Tilknytningsmønstre mellem børn og forældre

Tilknytning

Når det lille barn bliver fød​t, så skal barnet og forældrene knytte sig til hinanden. Det betyder, at der skal ske nogle helt særlige psykologiske processer mellem barnet og forældrene, som binder dem tæt sammen. Der skal dannes et psykologisk bånd, som giver barnet en grundlæggende tillid til, at forældrene står til rådighed. Barnet skal have en indre følelse af, at mor og/eller far er der for barnet, altid er parate til at hjælpe og støtte, når barnet har behov for det. 

Følelsen af en tryg base er essentielt for tilknytningen. Forældre skal udgøre en tryg base, hvorfra barnet kan udforske sin omverden. Barnet skal på den ene side føle sig tryg nok til at udforske verden selvstændigt, men skal også føle tryghed ved at vende tilbage til forældrene, når verden bliver lidt for stor og uoverskuelig, når det hele er lidt for svært. 

Tilknytning sker over tid, og barnet knytter sig naturligt til den person (de personer), som tager sig mest af barnet. Den voksne mærker naturilgt også tilknytningen. Vi har brug for hinanden, brug for at mærke den anden, brug for hinandens nærhed - og fjernes vi ufrivilligt fra hinanden, vil det føles som en smerte for både barn og forældre, det vil gøre ondt. 

4 former for tilknytning

Man taler om fire former for tilknytning: Tryg tilknytning og tre former for utryg tilknytning. Og der er rigtig mange børn, som har en utryg tilknytning. Faktisk viser undersøgelser, at ca. 40 % af alle børn har en utryg tilknytning, hvor 60% er trygt tilknyttede.

Tryg tilknytning

Når et barn er trygt tilknyttet, så har det forældre, som er tilgængelige. Barnet oplever forældrene som en sikker base, hvorfra det kan få tryghed, trøst og hjælp alt efter, hvad barnet har behov for. Børn, der er trygt tilknyttet, oplever at blive lyttet til og anerkendt, og barnet henvender sig naturligt til sine forældre, uden at det på nogen måde er problematisk - barnet kan naturligt give udtryk for, hvordan det har det, og barnet tør og kan vise sine følelser, uden at føle sig forkert. 

Et barn der er trygt tilknyttet vil, når det adskilles fra sin mor, blive ked af det, men vil lade sig trøste, når mor kommer tilbage. Barnet falder naturligt til ro og genoptager sin leg. Børn der er trygt tilknyttet viser større selvtillid og uafhængighed end børn med utryg tilknytning.

Voksne, som er vokset op med en tryg tilknytning, vil have en tro på, at andre møder dem positivt og med et godt hjerte. Man forventer det bedste af den anden og tror på, at andre som udgangspunkt vil en det godt. Når man selv er blevet mødt med tryghed, støtte og beskyttelse, så får man en naturligt positiv forventning til sine omgivelser.

Voksne, som er vokset op med en tryg tilknytning vil også have en tiltro til egne evner og evner til at kunne indgå i samspil med andre. Det betyder også, at man vil have en naturlig modstandsdygtighed, når man pludselig står i de kriser og forskellige traumer, som livet kan byde en.

Ængstelig afvisende tilknytning

Når et barn har en ængstelig afvisende tilknytning, så har det lært, at det er nødt til at håndtere vanskelige følelser på egen hånd, og barnet har på mange måder lært at klare sig selv tidligt. Det betyder ofte, at barnet begynder at forvente en afvisning, når det søger hjælp - og at barnet derfor begynder at søge hjælp mindre. 

Et barn der er ængstelig afvisende i sin tilknytning vil, når det adskilles fra sin mor, kun reagere ganske lidt og vil ignorere mor, når hun kommer tilbage. Senere i livet vil man ofte se, at barnet kan blive følelsesmæssigt isoleret, at barnet ofte afviser andre, og at barnet har en lav selvværdsfølelse.

Voksne, som har denne tilknytning, vil ofte have svært ved at etablere tætte relationer, hvilket kan være meget smerteligt, og nogle udvikler en følelse af angst, når de mærker, at andre kommer følelsesmæssigt tæt på. De har ofte svært ved at fornemme deres egne følelser - de kan ...

... sige et, men med deres kropssprog og adfærd vise noget andet. 

Ængstelig ambivalent tilknytning

Når et barn har en ængstelig ambivalent tilknytning, så har det ikke fået tilstrækkelig støtte og rum til at udforske verden og øve sin selvstændighed. Derfor vil disse børn ofte sende forskellige signaler og kan virke meget utrygge. Når barnet har været parat til at udforske verden, har forældrene måske vist unødig uro eller bekymring, hvilket har begrænset barnet i den naturlige udforskning.

Et barn der er ængstelig ambivalent tilknyttet vil blive ulykkelig, når det bliver adskilt fra sin mor, og barnet vil være rigtig svær at trøste, når mor og barn forenes igen. Senere i livet vil man ofte se, at disse børn er anspændte og let bliver frustrerede, samtidig med at de kan virke passive og hjælpeløse, når de stilles overfor nye situationer.

Når denne type børn bliver voksne, så vil de ofte vise et stærkt behov for nærhed og kærlighed. Forholdet til andre mennesker kan være meget intenst, og man kan vise stort behov for godkendelse. Som voksen er man ofte meget afhængig af en anden, og man er meget overfølsom overfor eventuelle afvisninger.

Desorganiseret tilknytning

De desorganiserede tilknyttede børn udgør en lille del af de utrygt tilknyttede børn. Disse børn virker ofte meget forvirrede, skræmte, og de kan sende meget modsatrettede signaler. Barnet har ofte været overladt til sig selv og har aldrig vidst, hvad det kunne forvente af mor/far, som skulle beskytte det, - nogle gange er barnet blevet mødt kærligt og andre gange med agressivitet og vold (fysisk og psykisk).

Et desorganiseret barn, der forlades af sin mor, vil udvise stress og forvirring. Når barnet genforenes med mor, vil barnet ofte søge hen til mor, for at få trøst, men vil så pludselig ændre adfærd, stivne i kroppen og måske smide sig i gulvet. 

Når barnet vokser op, vil det have tendens til at gentage de adfærdsmønstre, som det har mødt som barn. Det betyder, at man som voksen kan reagere på en uventet måde, man afbryder måske følelserne og begynder at handle følelsesløst, det kan være et skift fra at være meget nærværende til pludselig at tage afstand, eller man kan måske gå fra at være meget ydmyg til at blive voldsomt aggressiv.

At rette op på tilknytningen

Tilknytningen skabes fra barnet er ganske lille, men det betyder ikke, at man ikke kan rette op på en tilknytning, som måske er gået skævt. Da tilknytning foregår under hele barnets opvækst, vil man i nogle sammenhænge kunne kompensere for den manglede kontakt, der har været i begyndelsen af barnets liv.

Det kan man blandt andet gøre ved at være ekstra opmærksom på barnets behov for omsorg og nærhed - og netop lytte til barnets behov og forsøge at finde ud af, hvorfor barnet reagerer, som det gør. Hvad ligger der til grund for, at barnet handler, som det gør - hvilke mønstre har barnet mødt i relationen til den voksne, hvad er årsagen til, at der ikke er blevet skabt en tryg tilknytning.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at når børn er utrygt tilknyttet, så udsender de ofte signaler, som gør det svært at forstå dem. Når barnet er utrygt tilknyttet, så vil det have lært, at det ikke kan få hjælp til sine følelser og behov - og det betyder, at barnet ikke altid giver utryg for det, som barnet i virkeligheden har behov for. 

Ved at være særligt opmærksomme på årsagerne til, at barnet reagerer som det gør, og ved at vise barnet særlig forståelse, kan man således hjælpe barnet med at få en tryg tilknytning. Man kan lære barnet at forstå et andet menneskes ønsker, følelser, adfærd, hjælpe barnet til at fornemme, hvad det selv gør ved andre, og hvad andre gør ved det, eller sagt på en anden måde "lære barnet at se sig selv udefra og den anden indefra". Dette kaldes også metalisering eller theory of mind.

Kærlig hilsen

Helen