Annonce

Annonce

Klumpfod (varusfod) hos babyer og behandling


8. juli 2020


I Danmark fødes ca. 1 ud af 1000 børn med kl​umpfod. Det svarer til ca. 60 børn årligt i Danmark. Hos ca. 50% af tilfældende er der klumpfod på begge fødder. Men hvad er egentlig klumpfod? Hvem får det? Hvordan stilles diagnosen? Er der problemer med det? Hvordan skal det behandles? Det kan du læse om i min artikel i dag. 



Hvad er klumpfod



Nogle børn fødes med klumpfod, også kaldet varusfod eller talipes equinovarus. Klumpfod eller varusfod er en fejlstilling i en eller begge fødder. Når barnet bliver født, så ser foden egentlig ret normal ud, men den kan ikke rettes til normal stlling.



Når man ser på foden, så vil hælen dreje indad, og forfoden pege ind mod midten, samtidig vil mellemfoden (svangen) være løftet. Foden indeholder de knogler, musker, sener, blodkar, nerver osv. som den skal, men på indersiden og bagsiden af foden vil muskler og sener være så stramme, at foden bliver skæv. Derudover vli underbenet ofte være lidt tyndere end normalt, fordi muskulaturen ikke er så veludviklet, og foden vil ofte også være lidt kortere og lidt bredere end normalt. 



Hvem får klumpfod



I de fleste tilfælde kender man ikke årsagen til klumpfod.



Klumpfod ses tre gange så hyppigt hos drenge, som hos piger. 



Man ved også, at der er en vis arvelighed, - hvis en af forældrene og en ældre søskende har klumpfod, så vil risikoen hos et barn være ca. 25 %. Den eksakte arvegang er dog ikke klarlagt.



Klumpfod skyldes ikke noget, som I forældre har gjort eller ikke har gjort under graviditeten.



Hvordan stilles diagnosen



Nogle gange ser man fejlstillingen af foden eller fødderne allerede ved ultralydsscanning i graviditeten, hvilket giver forældre mulighed for at indstille sig på dette. Andre gange ser man først fejlstilingen af foden/fødderne ved fødslen. 



Det er ofte ikke nødvendigt f.eks. at røntenfotografere foden for at stille diagnosen, da fejlstillingen kan ses med det blotte øje. 



Er klumpfod et problem



Foden, eller føddernes, fejlstilling gør, at barnet ikke vil kunne gå på normal vis, ligesom barnet kan få brug for specialsyede sko. Derfor vil man med det samme sætte behandling igang.



Barnet bliver henvist til et sygehus, som er vant til behandlingen og specialister i at behandle netop dette. 



Målet er, at barnet vil ...


Annonce

... kunne komme til at gå normalt og kunne gå i normalt fodtøj. Børn vil efter behandling få en velfungerende fod, som dog ofte vil være lidt mindre end normalt.



Hvordan behandler man klumpfod



Behandlingen starter i løbet af de første 1-2 uger efter fødslen. Og behandlingen varer ofte 3-4 år.



Den mest anvendte behandling kaldes Ponseti. Den er opkaldt efter læge Ignacio Ponseti (1914-2009) og bruges, fordi den er bedst dokumenteret. Metoden kommer fra USA., det er en gibsbehandling, der går ud på stille og roligt at føre foden på plads.



- De første ca. 3 uger skal foden gibs-behandles, nogle gange er det dog nødvendigt at gibsbehandle i lidt længere tid, før foden er rettet ud. Gibsen skiftes to gange ugentligt, og foden bliver derved rettet ud gradvist. Det er vigtigt, at det netop sker stille og roligt. Gibsen lægges fra lysken og ned til tæerne. 



- Derefter skal barnet have opereret sin fod. Man skærer akillessenen over og forlænger den. Derefter kommes foden i gibs igen, hvilket sikrer, at foden holdes på plads, mens senen gror sammen. Barnet har ofte gibs på i 3-4 uger.



- Når barnet er blevet opereret, og gibsen er kommet af, så skal barnet bruge en skinne, som holder foden på plads. Denne skinne bruges døgnet rundt (23 timer i døgnet, så den kan tages af under bad) de første ca. 3 måneder. Derefter bruges skinnen om natten (14 timer i døgnet), indtil barnet er 3-4 år gammel. 



- I vil blive fulgt af en bandagist, som løbende vli foretage justeringer af skinnen, så den passer til jeres barn og barnets vækst og udvikling. 



- Selvom barnet, måske i 4 års alderen, får skinnen af, vil I stadig blive fulgt med årlig kontrol indtil ca. 7 års alderen. Hos nogle børn kan der ske tilbagefald, og det kan betyde, at barnet skal i behandling igen. Hos ca. 25% af børnene kan det være nødvendigt senere igen at lave en mindre operation. Derfor holder man øje med barnet indtil det er ca. 7 år gammel.



Barnets udvikling - at lære at kravle og gå



Børn som behandles efter Ponsetimetoden vil følge den normale motoriske udvikling. Ofte vil man dog se, at børnene gennemsnitligt er ca 1.5 måned senere til at sidde, kravle og gå selvstændigt. Nogle børn har også lidt balanceproblemer, men de fleste børn kommer til at gå og løbe uden besvær efter behandlingen.



Bedste hilsner



Helen :)



Annoncer

Sponsorerede artikler

Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste

Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...

Læs mere her



Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Hej Helen.

Tusind tak for dit svar. Det var lige hvad jeg havde brug for!

Tak fra Emmas (18 måneder) mor


Annonce