Hvad skal der egentlig til for, at vores yngste børn har det godt i vuggestuen? Det spørgsmål har Lektor i pædagogik og Uddannelsesstudier fra RUC, Thomas Gitz-Johansen forsøgt at finde svaret på... Sådan skriver Center for Børneliv den 2. oktober 2018. Artiklen er en del af en del af Center for Børnlivs fokus på "Tidlig Indsats".
Thomas Gitz-Johansen har observeret vuggestuebørn i alderen 6-18 måneder igennem et år. Han har brugt spædbørnsobservation, der er udviklet på Tavistock Instituttet - en metode der bruges til at forske i børns oplevelser, følelser og perspektiver.
Thomas Gitz-Johansen har fokuseret på omsorgen i vuggestuer, fordi vi som udgangspunkt går ud fra, at når et barn får sit grundlæggende omsorgsbehov opfyldt, så vil barnet udvikle sig i sund retning. Det store fokus på læreplaner i institutioner gør dog, at måden vi taler om og ser omsorg på bliver begrænset. Og han har inddraget begreber fra psykologien til at beskrive børns mest basale behov:
Tilknytning: Barnet knytter sig til den voksne, som bliver en "sikker base" i hverdagen. Når barnet har denne sikkerhed, kan barnet trygt bevæge sig ud i verden, opleve og udforske. At pædagogen er en sikker base, kræver at han eller hun har ro til at modtage barnet, når og hvis barnet har behov for det.
Holding: Holding handler om at opfylde barnets behov ved at leve sig ind i barnet og barnets humør her og nu. Det gør pædagogerne f.eks. når barnet græder, og det tages op og trøstes. Det skaber et trygt rum, hvor barnet føler sig fuldstændig beskyttet.
Affektregulering: Dette handler om, at pædagogerne hjælper børnene med at ændre deres indre tilstand - at barnet hjælpes med at blive glad igen, når det er ked af det, at barnet hjælpes med at finde ro, når det er uroligt, at barnet hjælpes til tryghed, når det er ængsteligt, at barnet puttes og hjælpes til at sove, når det er træt. Pædagogen gør dette via sin krop, sin mimik og gestik. Det kan også gøres via lyde og aktiviteter, der sættes igang.
Mentalisering: Dette er pædagogens evne til at forestille sig, hvordan barnet har det indeni - f.eks. sætte sig ind i, hvorfor barnet græder, er trist eller vred. Det kræver overskud hos pædagogen at kunne sætte sig ind i, hvorfor barnet reagerer, som det gør, og hvad barnet har brug for i hver enkelt situation.
Intersubjektivitet: Intersubjektivitet opstår, når den voksnes og barnets bevidsthedsfelt overlapper - det vil sige, når de deler en aktivitet, som de begge er opslugt af. Dette peger Thomas Gitz-Johansen på, som noget af det ...