Hjælp dit barn til at tegne

Børn er begyndt at tegne betydeligt mindre. Hvis ma​n sammenligner børns tegninger fra 2001 med tegninger lavet af børn i 2016, så er der meget stor forskel på, hvordan børn tegner. Det kan man blandt andet læse i Politiken den 20. oktober 2017.

Hvis man for 15 år siden bad et barn om at tegne et hus, så ville barnet lave en meget detaljerig tegning. Barnet ville tegne et hus med forskellige rum, og barnets tegning ville også indeholde detaljer om husets omgivelser - himmel, sol, græs, blomster... Barnet ville via sin tegning vise, at det havde en opfattelse af rum, tid, sammenhæng, hvilket ikke på samme måde fremgår af børns tegninger i dag. Ofte er de tegninger børn laver i dag meget fattige på detaljer og også langt mere farveløse. 

Flere eksperter peger på, at børns forbrug af f.eks. iPad har ændet børns tegnevaner, og at dette kan være meget problematisk. Men hvorfor er det egentlig så vigtigt, at børn tegner, og hvordan kan du støtte dit barns tegnelyst - det handler min artikel om i dag.

Tegnebevægelser - håndudvikling hos børn

Det kræver stor øvelse at holde på en blyant og bevæge armen korrekt. Det tager tid at lære, og barnet skal finde ud af at holde hånden og armen i den rette balance, barnet skal lave mange små dreje- og vippebevægleser, og barnet skal finde ud af at koordinere og holde bevægelserne indenfor papiret.

1-2 årige børn

Griber ofte blyanten med "top-greb" eller "tvær-greb". Topgreb betyder, at dit barn holder ovenpå blyantens ende med hånden og fingrene. Tværgreb betyder, at dit barn har blyanten liggende på tværs af hånd og fingre. Ved både topgreb og tværgreb holder dit barn sin håndryg opad. Dette kaldes proneret greb.

Når dit barn tegner, så bruger det især arm og skulder til at bevæge blyanten rundt med. Selve hånden holder godt fast, og barnet bevæger ofte ikke hånden særlig meget. Ofte vil dit barn have tendens til at "svinge blyanten rundt". Det er svært for barnet at holde bevægelsen til kun at være på papiret, så barnet "tegner også i luften".

Børn i denne alder tegner ofte store kruseduller.

2-3 årige børn

Barnets luftbevægelser bliver mindre, og barnet begynder i denne alder at kunne tegne og holde bevægelserne til et bestemt sted f.eks. et papir. Barnet tegner ofte ivrigt og hurtigt, det kan man kan kalde "kradserier".

Barnet tegner sadig med håndryggen opad og har dermed stadig proneret greb, men barnet begynder at dreje hånden lidt. Barnet placerer ofte fire fingre over blyanten og tommelfingeren under, og barnet begynder ofte at strække pegefingeren ned over blyanten. Pegefingeren begynder således at støtte håndens bevægelser lidt.

Håndleddet er ofte bøjet nedad, og barnets albue er løftet ud til siden.

3-4 årige børn

Nu begynder barnet at bruge det, som man kalder for "fingerspidsgreb" eller "penselgreb". Det betyder, at barnet holder blyanten med fingerspidserne eller kun med tommel- og pegefinger, altså holder på en blyant, mere som man holder, når man maler. Barnets håndstiling er stadig proneret, så dit barn holder stadig blyanten med håndryggen opad.

Stille og roligt drejer dit barn hånden og får det kan kalder supineret håndstilling, og barnet begynder at bruge det der kaldes tommelkløftgreb. Det betyder, at barnet nu holder blyanten mellem tommel og pegefinger.

Barnet holder ofte højt på blyanten.

4-5 årige børn

I denne alder begynder forsvinder tværgrebet helt, og dit barn bruger tommelkløftgrebet helt, når det tegner. Gradvist vil barnet flytte sin hånd, så fra at barnet ofte har holdt højt på blyanten, så holder barnet nu tættere på blyantens spids, tættere på papiret. Man kalder dette for "det lave tommelkløftgreb".

Barnet skulder slapper mere af, albuen holdes tættere til kroppen, og barnets hånd kommer naturligt til at ligge og hvile på bordet, når barnet tegner. 

5-6 årige børn

Nu begynder dit barn at bevæge blyanten, når det tegner. De store armbevægelser er betydeligt mindre i denne alder, og barnets håndbevægelser udvikles. Håndens stilling nærner sig det man kalder halvsupineret greb, som er det vi voksne bruger, når vi tegner. Dette giver barnet mulighed for at nuancere og variere de bevægelser, som fingrene laver.

Hvis barnet holder en trekantet blyant i hånden, så vil fingrene være placeret sådan, at pege- og tommelfinger er på hver sin flade, med en lille passage mellem de to fingre. Blyanten hviler på pegefingerens grundled ved hånden. Langefingeren placeres på den trekantede blyants sidste flade ca. 2 cm fra blyantens spids, sådan at de tre skrivefingres spidser ligger ud for hinanden. Barnets ring- og lillefinger bøjes let under hånden og støtter dermed håndens stilling.

6-7 årige børn

Barnet holder på blyanten, som vi voksne, og barnet øver sig dagligt. Hvis dit barn i denne alder har svært ved at holde rigtigt på blyanten, vil der i skolen ofte være fokus på at lære barnet den rette håndstilling. Det er vigtigt, at barnet hjælpes til at slappe af i hånden og fingrene, når barnet tegner og skriver.

Når barnet tegner og skriver bogstaver og tal, så er det vigtigt, at bevægelserne foregår i fingrene og ikke i skulder og albue. Det er vigtigt, at barnet kan bevæge blyanten med tommel-, pege- og langefinger, mens ring- og lillefinger stabiliserer ...

... grebet ind mod de andre fingre og mod bordet.

Barnet skal kunne justere grebet undervejs, det skal kunne vende blyanten i hånden, det skal have en fornemmelse af, hvor mange kræfter der skal bruges, alt efter om barnet tegner/skriver med en hård blyant eller en blød tus. Barnet skal hen af vejen kunne tegne/skrive med rytmiske bevægelser, så bogstaver kan begynde at hænge sammen.

Hvorfor skal børn lære at tegne

Ligesom børn skal lære at gå, lære at tage tøj på selv og lære at binde deres sko, så er det også vigtigt og godt, at børn får lov til at tegne. Når barnet får lov til at tegne fra det er ganske lille, så styrkes barnets håndmotorik, barnets enve til at kunne koordinere sine vægelser og koordinere syn og arme. Og at tegne forbereder også barnet til at kunne skrive bogstaver og tal, hvilket er vigtigt at kunne.

Men når børn tegner, så får de også en masse sansemæssige oplevelser, som de vil have svært ved at få på anden vis. Og børn har brug for at opleve med deres sanser. De har brug for at føle og fornemme, tage indtryk til sig - føle noget godt og nogle gange også føle væmmelse.

At tegne og at lave billeder hjælper også barnet til at forholde sig til verden. Når barnet tegner eller maler, så er det ofte ikke for at lave et produkt, det er snarere en måde, som barnet bearbejder forskellige oplevelser på. 

Når dit barn tegner, så udtrykker det sine oplevelser, sine tanker, sine reflektioner. Nogle gange bevidst, men rigtig mange gange er det en ubevidsthed, som er vigtig for barnets udvikling.

Når dit barn tegner, så vil det ofte være opslugt af sin tegning. Det betyder, at dit barn sidder og koncentrerer sig om at få det, som barnet har i hovedet, ned på papiret. Mens blyanten arbejder på papiret, får dit barn tænkt og gennemlevet forskellige situationer og oplevelser. 

Og det betyder også, at dit barn er i stand til at være alene i andres nærvær. At dit barn kan sidde koncentreret om sin tegning, imens at du laver noget andet. At vi er sammen, uden at være fokuserede på hinanden hele tiden.

Når dit barn selv er i stand til at tegne, lave billeder, se på farver, nuancer og vurdere detaljer, så bliver dit barn naturligt også bedre til at se nuanceret på verden.

Hvordan kan du støtte dit barns tegneudvikling

Giv dit barn mulighed for at sanse og mærke. Sørg for at der er mange forskellige slags papir og underlag at male på. Det kan være papir, pap, karton. Det må gerne være skæve og runde former, papir behøver ikke nødvendigvis at være firkantet. Det må også meget gerne have forskellige størrelser.

Giv dit barn lov til at tegne og male med mange forskellige slags blyanter, tusser, maling. De mindste børn kan f.eks. tegne med oliekridt, fedtfarver, - gerne tykke og bløde, og gode at holde på. De kan også have glæde af at male med flade og runde pensler. 

Større børn vil kunne tegne og male med farvestifter, der er tyndere end fedtfarver. Du kan købe rigtige tegneblyanter (hårdhedsgrad 4B eller 6B (blød)). De kan male med forskellige slags tusser, og også meget gerne med vandfarver og med pensler, som er spidse og bløde.

Mal også gerne på træ eller på sten, som I kan finde i naturen. Køb f.eks. vandbaseret maling, der kan bruges på træ, metal, plast, læder, sten... tal med hobbyforretningen om, hvad de vil anbefale til børn i dit barns alder.

Sørg for en voksdug på bordet. Læg evt. afdækningspapir på gulvet, hvis I har lyst til at gå igang med et større maleri. Der skal være plads til at tegne og male.

Sørg for malerforklæde eller malertøj, så dit barn trygt kan gå igang uden at være bange for om tøjet bliver beskidt.

Sørg for at afdække gulvet med afdækningspapir (som der også kan tegnes/males på) eller lignende, så dit barn ikke skal være bange for, hvis det taber en pensel eller kommer til at spilde.

Tal med dit barn om tegningerne

Tal med dit barn om, hvad det har malet, tegnet. Hvad billedet forestiller, og lyt til hvad dit barn fortæller. Det er ikke tilfældigt, hvad dit barn tegner. Prøv at spørge ind til valg af motiv. Læg mærke til om barnet har udeladt noget fra sin tegning - måske har dit barn udeladt lillebror/lillesøster i sin tegning af familien.

Læg mærke til farvevalg og spørg ind til barnets valg af farver. Er himlen altid blå, eller kan himlen også være en anden farve? 

Hvad fylder mest i barnet tegning? Hvis noget er vigtigt for barnet, vil det ofte få en større og mere fremtrædende plads i tegningen. Det kan være en detalje, som har en særlig betydning, f.eks. kan et par nye sko blive fremhævet og forstørret, hvis dit barn netop har fået nye sko, og disse er særligt vigtige for dit barn.  

Støt dit barns kreativitet og fantasi. Tegninger behøver ikke være, som virkeligheden er. Det kan sagtens være, at en bil kan flyve rundt på himlen. Prøv om du kan følge dit barns tanker og spørg ind til barnets fantasi uden at bestemme, hvad der er rigtigt eller forkert. 

Tal med dit barn om, hvad I skal gøre med tegningen. Måske vil dit barn gerne forære den til en ven, en bedsteforældre eller til dig. Måske skal tegningen gemmes i en mappe. Hvis barnet har en vigtig historie at fortælle med sin tegning, så er det en rigtig god idé at gemme den, så dit barn har en oplevelse af, at den historie passer I på.

Rigtig god tegnelyst til alle :)

Kærlig hilsen

Helen