I august begyndte mange børn i skole og for mange var det hele nyt og spændende i begyndelsen, men efter nogle uger, oplever mange forældre, at deres barn pludselig reagerer - og måske er det der, du eller I står netop nu.
Det kan som forældre være svært at finde ud af, hvad det helt præcist handler om, og dit barn kan også reagere meget forskelligt, vise forskellige reaktioner på den nye hverdag, som det at starte i skole naturligt er. Måske kan du genkede reaktionerne fra tidligere, når dit barn f.eks. har skulle starte i børnehave eller stået i andre situationer, som har været lidt svære, måske kan du genkende nogle af reaktionerne fra dig selv. Nogle reaktioner vil du opleve som forståelige, og du kan forholdsvist let sætte dig ind i, hvorfor dit barn har det, som det har det. Andre reaktioner kan være svære at forstå og derfor kan det også være svært at vide, hvordan du skal håndtere det bedst muligt.
Min artikel i dag handler om, hvorfor og hvordan børn reagerer på skolestart, hvad du skal være opmærksom på, og hvordan du kan hjælpe :)
At forholde sig til en ny verden
Når børn reagerer på skolestart, så er det fordi, det er en helt ny verden. Der er rigtig meget nyt at skulle forholde sig til og finde ud af. Mange nye voksne, mange nye børn. Der er mange nye mennesker, og mange nye navne man skal lære. Det gælder uanset om barnet går i en skole med et spor, eller barnet går i en skole med 3 spor. Alt vil være nyt.
Der opstår naturligt mange nye situationer i løbet af dagen, hvor dit barn skal finde ud af, hvordan man agerer. Det gælder både på legepladsen og også i timerne. På legepladsen skal man f.eks. finde ud af at lege med en større gruppe børn og børn i mange forskellige aldre. Man skal finde nye kammerater, lære nye lege og nye regler for leg. Man skal finde ud af at indgå socialt med andre børn, bruge sine sociale kompetencer, som naturligt stadig udbygges.
Man skal også kunne finde rundt. Vænne sig til at bevæge sig rundt på skolen, finde de rette lokaler, gå fra klassen til legepladsen, til biblioteket, til toilettet, til mælkekøkkenet eller hvad der nu er, og barnet skal føle sig tryg ved det nye store sted, hvor der er mange børn - også meget store børn.
I klassen skal man f.eks. skal kunne modtage en kollektiv besked, vente på at det bliver ens tur, række hånden op, når der stilles et spørgsmål, lytte når andre taler, spørge om lov til at gå på toilettet, finde sine bøger frem og være parat, når læren beder en om det osv.
Er man et motorisk aktivt barn, kan det være svært, når man pludselig skal sidde stille en stor del af tiden. Er man et lidt tilbageholdende barn, skal man måske øve sig i at give udtryk for, hvad man tænker.
Man skal kunne indgå i gruppearbejde, finde ud af at samarbejde med andre børn om et bestemt emne og finde ud af, at alle har forskellig måde at gribe dette an på...
Man skal finde ud af, at ikke alle børn følger de regler, som læreren har sagt gælder - og finde ud af, hvad der sker, hvis reglerne ikke følges...
Man skal måske forholde sig til et højere lydniveau, end man er vant til...
At der måske ikke tages samme individuelle hensyn, som barnet har oplevet i børnehaven, fordi der nu er færre voksne. Man skal klare flere ting selv...
Og meget meget mere. Der er ingen tvivl om at skolestart for mange børn er stressende, og det betyder, at barnet naturligt mangler overskud, meget hurtigt bliver træt og ofte ikke kan helt det samme, som barnet tidligere har kunne.
Dit barns forskellige reaktioner
Mange forældre oplever, at deres barn pludselig reagerer meget voldsomt på selv små ting, ting der tidligere ikke har været svært, er pludselig meget svære og for barnet slet ikke til at overskue.
Dit barn kan f.eks. bryde sammen over ting, der i din verden virker som bagateller, men for barnet skal der pludselig ikke ret meget til, før "bægeret flyder over".
Dit barn kan blive vred og vredesudbrudene kan være voldsomme. Vreden kan være rettet mod dig eller andre i familien, den kan også være rettet mod genstande, så dit barn f.eks. pludselig begynder at kaste med eller sparke til ting.
Dit barn kan føle sig uretfærdigt behandlet. Barnet giver udtryk for, at du gør forskel, eller at du ikke ser barnet eller tager dig af ham eller hende, som du plejer.
Dit barn kan reagere på de mange nye krav. Barnet kan f.eks. blive meget ked af det, når man beder barnet om at gøre forskellige ting på egen hånd, også ting, som barnet tidligere selv har kunne klare. Og barnet reagerer derfor ofte også på nye ting, som man pludselig skal have styr på - huske bestemte bøger/hæfter, huske sit gymnastiktøj, sin madpakke...
Mange børn begynder også at sove dårligt i denne periode. Efter en periode, hvor I måske synes, at det er gået rigtig godt med at sove om natten, så begynder dit barn pludselig at vågne. Dit barn kalder måske om natten eller kommer ind ...