Undersøgelse om frygt for seksuelt misbrug i daginstitutioner

Frygten for seksuelt misbrug i daginstitutioner skaber dis​tance mellem børn og voksne - det viser ny dansk forskning i følge Center for Børneliv. 

Forskergruppen Paradox fra Aarhus Universitet har i 2012 lavet en landsdækkende undersøgelse. 1475 institutioner deltog i undersøgelsen, hvilket svarer til ca. 1/4 af Danmarks institutioner, og undersøgelsen viser, at frygten for seksuelle overgreb på børn har skabt en mistillid til pædagogerne, og at pædagogerne gør et stort arbejde for at forebygge uberettige anklager mod personalet.

Undersøgelsen viser, at 58% af de deltagende institutioner har lavet konkrete retningslinjer for samværet mellem børn og voksne. Samtidig viser undersøgelsen, at der i 64% af de deltagende institutioner var indført regler for børnene - hovedsageligt omkring børns nøgenhed og doktorlege.

Retningslinjer for samvær mellem børn og voksne

Personale i daginstitutioner laver retningslinjer, som skal sikre, at personalet kan se hinanden og holde øje med, hvad hver især laver. Det tilstræbes, at man holder døre åbne, og at institutioner indrettes med store vinduer og storrum, og at man undgår at foretage sig ting med børnene alene - at man f.eks. undlader at tage børnene med ned i kælderen og hente ting fra depoter og lignende.

Pædagoger tilstræber også, at der er to voksne til stede ved intime omsorgsopgaver, og de sørger for at registrere og raportere hændelser, der kan mistolkes. Det er vigtigt, at personalet kan bevidne hinandens praksis og forsvare hinanden i tilfælde af uberettiget anklage.

I følge undersøgelsen, så er der følgende 5 hyppige retningslinjer for samvær mellem børn og voksne i institutionen:

1. Man må ikke være alene med børnene.

2. Dobbeltbemanding: Man er to om at gøre tingene.

3. Man lukker ikke døre i institutionen - især ikke når man hjælper et barn på toilettet eller skifter ble.

4. Der er ruder i døre og vægge i institutionen, der i det hele taget er præget af synlighed og overblik.

5. Begrænsningen af eller specikke regler for fysisk kontakt med børnene.

I 11.6% af institutionerne er der særlige retningslinjer for de mandlige pædagoger. En mandlig leder fortæller blandt andet, at en mandlig pædagog ikke må hjælpe et barn på toilettet. De må ikke være alene med et barn, og de må under ingen omstændigheder tage et barn på skødet, uden at der er andet personale til stede. Mandlige pædagoger skal være særligt bevidste om, hvad de gør - og det drøftes ofte på personalemøder.

I en del vuggestuer og børnehaver er der tilsvarende forbund mod, at mænd skifter bleer og sover med børnene.

Pædagoger distancerer sig fra børnene

Undersøgelsen viser, at pædagoger er meget bevidste om deres handlinger i samværet med børnene. De tænker f.eks. over, hvordan man ser på dem - altså hvilket indtryk forældre ville få, hvis de lige trådte ind af døren på det pågældende tidspunkt. Pædagoger retter et mistænksomt blik på sig selv, hvilket forskerne betegner som "internaliseringen af det eksterne blik".

Undersøgelsen viser, at frygten for misforståelser kan have omkostninger. At den omsorg, som pædagoger og personale gerne vil give børnene - f.eks. et ...

... tæt kram eller det at sidde hos en voksen i længere tid ad gangen - ikke bliver givet, fordi man er nødt til at have en bevidst professionel distance til børnene, - der må ikke kunne opstå misforståelser.

En leder i en børnehave fortæller blandt andet, at der i flere institutioner er specifikke retningslinjer for, hvordan man giver børn knus, når de skal trøstes. At man f.eks. ikke må tage barnet på skødet, eller at man ikke må have barnet siddende overskrævs på skødet, skal man trøste og sidde med barnet, skal barnet sidde sidelæns med begge ben til den ene side. 

Den fysiske afstandstagen kommer også flere steder til udtryk ved, at pædagogerne undgår fysiske lege med børnene, at man f.eks. undgår at kilde dem.

Kroppen problematiseres

Ifølge forskerne er det, der førhen var naturligt, i dag blevet forbundet med noget problematisk, og forskerne peger på en generel problematisering af kroppen. Det gælder både, når det vedrører børnenes basale behov for fysisk nærhed og trøst, hjælp til toiletbesøg og bleskift, og også i forhold til pædagogernes naturlige tilskyndelse til at drage omsorg for børnene. 

Desuden viser undersøgelsen en problematisering af børnene egen seksualitet, nøgenhed og naturlige nysgerrighed. En gruppe af pædagoger forklarer, at når der laves regler for børnenes naturlige nysgerrighed på at udforske hinanden kroppe, så signalerer vi, at det er noget forkert. Det gør ikke, at børnenes nysgerrighed forsvinder, men at det bliver forbundet med skam. Nøgenhed bliver noget unaturligt - allerede hos små børn.

I de fleste institutioner er der forbud mod at afklæde sig og restriktioner eller forbud mod doktorlege. De fleste steder er doktorlege enten helt forbudt eller kun tilladt med tøj på, enten undertøj eller alt tøj. 

Det går ud over børnene

Mistænkeliggørelsen og problematisering af kroppen skaber udfordringer - det er en pædagogisk kerneopgave og en helt basal omsorgsopgave at give børn knus, kram, skifte deres ble og hjælpe dem - herunder at have kropslig, fysisk kontakt. Og de retningslinjer, der som udgangspunkt blev lavet for at beskytte børnene, risikerer at gøre børnene mere udsatte.

Børnene bliver pludselig "farlige" for pædagogerne, hvorfor de voksne distancerer sig fra børnene og ikke giver dem den fysiske omsorg, som børnene har behov for. Pædagogerne kan ikke længere gøre det, som egentlig er deres kerneopgave.

Endvidere er der ifølge forskerne en risiko for, at børnenes naturlige forhold til egen krop bliver problematiseret, og at børnene kan blive opfattet som "krænkere", når de leger alderssvarende doktorlege.

Desuden understreger forskerne, at overgreb kan finde sted, trods regler og retningslinjer. En stor del af deltagerne i undersøgelsen giver udtryk for, at retningslinjerne ikke har nogen egentlig effekt. 

Forskerne konkluderer, at retningslinjerne ikke gavner børnene, men derimod kan skade børnenes trivsel og udvikling. Retningslinjerne er mest til for personalets skyld.

Du kan læse den fulde artikel på centerforboerneliv.dk

Bedste hilsner

Helen