Annonce

Annonce

Gode råd om søvn - 0-6 måneder


2. marts 2020


Gode råd om søvn 0-6 måneder – tr​yghed skabes gennem genkendelighed og ro



Der er ingen tvivl om at søvn, og det at få sit barn til at sove – eller tanker om, hvordan man får skabt gode søvnvaner og ritualer for sit barn – er noget som fylder rigtig meget hos forældre. Og hvornår skal du egentlig begynde at skabe rutiner og ritualer for dit barn, og hvad består rutinerne i? I min artikel i dag giver jeg et kort overblik over søvnen det første ca. halve år.



Nyfødt



Nærhed, kærlighed og fysisk kontakt giver den bedste grobund for god søvn senere hen, og du kan det første lange stykke tid ikke forkæle dit barn med for meget nærhed og kærlighed. I begyndelsen skal du heller ikke være bange for at give dit barn dårlige vaner – det vigtigste er, at dit barn fra starten hjælpes med at forbinde det at sove med noget trygt, dejligt og rart. 



Det nyfødte barn sover rigtig meget. De fleste børn vil ikke kunne være vågne i mere end 1 til max 2 timer af gangen, så har de brug for søvn igen. Det gennemsnitlige søvnbehov ligger mellem 16-20 timer i døgnet. Barnets søvn varierer meget, så nogle gange sover det kortere lure, andre gange længere lure. 



Barnet skal tilbydes mælk ca. hver 3-4 time, men må gerne spise hyppigere. Det er rigtig godt, hvis mælk kan være en fast del af barnets putteritual - uanset om du ammer eller giver flaske. Når barnet ligger i din favn og får mælk, så udskilles der Oxytocin, også kaldet kærlighedshormonet. Det hjælper barnet til at slappe af, koble fra og finde fysisk ro, og det hjælper derfor barnet med at falde i søvn på en tryg måde. 



2 måneder



I 2 måneders alderen kan du begynde stille og roligt at vænne dit barn til lidt faste rutiner. Det vil ofte være nogle af de ting, som du naturligt allerede gør, men som nu begynder bevidst at lede op til putning:



- Giv barnet en ny, ren og blød ble, giv evt. dit barn nattøj på og sørg for, at barnets tøj er blødt og dejligt at skulle sove i.



- Giv barnet bryst eller flaske – og erstat evt. med en sut, evt. koblet til en sutteklud.



- Put barnet under en blød dyne eller f.eks. i en sovepose. 



- Brug bestemte kærtegn, hold dine hænder på barnets krop, lul barnet ind i søvnen. 



- Tænd f.eks. for en musikuro, syng en lille sang, tril en tur med barnevognen…



Når du gør de samme ting, hver gang dit barn skal sove, så bliver dette til genkendelige rutiner for dit barn. Det vil ...


Annonce

... være med til at forberede dit barn på, at det nu er tid til at sove, tid til at finde ro og koble fra.  



3-4 måneder



I denne alder ændrer barnets søvn sig fysiologisk, og det betyder, at mange børn i denne alder kan have svært ved at sove sammenhængende. De får tendens til at powernappe og kan derfor tage mange små lure dagen igennem. Hvis dit barn trives med korte lure, vågner op, glad, veludhvilet og tilfreds, så er det rigtig fint – du skal ikke ændre på noget, som fungerer. Men hvis dit barn pylrer, græder, tydeligt mangler overskud og virker til at have brug for mere søvn, så vil det være godt, at du hjælper dit barn med at få lidt længere lure. De fleste børn sover i denne alder ca.15 timer i døgnet, ofte fordelt sådan at barnet sover ca. 10 timer om natten og 5 timer om dagen.



- Prøv i denne alder at arbejde med en 3-lure-om-dagen-rytme – det vil sige en formiddagslur, middagslur og lur sidst på eftermiddagen/først på aftenen.



- Sørg for at dit barn aktiveres rigtig godt imellem sine lure, så barnet har nogle længere vågne og aktive perioder, hvor det bruger sig selv rigtig godt både motorisk og mentalt.



- Bibehold de rutiner, som du allerede har fået skabt.



- Mælk er stadig en fast del af putteritualet 



5 måneder



Dit barn vil i 5 måneders alderen ofte stadig trives med 3 lure dagligt – dagens sidste lur bliver dog ofte kortere i denne alder, så dit barn trives ofte godt med en formiddagslur, en middagslur og en powernap sidst på eftermiddagen. 



Dagen bliver mere og mere inddelt i perioder, hvor barnet er vågen, aktiv, bruger sig selv motorisk og mentalt og så perioder, hvor barnet skal hjælpes med at koble fra, finde roen og få sin søvn.  Puttetidspunktet om aftenen rykkes ofte lidt frem i denne alder - hvor mange børn i 4 måneders alderen sover ret sent, så begynder mange børn at være parate til at sove til natten omkring kl. 20, når de er godt 5 måneder gamle… Det afhænger dog naturilgt af, hvornår dagen begynder, og hvornår barnet har sine 3 lure i løbet af dagen.



I denne alder begynder mange børn også med lidt skemad, hvilket naturligt vil være med til at skabe lidt mere rytme på sigt. Barnet skal stadig ammes eller tilbydes flaske, som en fast del af putteritualet. De tidligere skabte rutiner med ren ble, nattøj, kærtegn osv. bibeholdes.



Læs mere i min bog "Helens bog om Børn & Søvn" :)



Kærlig hilsen



Helen



Annoncer

Sponsorerede artikler

Olívy - meget mere end bleskift

Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...

Læs mere her



Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens babydagbog som er en praktisk og lækker kalender smækfyldt med konkret information og gode idéer.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen!

Jeg vil blot sige dig tusind tak for din hjælp. Min egen sundhedsplejerske synes jeg ikke er til at snakke med, så det er en stor trøst at kunne vende sig til dig og din brede viden. Jeg tror at du kender mig og min søn bedre end hun gør.

Jeg er særlig glad for dine hurtige svar, når jeg ikke har formået at formulere mit problem så jeg har været nød til at spørge igen...

Det er rart at have dig i baghånden og jeg har anbefalet dig til alle de nybagte mødre jeg kender.

Tak!!


Annonce