På 10 år er antallet af spædbørn der kommer til kiropraktor mere end fordoblet. I dag bliver knap 12.000 spædbørn under 1 år behandlet på en kiropraktisk klinik i Danmark - ofte på grund af kolik. Forskere stiller dog spørgsmålstegn ved effekten og vil undersøge det nærmere.
I 2011 kom Sundhedsstyrelsen med et notat til sundhedsplejersker vedr. rådgivning af kiropraktisk behandling af spædbørn. I dette notat står blandt andet, at forældre frit kan vælge, om de vil henvende sig til en kiropraktor, og at det ikke kræver henvisning at få sit barn vurderet eller behandlet af en kiropraktor. Der står dog også, at man som sundhedsplejerske til enhver tid må sikre sig, at barnet ikke lider af en sygdom eller lidelse, der skal diagnosticeres eller behandles af en læge, og at sundhedsplejersken derfor altid skal rådgive forældre om at lade barnet tilse af praktiserende læge, før man henvender sig til kiropraktor.
Det understreges, at en kiropraktors opgave er undersøgelse, forebyggelse og evt. behandling af biomekaniske funtionsforstyrrelser hos børnene, og at kiropraktorer ikke varetager barnets generelle sundhedstilstand. En række sygdomme må overvejes, før man iværksætter kiropraktisk behandling f.eks. forstoppelse, misdannelser i mave-tarmkanalen og urinvejene, enzymdefekter, brokdannelse, mavemundesforsnævring, betrændelsessygdomme i mave-tarmkanalen og fejlernæring - og en kiropraktor har ikke sundhedsfaglig kompetence til at diagnosticere disse tilstande. Se sundhedsstyrelsens notat til sundhedsplejersker her.
Kolik
Kolik er en udelukkelsesdiagnose. Det betyder, at der er tale om et sundt og rask barn, som er i god trivsel - og trods dette, så er der tale om et barn, som græder rigtig meget. Børn med kolik har ikke smerter fra nakke, skuldre, ryg eller andre steder, og lægen har udelukket, at barnet lider af nogle af ovenstående sygdomme, eller at barnet f.eks. har overfølsomhed overfor komælksprotein eller døjer med andre allergiproblemer.
Børn med kolik græder rigtig meget - ikke bare, når de er sultne, tørstige, har noget i bleen, eller hvor der er andre logiske forklaringer. Og den generelle definition er, at barnet græder mere end 3 timer i døgnet, mindst 3 dage om ugen og i mindst 3 uger.
Når barnet har sine kolikanfald, så vil man ofte høre barnet skrige mere end det græder, og man vil ofte se, at barnet trækker benene op under sig, spænder i maven og tydeligt skærer ansigt. Barnet ser ud som om, at det har mavekneb. Ordet kolik stammer også fra det græske "colon", som betyder tyktarm og derfor forestiler de fleste sig, at kolik handler om mave- og tarmproblemer.
Hos nogle børn med kolik mener man, at gråden og de evt. mavesmerter skyldes en bakteriesammensætning i barnets mave, som giver en overvægt at gasproducerende bakterier. Man ser ofte også en øget irritation (tarmpermeabilitet og inflammation) af barnets tarme. Og her viser undersøgelser, at mælkesyrebakterien lactobacillus reuteri kan have positiv effekt. Man kan blandt andet købe mælkesyrebakterier i dråber til børn, ligesom man kan købe modermælkserstatning som indeholder disse mælkesyrebakterier.
Hos mange andre børn mener man, at kolik skyldes et umodent nervesystem. Denne umodenhed medfører, at børnene har svært ved at regulere deres følelser og derfor er mere utrøstelige. Det betyder, at de har sværere ved at falde til ro, når de bliver taget op og forsøgt trøstet af forældrene. Samtidig bliver børnene også hurtigt overstimulerede, hvilket er med til at forstærke deres gråd. Børn med kolik græder i længere tid af gangen, og når de begynder at græde, tager det længere tid at få dem til at falde til ro. ...