Annonce

Annonce

Medfødt hofteskred - Dennis Brown (DB) skinne


12. august 2020


Alle børn bliver ved fødslen undersøg​t for hofteskred, også kaldet hofteluksation. Det er jordmoder eller læge, som undersøger barnet, og der mærkes efter løshed eller klik i hofteleddet. Det tjekkes lige efter fødslen, men også i ugerne efter fødslen, når barnet er til undersøgelse hos egen læge.



Hvad er hofteskred



Hofteskred eller hofteluksation er, når der er en løshed i hofteleddet, som betyder, at hoften let går ud af led - altså at lårbenshovedet kommer ud af hofteskålen, enten helt eller delvist. Der kan være løshed i den ene eller i begge sider.



Det er vigtigt at behandle hofteskred, da barnets hofte ellers ikke vil udvikle sig normalt, og barnet vil kunne få slidgigt i hoften senere hen.



Hvem får hofteskred



Medfødt hofteskred ses hos ca 0.5 % af en fødselsårgang, og piger rammes 5 gange så hyppigt som drenge. Der er forskellige faktorer, som kan øge risikoen for hofteskred - blandt andet hvis barnet er født ved sædefødsel, og hvis der er snæver plads i livmoderen. Men hofteskred er også arveligt - hos ca. 20% vil man kende til tilstanden i familien, og forældre eller søskende har haft det..



Hvordan behandles det



Hvis man finder løshed i hoften, vil barnet ofte få lavet en ultralydsscanning af sin hofte. Hvis man her kan se hofteskred, så vil barnet blive sat i skinnebehandling, det der kaldes Dennis Brown (DB) skinne.



Skinnen holder lårbenshovedet på plads i hofteskålen. Skinnen anlægges af en læge eller bandagist, og den bibeholdes indtil hofteleddet bliver stabilt og ledskålen udvikler sig optimalt - det betyder, at den ofte anvendes i ca. 3 måneder. I den periode sker der en opstramning af ledkapslen, så hoften bliver stabil.



DB skinnen



Skinnen består af to plastikringe, som sidder omkring barnets lår.



Ringene holdes sammen af en metalskinne, der går bag barnets ryg.



Skinnen kan også have en elastikstrop, der går rundt om barnets mave.



Ringene er ofte polstret med filt eller lignende for at undgå tryk i barnets knæhaser og omkring barnets lår. Barnets ble sikrer, at der ikke bliver tryk på ryggen.



Filtpolstringen kan vaskes på uldprogram i maskinen eller kan udskiftes efter behov med forskelligt blød materiale.



Kontrol



I takt med at dit barn vokser, så skal skinnen løbende justeres. Dette gøres ofte af en bandagist eller ortopædisk læge. 



1-3 uger efter anlæggelse af skinnen foretages ambulant kontrol, hvor man ser efter, at hoften er på plads i hofteskålen.



I vil jævnligt skulle komme til kontrol i hele behandlingsperioden, hvor man vil lave ultralydsscanninger og sikre, at hoften forbliver stabil.



Efter 6 uger til 4 måneder fjernes skinnen og lægen vurderer, om hoften er stabil. Skinnen må kun fjernes af læge eller uddannet personale. 



Når skinnen er fjernet, vil I fortsat skulle tli kontrol, så man stadig følger op på at barnets bækken og hofte er som det skal være. Nogle steder er der kontrol efter 6 måneder, andre steder fortsætter man kontrollen indtil barnet kan gå.



Resultat af behandling



Hofteskred behandles sikkert og effektivt med DB-skinne, og jo tidligere man kan sætte ind med behandling, jo bedre er det. 



Hos enkelte børn vil man se, at udviklingen af knoglen kan blive lidt forsinket, fordi der kan være en ...


Annonce

... forbigående påvirkning af blodforsyningen til knoglens ledhoved. Dette bliver dog normalt igen, og der er sjældent behov for behandling. 



Børn der er født med hofteskred udvikler sig normalt, og de vil også begynde at gå på samme tid som andre børn. 



Hverdagen med et barn i DB-skinne



Amning



Du kan sagtens amme dit barn, selvom han eller hun har en DB-skinne. Du må dog prøve dig lidt frem for at finde ud af, hvilke ammestillinger, I trives bedst med. 



Det kan være godt med en ammepude eller en lille ekstra pude eller dyne, som kan støtte barnets ben under amning. Din sundhedsplejerske kan vejlede dig, hvis du er i tvivl.



Bad



Det er lidt mere besværligt at bade et barn med DB-skinne end uden, men skinnen tåler vand, og dit barn kan både bades og komme til babysvømning, hvis I har lyst til det. 



Når dit barn skal i bad, så fjernes polstringen, og det kan være en god idé, at du lægger en blød vaskeklud under skinnen for at beskytte dit barns hud mod tryk.



Efter badet, er det vigtigt, at du tørrer både dit barn og skinnen godt af.



Du må meget gerne smøre med creme, salve og lignende. Babypudder anbefales dog normalt ikke.



Bleskift



Du kan bruge alle former for bleer, og det anbefales, at bleen lægges, så den er placeret mellem skinne og hud. På den måde er bleen med til at beskytte dit barn mod tryk fra skinnen. Det kan nogle gange være lettere at få bleen ind under skinnen, hvis du lægger barnet på maven, men prøv dig lidt frem og se, hvad der fungerer bedst for dig og den lille.



Vær opmærksom på at rengøre skinnen, hvis der er kommet urin eller afføring på den.



Vær opmærksom på at udskifte polstringen efter behov.



Putning til lur og nat



Dit barn kan sagtens sove med skinnen på og bør ligesom alle andre børn puttes på ryggen. Sørg for at dreje barnets hoved skiftevis til højre og venstre side, så I forebygger lejringsbetinget skævhed af kraniet. 



Skinnen holder dit barns ben let bukket og ud til siden (frøstilling), og dit barn vil fint kunne ligge afslappet og rolig på denne måde og derfor stadig sove godt. 



Put dit barn med dyne, tæppe, nusseklud, sut, eller hvad du normalt ville bruge.



Tøj



Dit barn vil have brug for tøj - sparkedragter og bukser, der har så brede ben, at de kan komme ud over skinnen og de spredte ben. Da skinnen ikke tages af, kan du ikke give tøj/bukser på under skinnen, og det er derfor nødvendigt med brede, løse dragter.



Mange familier har glæde af at købe tøj et nummer større end de ellers ville have gjor, det kan gøre det lettere at give barnet tøjet på...



Bodystockings er praktiske, dragter som lukker med knapper ved benene er praktiske.



Transport



De fleste autostole idag vil være brede nok til at baby kan sidde i en autostol, selvom han eller hun har skinne på. Hvis det ikke fungerer med den autostol, som I måske allerede har, kan I leje en som passer bedre i størrelsen og bruge den de måneder, det er nødvendigt. 



Der er også den mulighed, at I lejer en autolift, easylift, boxette eller lignende. Disse kan bruges til børn med særlige problemer, som gør, at de ikke kan bruge en autostol.



Rigtig meget held og lykke :)



Kærlig hilsen



Helen



Annoncer

Sponsorerede artikler

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...

Læs mere her



Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om amning og flaske, hjæper dig med at få et mæt og tilfreds barn.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen.

Tusind tak for din hjælp til ammestop. Jeg har i denne uge endelig lagt amningen på hylden, og lillepigen har ikke sagt et kvæk. Hun falder så pænt i søvn, imens jeg synger for hende. Hun er så dygtig, og jeg er glad for, at det har været så let. Der er selvfølgelig stadig mælk i mine bryster, men de er ikke spændte. Så tusind tak for dine råd...

Hilsen en mor, der gerne ville gøre ammestop så let som muligt for både mor og barn.


Annonce