8 myter om børn og sengevædning

Mange børn tisser i sengen om natten, faktisk tisse​r ca.10% af alle børn mellem 4-15 år på et tidspunkt i sengen, og 70% tisser i sengen to eller flere gange om ugen. Det er altså noget som tusindvis af familier oplever og kender til. Sengevædning kaldes også ufrivillig natlig vandladning eller enuresis nocturna.

Der er ingen tvivl om, at børn og familier igennem mange år har været udsat for en masse myter omkring sengevædning, og for mange familier har det været forbundet med noget skamfuldt, og noget man helst ikke har skulle tale om. Et barn der tisser i sengen kan både føle sig flov og forkert – og også forældre kan føle, at det er deres skyld, at de ikke gør nok eller, at de måske opdrager barnet forkert.

I min artikel i dag gennemgår jeg nogle af de myter, der er omkring sengevædning.

Myte 1: ”Barnet sover så tungt, at det ikke mærker, at det tisser”

Nej, falsk. Børn sover generelt dybt, også dybere end voksne. Undersøgelser viser dog, at børn med sengevædning ikke sover dybere end børn, som ikke tisser i sengen om natten. Tværtimod. Faktisk viser undersøgelser, at børn med sengevædning ofte er tæt på at vågne (det der kaldes arousal), men de vågner ikke. De sover faktisk ikke dybere, men har derimod en mere forstyrret søvn. 

Myte 2: ”Det skyldes psykologiske faktorer, at barnet er nervøs, trives dårligt, bliver drillet i hverdagen”

Nej, falsk. Børn der tisser i sengen om natten gør det ikke, fordi de mistrives eller er særligt nervøse. De tisser i sengen om natten på grund af noget biologisk – det vil sige på grund af genetik, høj natlig urinproduktion og lille blærekapacitet.

Myte 3: ”Det er forældrenes skyld, manglende opdragelse og manglende gode vaner”

Nej, falsk. Det er aldrig hverken barnets eller forældrenes skyld. Det har intet med manglende opdragelse at gøre, men handler om biologi. Forældre er generelt meget opmærksomme på, ...

... hvordan de kan hjælpe deres barn.

Myte 4: ”Barnet tisser i sengen med vilje, som en måde at få opmærksomhed”

Nej, falsk. Ufrivillig natlig vandladning er ikke under viljens kontrol – deraf navnet. Det er synd for barnet, hvis man møder barnet med en sådan indstilling. Prøv at sætte dig ind i, hvordan det må være at være i en tilstand, som du ikke kan kontrollere, men som andre mener, at du kan. 

Myte 5: ”Barnet er ligeglad. Det betyder ikke noget, om barnet har ble på eller ej”.

Nej, falsk. Børn er aldrig ligeglade. Og selvom dit barn måske ikke verbalt giver udtryk for, at det er ked af at tisse i sengen, så er det ikke ligeglad. En ble kan give tryghed, og en gennemvædet seng er altid et nederlag, hvor en tør ble er en succesoplevelse. 

Myte 6: ”Bleer suger så godt, at barnet ikke mærker, når det tisser”

Nej, falsk. Bleen har ikke nogen funktion i forhold til barnets fornemmelse for tissetrang. Bleen er et hjælpemiddel, som kan være med til at sikre, at barnet stadig kan føle sig tør – og dermed sove godt om natten. 

Myte 7: ”Bleen forsinker processen med at lære at tisse på toilettet. Derfor skal bleen tages af”.

Nej, falsk. Hvis man fjerner bleen fra barnet, så signalerer man en forventning om, at barnet har kontrol over sine vandladninger, og det har barnet ikke. Det vil gøre, at barnet føler sig forkert og det er ikke befordrende for barnets selvværdsfølelse – og det gør ikke barnet tør om natten.

Myte 8: Barnet vokser fra det på et tidspunkt, så det løser sig selv”.

Nej/Ja. Det afhænger meget af, hvor hyppigt barnet har problemer med at holde sig om natten. Hvis barnet kun tisser i sengen om natten en gang om måneden, så er der større sandsynlighed for, at barnet vokser fra det. Hvis barnet tisser i sengen om natten flere gange om ugen eller hver nat, så vil barnet ofte ikke vokse fra det, men skal have hjælp.

Bedste hilsner

Helen :)