Annonce

Annonce

Reaktion på skolestart


13. september 2018


I august begyndte mange børn i skole og for mange v​ar det hele nyt og spændende i begyndelsen, men efter nogle uger, oplever mange forældre, at deres barn pludselig reagerer - og måske er det der, du eller I står netop nu.



Det kan som forældre være svært at finde ud af, hvad det helt præcist handler om, og dit barn kan også reagere meget forskelligt, vise forskellige reaktioner på den nye hverdag, som det at starte i skole naturligt er. Måske kan du genkede reaktionerne fra tidligere, når dit barn f.eks. har skulle starte i børnehave eller stået i andre situationer, som har været lidt svære, måske kan du genkende nogle af reaktionerne fra dig selv. Nogle reaktioner vil du opleve som forståelige, og du kan forholdsvist let sætte dig ind i, hvorfor dit barn har det, som det har det. Andre reaktioner kan være svære at forstå og derfor kan det også være svært at vide, hvordan du skal håndtere det bedst muligt.



Min artikel i dag handler om, hvorfor og hvordan børn reagerer på skolestart, hvad du skal være opmærksom på, og hvordan du kan hjælpe :)



At forholde sig til en ny verden



Når børn reagerer på skolestart, så er det fordi, det er en helt ny verden. Der er rigtig meget nyt at skulle forholde sig til og finde ud af. Mange nye voksne, mange nye børn. Der er mange nye mennesker, og mange nye navne man skal lære. Det gælder uanset om barnet går i en skole med et spor, eller barnet går i en skole med 3 spor. Alt vil være nyt.



Der opstår naturligt mange nye situationer i løbet af dagen, hvor dit barn skal finde ud af, hvordan man agerer. Det gælder både på legepladsen og også i timerne. På legepladsen skal man f.eks. finde ud af at lege med en større gruppe børn og børn i mange forskellige aldre. Man skal finde nye kammerater, lære nye lege og nye regler for leg. Man skal finde ud af at indgå socialt med andre børn, bruge sine sociale kompetencer, som naturligt stadig udbygges.



Man skal også kunne finde rundt. Vænne sig til at bevæge sig rundt på skolen, finde de rette lokaler, gå fra klassen til legepladsen, til biblioteket, til toilettet, til mælkekøkkenet eller hvad der nu er, og barnet skal føle sig tryg ved det nye store sted, hvor der er mange børn - også meget store børn.



I klassen skal man f.eks. skal kunne modtage en kollektiv besked, vente på at det bliver ens tur, række hånden op, når der stilles et spørgsmål, lytte når andre taler, spørge om lov til at gå på toilettet, finde sine bøger frem og være parat, når læren beder en om det osv. 



Er man et motorisk aktivt barn, kan det være svært, når man pludselig skal sidde stille en stor del af tiden. Er man et lidt tilbageholdende barn, skal man måske øve sig i at give udtryk for, hvad man tænker.



Man skal kunne indgå i gruppearbejde, finde ud af at samarbejde med andre børn om et bestemt emne og finde ud af, at alle har forskellig måde at gribe dette an på...



Man skal finde ud af, at ikke alle børn følger de regler, som læreren har sagt gælder - og finde ud af, hvad der sker, hvis reglerne ikke følges...



Man skal måske forholde sig til et højere lydniveau, end man er vant til...



At der måske ikke tages samme individuelle hensyn, som barnet har oplevet i børnehaven, fordi der nu er færre voksne. Man skal klare flere ting selv...



Og meget meget mere. Der er ingen tvivl om at skolestart for mange børn er stressende, og det betyder, at barnet naturligt mangler overskud, meget hurtigt bliver træt og ofte ikke kan helt det samme, som barnet tidligere har kunne.



Dit barns forskellige reaktioner



Mange forældre oplever, at deres barn pludselig reagerer meget voldsomt på selv små ting, ting der tidligere ikke har været svært, er pludselig meget svære og for barnet slet ikke til at overskue.



Dit barn kan f.eks. bryde sammen over ting, der i din verden virker som bagateller, men for barnet skal der pludselig ikke ret meget til, før "bægeret flyder over". 



Dit barn kan blive vred og vredesudbrudene kan være voldsomme. Vreden kan være rettet mod dig eller andre i familien, den kan også være rettet mod genstande, så dit barn f.eks. pludselig begynder at kaste med eller sparke til ting.



Dit barn kan føle sig uretfærdigt behandlet. Barnet giver udtryk for, at du gør forskel, eller at du ikke ser barnet eller tager dig af ham eller hende, som du plejer.



Dit barn kan reagere på de mange nye krav. Barnet kan f.eks. blive meget ked af det, når man beder barnet om at gøre forskellige ting på egen hånd, også ting, som barnet tidligere selv har kunne klare. Og barnet reagerer derfor ofte også på nye ting, som man pludselig skal have styr på - huske bestemte bøger/hæfter, huske sit gymnastiktøj, sin madpakke...



Mange børn begynder også at sove dårligt i denne periode. Efter en periode, hvor I måske synes, at det er gået rigtig godt med at sove om natten, så begynder dit barn pludselig at vågne. Dit barn kalder måske om natten eller kommer ind ...


Annonce

... i soveværelset for at ligge i "smørhullet" mellem mor og far.



Barnet kan også klage over ondt i maven eller give udtryk for, at det har det dårligt. Barnet "klager sig" uden at du rigtigt kan se, hvor det gør ondt.



Dit barn kan også begynde at protestere over at skulle af sted. Barnet vil pludselig ikke i skole, siger måske at "ingen vil lege", eller "jeg kan ikke finde ud af det" eller lignende.



Hjælp dit barn igennem den svære tid



Når du mærker, at dit barn ikke rigtig trives, så bliver du naturligt bekymret. Og de fleste forældre begynder at tænke "er det for tidligt at starte i skole, skulle vi have ventet?", "er det ikke det rette sted, skal vi finde en anden skole?", "er der ikke nogen voksne tilgængelige og forstår lærerne ikke mit barn?", "hvordan kan jeg bedst hjælpe og søtte mit barn?".. osv. 



Naturligvis skal du være opmærksom, for måske er er dit barn er kommet i skole for tidligt, eller måske skal du tale med dit barns lærere, eller finde et andet sted til dit barn... men ofte handler det om, at overgangen fra børnehave og til skole er svær, og dit barn har brug for tid til at vænne sig til den nye verden og alle de forandringer, som barnet udsættes for netop nu.



Det bedste, du kan gøre, er derfor ofte at lytte til dit barn, og de oplevelser dit barn har - og bevare roen og overblikket :)



Bevar roen. Det er netop vigtigt, at du ikke mister overblikket, når dit barn oplever kaos. Dit barn har glæde af at kunne spejle sig i dig og i din ro. Mange forældre vil blive kede af det, tage tingene meget personligt og føler med deres børn og på barnets vegne, når barnet giver udtryk for at noget er svært. Det gør ondt i dit hjerte, når dit barn erklærer "der er ingen, der vil lege med mig, jeg har ingen venner" eller lignende... 



Når du lytter til og anerkender, så sæt ord på "jeg kan godt forstå, du bliver ked af det, når...". Det er vigtigt, at du ikke neglicerer dit barns følelser og oplevelser. Når du anerkender dit barn, så vil dit barn føle, at du netop lytter og er der. Hvis du ikke anerkender de følelser og oplevelser dit barn har, så vil dit barn føle sig afvist og alene i en situation, som for barnet er meget svær.



Hjælp dit barn med at finde løsningsmuligheder. Tal med dit barn om, hvordan han eller hun har handlet i den pågældende situation. Måske har dit barn gjort det helt rigtige, måske kunne barnet have handlet på en anden måde, nogle gange findes der alternativer. 



Undgå at skælde ud eller irettesætte, selvom dit barn reagerer voldsomt - smider dit barn med tingene, må du naturligvis gerne sige fra, men prøv at se på det der ligger bag og vis forståelse for, at dit barn lige nu mangler overskud. 



Giv dig tid og vær nærværende. Inddrag gerne dit barn i f.eks. madlavningen om aftenen, eller I kan begge gå en tur med hunden. Mange børn har lettere ved at tale og sætte ord på det de oplever, hvis man går en tur eller er igang med noget praktisk. De har svært ved at svare, hvis man spørger dem direkte, det er lettere at fortælle om dagen, hvis man laver noget sammen og "småsludrer" imens.



Sæt dig gerne på sengekanten om aftenen og brug lidt tid her. Det er ofte, når børn skal slippe dagen og alle oplevelserne og finde ud af at overgive sig til søvnen, at de kan sætte ord på deres bekymringer, og det som er svært. Tid ved sengekanten giver dig derfor ofte lidt idé om, hvad dit barn oplever, og så vil du naturligt også bedre kunne hjælpe.



Slæk lidt på kravene i hverdagen, så dit barn oplever "et helle" derhjemme. Når børn reagerer voldsomt på at være i skole, så bruger de ofte rigtig mange ressourcer og energi i skolen - forsøger at finde ud af at agere, som man forventer af dem, og når de så kommer hjem, så har de ikke flere kræfter - og bryder derfor sammen. Hjemme kan man jo være "sig selv", og der er plads og forståelse og rummelighed - og det skal der stadig være, også selvom dit barn reagerer voldsommere end det plejer.



Sørg for at det er hyggeligt og dejligt at være hjemme. Hvis overskuddet ikke er så stort, og skolestarten er svær, så er det dejligt at mærke, at der hjemme er ro til og mulighed for at slappe af, hygge sig og have det dejligt. 



Giv dit barn ekstra nærhed og tæt fysisk kontakt. Det er dejligt med ekstra knus, få lov til at sidde på skødet, holde i hånden osv. og rent fysisk mærke, at du stadig er der og rigtig gerne vil dit barn.



Tal med de andre forældre, sørg for at deltage i klassesammenhænge, hvor forældre og børn mødes. Det er vigtigt for trivslen i klassen, at børnene oplever, at vi forældre også hygger os sammen. 



Er du bekymret for dit barn, så skal du naturligvis altid tale med klassens lærere og drøfte, hvad I hver især kan gøre fremadrettet for at hjælpe dit barn bedst muligt :)



Med ønsket om god skolestart til alle :)



Helen



Annoncer

Sponsorerede artikler

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Hvor blev jeg glad for, at du også mener, at min moderlige intuition har noget på sig. At få at vide at ens intuition kan være ok, giver selvtillid. Giver troen på, at man godt kan finde ud af at være mor...

TAK, Lene


Annonce