks. i situationer, hvor dit barn oplever, at noget er rigtigt svært. Dit barn vil så gerne, men mestrer det ikke.

Det kan f.eks. være den 2 årige, som igen og igen forsøger at stable klodserne til et stort tårn ,og da sidste klods skal på plads, falder tårnet sammen - og det samme gør barnets verden. Dit barn græder, føler afmagt og siger måske: "Nej, nej, nej!".

Du kan læse meget mere i min bog "Helens bog om Børn & Opdragelse". Her finder du også gode råd til, når dit barn:

... siger nej, når du vil trøste.

... siger nej, når det skal tage tøj på.

... siger nej, når du serverer den mad, som dit barn selv har bedt om.

... siger nej, til at få vanter på, når det er koldt udenfor.

... siger nej, når du beder barnet om at spise.

... siger nej, når du vil hjælpe.

... siger nej, til at komme med, når I skal af sted fra institutionen.

Har du lyst til at læse mere om, når børn siger nej, så kan du også læse Erik Sigsgaards bog "Om børn og unges nej". En rigtig god bog, der som bagteksten skriver, er skrevet til voksne, som ønsker at leve i et demokratisk samvær med børn og unge - og som søger mødet fremfor konfrontationen. En bog, der kan læses af både forældre og også pædagoger og andre, som interesserer sig for børn og børns udvikling.

Rigtig god læselyst! :)

Kærlig hilsen

Helen