Det er ikke noget nyt - at unge har mindre empati end tidligere. En undersøgelse fra år 2000 lavet af University of MIchigan viste, at allerede på dette tidspunkt havde 40% af unge mindre empati sammenlignet med 30 år tidligere. I undersøgelsen havde University of Michigan brugt data/svar fra mere end 14.000 collegestuderende, det var et stort studie, og resultaterne gav allerede dengang grund til bekymring. Desværre ser det ud til, at tendensen er fortsat. Forskere og eksperter i børn og unge ser stadig tegn på manglende empati hos børn og unge, og det vækker bekymring...
Hvad er empati, og hvorfor er det vigtigt? Og hvorfor falder børn og unges empatiske evner? Hvad er det forskerne ser som mulige forklaringer...
Hvad er empati, og hvorfor er det vigtigt
Empati er evnen til at sætte sig ind i en andens sted og fornemme, hvorvidt den anden bliver ked af det, glad, vred osv. Empati er en evne til at aflæse andre og kunne forstå, hvad der er det rigtige at gøre i forskellige situationer - når man f.eks. oplever, at en anden er ked af det, skal man så hoppe rundt eller er det bedre at sidde stille... skal man dreje fokus på noget andet, tale om noget andet, eller skal man blot holde i hånd eller holde om den anden...
Empati bliver ofte oversat til at betyde "medfølelse", men det er ikke det helt rigtige ord. Hvis man har medfølelse, så betyder det, at man har haft lignende oplevelser og følelser, som den man føler med, og det er ikke altid tilfældet. Empati er derfor snarere "indlevelsesevne", at kunne sætte sig i den anden sted. Nogle gange bruger vi også ordet "sympati" og taler om, at vi kan have sympati overfor en anden.
Lidt firkantet sagt kan man sige, at empati er evnen til at kunne mærke og føle det, et andet mennesker mærker eller oplever. Medfølelse handler om, at vi gerne vil mindske den smerte (fysisk eller psykisk), som en anden oplever. Og sympati handler om, at vi forstår, hvad det er den anden mærker eller oplever. Dog hænger disse ting naturligt sammen.
Som udgangspunkt har alle børn en empatisk evne. De kan føle, sanse og er i stand til at sætte sig ind i andres følelser, fra de er ganske små. Et lille barn kan f.eks. godt reagere på forældres sindsstemninger, barnet kan godt reagere på dårlig stemning i hjemmet, forældre som skændes meget, stressede forældre osv. ligesom barnet fornemmer om vi er glade, hygger os, og der er ro og harmoni. Men, børn lærer også empati - og det lærer de ved at være sammen med andre børn og voksne. Man kan sige, at den empatiske evne netop udvikles i samspillet med andre.
Børn kan godt lære visse sociale regler, som at sige pænt tak for en gave, tak for mad, lære at sige undskyld osv. Men at lære, hvordan man spørger ind til en anden, møder en anden, så den anden føler sig værdsat og interessant, og at lære hvordan man f.eks. trøster en anden, det kan børn ikke lære ved at få det at vide. Det kan de kun lære ved måden vi forældre og voksne er omkring vores barn på, og de lærer det også af at være sammen med andre børn.
Empati er vigtigt, fordi det binder os mennesker sammen. Vi løser ikke problemer med vold eller ved at ignorere hinanden, men ved at se hinanden, lytte til hinanden, anerkende hinanden, forstå hinanden... og her spiller empati en meget stor rolle.
Når unge mangler empati, så betyder det, at de ikke er i stand til at sætte sig ind i andre, og hvad den anden føler og oplever. I stedet for at se verden fra en andens perspektiv, så bliver man selvfokuseret og egocentreret.
Hvorfor falder børn og unges empatiske evner
Der er flere teorier omkring, hvorfor børn og unges empatiske evner falder så drastisk og har gjort det de sidste mange år. Nogle af de årsager der har været fremme er f.eks.:
Naturlig genetisk biologisk udvikling
Nogle mener at vores samfund, tiden, måden vi har udviklet os på rent evolutionært giver en naturlig ændring i måden vi er sammen på. At der kan være tale om en slags "survival of the fittest", hvor det at være selv-centreret og mindre opmærksom og interesseret i andre giver mulighed for at komme til tops. De er de stærkeste som overlever, og det gør de bedst, ved at tænke på sig selv - også selvom de kan "træde på nogen" på vejen...
En tanke jeg personligt ikke er enig i...
Mindre ansigt-til-ansigt-kommunikation
En anden og mere sandsynlig forklaring hænger sammen med vores øgede forbrug af skærme. I stedet for at vi sidder og kommunikerer ansigt til ansigt, så kommunikerer vi mere og mere via smartphones, computere osv.
Børn har brug for at være sammen med deres forældre og andre - og at vi kikker på hinanden, når vi er sammen. Det er ...