Hvem passer vores børn? En dokumentar

Den 11. marts 2019 sendte DR2 dokumentaren "Hvem pass​er vores børn?". Du kan se den på dr.dk.

I dokumentaren medvirker flere pædagoger, børn, forældre - og også forsker og specialist i børnepsykologi Grethe Kragh-Müller og specialist i klinisk børnepsykologi Rikke Yde Tordrup. I min beskrivelse af dokumentaren bruger jeg citater fra disse. 

Programmets ordlyd er: 

Dansk dokumentar fra 2019. Hver morgen tager 230.000 danske børn i børnehave eller vuggestue. Men hvem passer egentlig vores børn? Er der voksne nok til at give børnen den tryghed og udvikling, de har brug for? DR2 viser virkeligheden fra to almindelige daginstitutioner og den hverdag vores børn efterlades i, når vi tager på arbejde. En virkelighed, der kan have negative konsekvenser for vores børn. 

Det er en tankevækkende dokumentar, og jeg gengiver her lidt af de vigtige pointer, som udsendelsen giver:

Færre og færre pædagoger per barn

I dag er stort set alle danske børn i daginstitution - ca. 90% går i vuggestue, 97% går i børnehave. Børnene er i institutionen 7-8 timer hver dag. Antallet af pædagoger er faldet, og antallet af børn er steget. Hvis man sammenligner med tal for 1990, så skulle der i dag ansættes 9000 flere pædagoger. Der er ikke pædagoger nok til at tage sig af børnene. Pædagogerne giver udtryk for, at der ikke er tid nok til at tage sig af det enkelte barn.

Anbefalingen er, at der bør være 3 børn per voksen i vuggestue (0-2 år) og 5-6 børn per voksen i børnehaven (3-6 år). Vi ved i dag, at jo flere børn, hver voksen skal tage sig af, jo mere forringes barnets muilghed for udvikling. Jo yngre børn er, jo mere har de behov for de nære relationer, og derfor er normeringen højere for vuggestuebørn. 

Normeringen er højere om formiddagen, ofte mellem kl 9.30-11.. Det hænger sammen med de læreplaner der er, hvor der er planlagte aktiviteter med børnene, og at der er krav om at dokumentere aktiviteter. Resten af dagen, er der ikke ikke pædagoger nok. Mange steder er der kun 2 voksne til 16 vuggestuebørn om eftermiddagen, efter kl. 14 er nomeringen ofte katastrofal. 

En pædagog nævner, at hun ofte er alene med 11 vuggestuebørn flere gange om ugen, en anden nævner, at hun ugentligt er alene med op til 17 børnehavebørn, en tredje fortæller, at hun har været alene med op til 30 børnehavebørn

50% af pædagogerne oplever dagligt, at de ikke har tid til at give børnene tilstrækkelig nærvær og omsorg.

82% af pædagogerne oplever på en tilfældig dag, at de er fuldt bemandet i mindre end 4 timer.

29% af pædagogerne oplever en eller flere gange om ugen at stå i en uforsvarlig situation.

I programmet vises blandt andet en situation, hvor flere vuggestuebørn sidder alene og spiser. Den voksne er nødt til at tage andre børn op fra middagslur, skifte ble osv. og har derfor ikke opsyn med børnene ved bordet under måltidet. Det er en potentiel farlig situation.

De officielle tal

Ingen af de interviewede pædagoger oplever, at deres institutioner er normeret som anbefalet. I følge Danmarks Statistik (og en oplæsning af Mai Mercado, ...

... børne- og socialminister), så er normeringen i 2017 opgjort til 3.1 børn pr voksen i vuggestue og 6.2 børn pr. voksen for børnehavebørnene.

Når de officielle tal ikke hænger sammen med virkeligheden, så er det fordi Danmarks Statistik tæller lønninger til personale, og dividerer det med børneantallet.

De tæller ikke, hvor mange voksne der er sammen med børnene. Ledere tælles med i normeringen, men i mange institutioner sidder lederen på kontoret og er ikke sammen med børnene.

Når en pædagog er sygemeldt eller på ferie, tæller Danmarks Statisk både pædagogen og dennes vikar med, selvom det kun er den ene af dem, som er til stede i institutionen. 

Når statistikken regnes ud, så tælles pædagoger på 37 timer, men for at få hele åbningstiden dækket med personale, vælger de fleste institutioner at have flest pædagoger på arbejde om formiddagen.

Udviklende øjeblikke

Børn har brug for andre mennesker for at kunne regulere følelser og f.eks. finde ro. Inden for psykologien taler man om udviklende øjeblikke. Det er, når vi er sammen med barnet og giver barnet en oplevelse af at høre sammen med andre mennesker - og de udviklende øjeblikke gør os psykisk stærke.

Et barn der ikke får tilstrækkeligt med udviklende øjeblikke kan blive stresset, udvise angstsymptomer og føle sig ensom. 

Børn har brug for ro, men hverdagen er ofte præget af uro, larm og utryghed. Det kan virke kaotisk, og det medfører, at børn ikke udvikler den tillid til verden, der hedder "jeg ved, hvor jeg skal kikke tilbage, jeg ved, hvor jeg skal henvende mig, og så vil der vil være en voksne - som kan berøre mig eller gi mig et blik, så jeg kan udvikle mig og trives og have en god selvfornemmelse". En god selvfornemmelse får vi i udviklende øjeblikke.

Konsekvenser senere i livet

I indskolingsklasserne kan der være meget uro og rigtg meget larm. Det kan hænge sammen med, at børn i gennem deres tid i vuggestue og børnehave, ofte igennem 4-5 år, ikke har haft voksne til at lade sig regulere. Børnene er ikke vant til, at de kan bruge den voksne, se den voksne i øjene og få hjælp til at selvregulere. Og det er bekymrende.

Man ser, at børns angstniveau stiger, og at det ikke er muligt for en voksen at få dem til at falde til ro ved blot at sige "bare rolig", barnet bliver ved med at være "i højt gear". 

Vi har en høj stigning af børn, som får diagnosen ADHD. Det handler om koncentrationsvanskeligheder, og et illle barns evne til at koncentrere sig sker i en én-til-én relation til voksne. Hvis to voksne skal tage sig af 14 vuggestuebørn, så vil det påvirke børnenes evne til at kunne koncentrere sig. 

Jeg vil anbefale dig at se denne dokumentar. Den viser gode instituioner, hensyngsfulde og dygtige pædagoger, som rigtig gerne vil være der for børnene, men som faktisk ikke har muligheden for at være der... det er tankevækkende :)

Du kan se dokumentaren her

Bedste hilsner

Helen