Mor råber og far slår

Børns Vilkår har netop offentliggjort en unde​rsøgelse, der viser, at hadefulde råb og trusler om vold er hverdag for flere af de børn, der ringer til BørneTelefonen.

I perioden mellem 2012-2016 har børnetelefonen dagligt modtaget gennemsnitligt 114 opkald fra børn. Når et barn ringede til Børnetelefonen i 2016, så var det en mor, der stod bag den psykiske vold i mere end hvert tredje tilfælde. Og i mindre grad barnets far, mors kæreste, en bror eller en søster. Til gengæld var det næsten dobbelt så mange gange en far, som en mor, der havde slået eller tævet barnet.

Fysisk og psykisk vold skader børn. Børn der bliver slået fysisk vil ofte blive vrede og aggressive og de vil tvivle på sig selv og på, om de er noget værd. Fysisk vold er også at få en i numsen, et rap over fingrene eller bliver hevet i armen.

Børn der bliver råbt af, bliver skældt ud og bliver irettesat igen og igen, vil føle sig mindre værd. De vil føle stor skam, og de vil føle sig krænket.

Når forældre skælder ud eller irettesætter, så sker der ofte fire ting:

1. Barnet udsættes for verbale overgreb

Verbale overgreb er en generelt kritik af barnet, som siges direkte til barnet: "Hvorfor kan du aldrig...?!", "Du er håbløs!", Du burde skamme dig!".

Det er også, hvis du udstiller barnet overfor andre, skælder barnet ud, mens andre ser på og måske endda gør det bevidst: "Prøv at se, hvordan de andre kikker på dig, når du skaber dig sådan".

Det er også trusler: "Hvis du ikke spiser din mad, får du ikke lov til...", "hvis du ikke kommer nu, så kører vi uden dig!"

Når barnet udsættes for verbale overgreb, så er ordene, der bruges, ofte råbt til barnet, eller sagt hvæsende og sammenbidt. Det er henvendt direkte til barnet og kritiserer barnets måde at være på. Det kan også handle om ting, som barnet har gjort eller ikke gjort. Synet på barnet, holdningen til barnet er negativ.

Hvad skal du overveje:

Når du skælder ud, er det tale om en ensidig kommunikation. Det er dig, der opfatter dit barns handling som uønsket, og dig der beslutter, at her er der nødt til at ske en sanktion, en straf. Forholdet mellem jer er ikke lige værdigt. Dit barn har ingen mulighed for at svare igen eller forklare sig, men skal "makke ret" og gøre som den voksne siger. Det er tale om en autoritær opdragelse, hvor du har fokus på, at dit barn skal være lydigt.

Ingen kan lide at blive talt til i en hård tone. Ingen bryder sig om ord, der rammer og ord der gør ondt. Hvis du udsætter dit barn for verbale overgreb, så udsætter du dit barn for psykisk vold. Det er trusler, krænkelser, truende adfærd, systematisk nedgøring og ydmygelser, der vil påvirke dit barn fremover - også i voksenlivet.

2. Barnet fratages sin evne til selvbestemmelse

Det kan f.eks. være hvis du tvinger dit barn til noget, som du som voksen ønsker: "Du skal blive siddende ved bordet, til du har spist op!"

Det kan også være at afbryde en aktivitet, som barnet er igang med. At du f.eks. sætter timer på computeren, så spillet afbrydes efter x antal minutter. 

Det kan være at fratage dit barn legetøj eller andet som straf for ikke at lytte, ikke høre efter, ikke gøre som mor og far siger. Det kan f.eks. være yndllingsbilen, der bliver sat væk med en besked om, at barnet ikke får den tilbage, før barnet kan opføre sig ordentligt, eller gøre som de voksne siger. Straffen kan vare i timer eller i dage.

Hvad skal du overveje:

Når du fratager dit barn mulighed for medbestemmelse, så fratager du dit barn den rettighed, der hedder: "Børn har ret til at være medbestemmende i eget liv". Det står i Børnekonventionen.

Det er vigtigt, at dit barn oplever at have medbestemmelse, for det lærer dit barn at tage ansvar. Ansvar for sig selv, hvad man tror på, og hvad man vil.

3. Barnet bliver berøvet tilknytning

Nogle børn bliver også berøvet deres tilknytning. Det sker f.eks. hvis du sender dit barn på værelset med beskeden: "Du kan sidde her, indtil du kan finde ud af at opføre dig ordentligt" eller "du kan komme ud igen, når du an finde ud af at høre efter, hvad jeg siger!".

Det kan også være at nægte barnet trøst: "Jeg gider ikke sidde med dig, når du er sådan! Eller det kan være "hold nu op med at skabe dig og være hysterisk!.

Det kan også være, at du rent fysisk skubber dit barn fra dig, når dit barn forsøger at få din kontakt og nærhed, forsøger at krybe op på dit ...

... skød, forsøger at blive gode venner.

Det kan være at ignorere dit barn. At du ikke viser dit barn kontakt, at du vender ryggen til og lader barnet græde og vælger bevidst, at du ikke vil reagere på dit barn.

Det kan også være ord og trusler om kærlighed: "Hvis du ikke gør, som jeg siger, så er du ikke sød!" eller "jeg kan ikke lide, når du er sådan!" - underforstået - jeg kan ikke lide dig, når du ikke gør, som jeg vil have det.

Hvad skal du overveje:

At berøve dit barn tilknytning til mor eller far er katastrofalt. Børn har brug for betingelsesløs kærlighed fra deres forældre. Mor og far skal være den sikre base, hvor barnet altid kan komme, søge trøst og hjælp, uanset hvad der sker.

At sætte betingelser for kærligheden - at man kun er sød, hvis man gør, hvad mor og far siger - er det samme som at sige "jeg elsker dig ikke, hvis du ikke er og gør, som jeg siger". Men dit barn er sig selv, og dit barn skal have lov til at være sig selv. Får dit barn ikke lov til det, så vil dit barn få en lav selvværdsfølelse.

4. Barnets straffes med fremadrettet konsekvens uden sammehæng

Det er, når du f.eks. straffer med noget, som ellers er aftalt: "Det var ærligerligt, så kan vi ikke tage hen til mormor, som vi ellers skulle" eller "nu kommer vi ikke i biografen på lørdag" eller "så er der ingen fredagsslik til dig!".

Konsekvensen ligger lagt ude i fremtiden, og barnet kan ikke huske, hvad der har udløst straffen. Dit barn forstår det ikke, og fredag aften, som skulle være hyggelig ender i gråd, fordi du her minder dit barn om, at "det er, fordi du ikke opførte dig pænt i tirsdags".

Du viser dit barn, at du ikke glemmer, man at du bærer nag. Dit barn får faktisk 4 x straf: Skæld ud den dag, hvor barnet opfører sig dårligt. Fjernelse af slik om fredagen, Oplevelsen af, at du bærer nag, Og så en påmindelse om, hvor dårligt barnet har opført sig.

Ofte er den konsekvens eller straf, som barnet får, helt uden sammenhæng med det, som barnet i dine øjne har gjort forkert. Der er ingen sammehæng mellem at blive straffet med ikke at måtte se fjernsyn, fordi man ikke spiser sine gulerødder. Der er ingen sammehæng mellem at komme til at spilde på det rene tøj, og så ikke komme i biografen.

Hvad skal du overveje:

Straf og konsekvens er to forskellige ting, og det er vigtigt, at du er bevidst om forskellen. Man kan "give en straf", men man kan ikke "give en konsekvens". En straf er noget du tilfører en situation. Det kan f.eks. være, at du fratager dit barn frihed og medbestemmelse: "Du kan ikke få...", "du kan ikke være sammen med os, hvis...". Konsenvens er noget, der sker som følge af noget andet og dermed ikke noget, du tilfører. Det er f.eks. en konsekvens, at mælken bliver sur, hvis du lader den stå på bordet.Eller det kan være en konsekvens, at legetøjet går i stykker, hvis man smider med det.

Når du straffer dit barn, så skyldes det ofte magtesløshed. Du føler dig magtesløs som forælder, og straf er det sidste kort, du har på hånden. Det er angsten for ikke at kunne styre dit barn, der udløser straffen, og det er en måde at sætte din personlige grænse på - "nu har jeg fået nok!". Faktum er, at straf ikke hjælper.

Vær en respektfuld rollemodel

Tal til dit barn, som du gerne selv vil tales til. Tal til dit barn, som hvis du ville tale til en god ven eller en god veninde. prøv at overveje, hvis I byttede roller - hvordan ville det føles? Ville det være okay? Eller ville du formulere dig anderledes? Du skal møde dit barn, som du gerne selv vil mødes. Du skal behandle dit barn, som du gerne selv vil behandles.

Mange forældre kræser om problemstillingen, hvordan man sætter sig i respekt og får respekt. Vi forældre vil gerne have, at vores børn respekterer os. Men du kan ikke forvente, at dit barn respekterer dig, blot fordi du er voksen eller forældre til dit barn. Respekt mellem jer opstår i det samspil, I har til dagligt - og udgangspunkt skal være, at respekten er gensidig. Både du og dit barn har ret til at blive lyttet til og taget alvorligt.

Gensidig respekt betyder, at vi påskønner hinanden og det, vi hver især står for, og at vi forstår og respekterer hinandens grænser.

Du kan læse mere i Erik Sigsgaards bog "Skæld ud", der er udkommet på Hans Reitzels Forlag 2002.

Du kan også læse mere i min bog Helens om børn & opdragelse - Tydelige voksne giver trygge børn.

Bedste hilsner

Helen