Annonce

Annonce

Sådan taler du med din baby


18. august 2017


Ny stor dansk undersøgelse viser, at det er vigtigt​, at du taler med din baby.



25.000 babyer og familier har deltaget i undersøgelsen, som er lavet af Statens Institut for Folkesundhed. De 25.00 spædbørn er 40% af alle de børn, der blev født i Danmark i 2015.



Undersøgelsen viser, at selvom dit spædbarn ikke forstår alle de ord, du siger, så har det, at du pludrer og snakker med barnet lige fra fødslen betydning for dit barns sproglige udvikling fremover. 



Men hvordan skal du egentlig tale med din baby? Det handler min artikel om i dag.



Direkte og smilende kontakt



Det er vigtigt, at du giver dit barn lyst til at pludre og kommunikere med dig, ved at give det smilende og kærlig opmærksomhed. Dit barn observerer din følelsesmæssige tone, når du taler og vil reagere postivt, hvis du taler venligt, blidt og kærligt:



- Smil ofte og tit til din baby, især hvis din baby pludrer og viser lyst til at tale. Det lille barn har mange forskellige sproglyde, når det pludrer og når du viser barnet venlighed, så får det lyst til at tale mere.



- Kik på dit barn, når det pludrer og ler - fremfor at kikke væk, eller koncentrere dig om din telefon, tv og tale med andre imens. Det er vigtigt, at dit barn fra starten oplever, at det kan få din opmærksomhed ved at sige pludrelyde til dig.



- Læg mærke til dit barns non-verbale sprog. Det lille barn vil have mange ansigtsudtryk og vil bruge sin krop, sine arme, hænder og ben, når det kommunikerer. Dit barn kan med sin non-verbale kommunikation vise f.eks. både frustration og glæde.



- Giv dit barn tid, når I pludrer sammen, så dit barn får en fornemmelse af, at du lytter og har tid til at vente på at barnet får formuleret nogle lyde.



- Giv dit barn pauser. Når dit barn pludrer med dig, vil det nogle gange kikke væk, have brug for en pause og når barnet atter er parat, så vil barnet vende tilbage, kikke på dig igen og være klar til at pludre mere.



Imiter din baby



Lige fra fødslen er det vigtigt, at kommunikationen mellem jer går begge veje - fra forælder til barn, og fra barn til forælder. Og det er vigtigt, at du efterligner dit barn. Når du efterligner barnet, så sender du en vigtig besked til dit barn - at det dit barn føler, og det dit barn forsøger at kommunikere, har betydning for dig.



- Giv plads til dialog, hvor I skiftes til at pludre. Det lærer dit barn, at det at tale med andre betyder både at tale og at lytte til den anden.



- Imiter dit barns pludrelyde - "agry, agry", "goo-goo", "ba-ba" osv. Og vent på, at dit barn laver en ny lyd, som du så efterligner og svarer tilbage med.



- Gør dit bedste for at svare, også selvom du ikke altid forstår, hvad dit barn siger til dig eller forsøger at kommunikere.



- Styrk kommunikationen mellem jer ved at smile og spejle dit barns ansigtsudtryk.



- Styrk kommunikationen mellem jer ved at imitere dit barns bevægelser og sæt evt. ord på barnets nonverbale sprog "du er bare så glad", "har du ondt i maven", "nåå, er du ved at være træt".



Tal tit og ofte med dit barn



Børn elsker at lytte til deres forældre, især hvis du taler i en varm tone og lyder glad. Og børn lærer at tale ved at efterligne de lyde og den tale de hører omkring sig. Så jo mere du taler med dit barn i løbet af dagen, jo hurtigere vil dit barn opnå tale- og sprogfærdigheder.



- Tal med dit barn i en høj tone, hvor du overdriver dine udtryk lidt, og hvor du taler i korte sætninger og gerne med flere gentagelser. Det er med til at fange dit barns interesse og skabe kontakt mellem jer. 



- Taler du med en mørk stemmme, hvor du sænker tonelejet, taler langsomt og roligt og bruger lyde som "såå-såå" eller "shhh", så falder dit barn til ro.



- Lær dit barn at pludre og også at lytte ved at tale ofte med barnet i løbet af dagen. Sæt ord på de ting I gør sammen, når du skifter dit barn, giver barnet mælk, bader dit barn, putter barnet til en lur. På den måde begynder dit barn naturligt at forbinde dine lyde med forskellige ting i hverdagen, ting der skal ske, jeres aktiviteter og rutiner.



- Sæt også ord på ting, som I ofte bruger "ble", "mælk", "sut" eller sæt ord på "mor" og "far". På den måde lærer dit barn hen af vejen at høre velkendte ord og forbinde dem med noget bestemt.



Pludresprogets udvikling



Sproget udvikler sig hele tiden, og da børn er forskellige, vil deres sproglige udvikling også være forskellig. Nogle babyer siger enkelte ord, når de er 12 måneder gamle, hvor andre børn ikke begydner at sige ord, før de måske er 18 måneder gamle. Nogle børn taler hurtigt i lange sætninger og ...


Annonce

... får hurtigt et stort ordforråd, andre børn har brug for længere tid, før det verbale sprog rigtig får fat.



1-3 måneder: De første 3 måneder, vil din baby elske at lytte til din stemme, og dit barn vil smile til dig og begynde at le - ligesom dit barn også vil kunne ligge ganske stille og blot lytte til din stemme, og lytte til det du fortæller og pludrer om. Når dit barn er glad, vil det ofte starte med at pludre og vil f.eks. bevæge arme og ben, når du synger for barnet. Ofte starter barnet med vokal-lyde som "ooh" og "aah", "ary", "gry".



Barnet vil i denne alder også reagere på tale ved selv at lave lyde. Det vil holde øjenkontakt i længere og længere tid, og vil dreje sit hoved bevidst efter lyde eller stemmer. Barnet bliver mere og mere bevidst, og vil forsøge at efterligne din mimik. Hvis du f.eks. rækker tunge, vil dit barn forsøge at gøre det samme.



4-7 måneder: Dit barn begynder at finde ud af, at det kan bruge lyde til at kommunikere med mor og far. Barnet pludrer derfor mere og mere bevidst, for at få din opmærksomhed, og barnet elsker at opleve, at det virker, at man faktisk kan kommunikere med lyde. Barnet eksperimenterer mere og mere i denne alder med forskellige lyde og intonationer. Barnet begynder at pludre i længere tid og begynder at øve læbelyde og også dybe svælglyde, ligesom barnet kan skrige højt, nogle gange så højt, at barnet får forskrækket sig selv.



Barnet vil i denne alder ofte også finde ud af, at det kan frembringe lyd på anden måde end ved at tale. At barnet f.eks. kan slå til legetøj eller skubbe til ting, hvorved det kommer en lyd. Når barnet hører en lyd eller stemmer, vil det ofte lede efter lyden med øjnene. Barnet pludrer i denne alder ofte med b-, p- og m-lyde.



8-12 måneder: Dit barn begynder i denne alder ofte at lege med sproglydene og begynder f.eks. at sige "ga-ga", "gy-gy", "da-da", "ba-ba", "ma-ma". Barnet begynder f.eks. også at sige "mmm mam-mam", som udtryk for, at barnet er sulten, tørstig eller udtryk for at maden smager godt. Barnet bruger mere og mere lyde, der minder om genkendelige ord. Flere sproglyde kombineres, så barnet f.eks. siger "ga-gy" eller "ma-da". Og stille og roligt kommer forskellige dyrelyde til, som barnet genkender og imiterer f.eks. "miav", "vov" eller "pip".



Børn begynder i denne alder også at kommunikere bevidst med sit kropssprog. Barnet kan f.eks. vinke, række armene frem for at vise, at det gerne vil tages op, eller barnet kan løfte sine arme over hovedet og vise, hvor stort det er. Barnet kan også lege "gi-tag-leg", reagerer på sit eget navn og deler fælles opmærksomhed. Barnet begynder at pege og barnet øver sig i at sige enkelte ord.



Hvis du er bekymret for dit barns sprog



Det er vigtigt, at du hele tiden oplever at dit barns sprog og evne til at kommunikere udvikler sig. Dit barns sprog udvikler sig i en en kombination af biologisk udvikling og støtte fra omgivelserne - især fra mor og far. 



Gennem det første år, skal dit barn gerne udvikle sit sprog fra forskellige pludre lyde, via dialog og til at forstå og forsøge at sige flere små ord. Et barn på 6 måneder, bør ikke stoppe med at pludre, og i 1 års aldren bør barnets tale begynde at tage fart. Når dit barn er mellem 20-24 måneder, så opstår det man kalder for en "ordforrådsspurt". Før denne alder, lærer barnet ca. 3 ord om månenden - under ordforrådsspurten lærer barnet mellem 10-20 nye ord om ugen. Dit barn vil forstår mange flere ord, end dit barn selv vil sige.



Alle børn bliver hørescreenet ved fødslen, men selvom hørescreeningen viser, at dit barn godt kan høre, så er det en god idé, at du hele tiden er opmærksom på, om dit barn hører, som du normalt ville forvente. 



Du bør kontakte en øre-næse-halslæge, hvis dit barn:



- Holder op med at pludre



- Reagerer anderledes end det plejer på forskellige lyde og sprog



- Viser tegn på at have væske i mellemøret eller mellemørebetændelse



- Har svært ved at udtale forskellige sproglyde



Det er også en god idé at drøfte dit barns sprolige udvikling med dit barns dagtilbud. Pædagoger i vuggestue og børnenaver vil have en god fornemmelse af, om dit barn kan have brug for sprolig støtte.



Du kan også kontakte Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR), hvis du er bekymret for dit barns sprogudvikling. En talepædagog/logopæd kan via samtale med dit barn og forskellige test finde ud af, om dit barn har brug for sproglig støtte, og talepædagogen vil også kunne rådgive jer forældre omkring, hvordan I kan støtte jeres barns sproglige udvikling videre frem. 



Bedste hilsner



Helen



Annoncer

Sponsorerede artikler

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tak for kampen i medierne mod ’skrig dig i søvn’ metoden. Den er godt nok sej!

Jeg videresendte dit indlæg fra din egen side til en kollega, som var grædefærdig af tvivl over om hun var en dum og dårlig mor, når hun bare blev ved med at gå ind til sin grædende søn om aftenen. Hun var simpelthen så lettet og følte sig så godt bakket op. Hun havde fået mange ’gode råd’ fra venner og familie, som også havde forsikret hende om at hun både forkælede barnet og gjorde det utrygt (?!?) med sin inkonsekvens og blødsødenhed.

Det er en vigtig, vigtig kamp du kæmper for at få spredt et væsentligt budskab!


Annonce