24. september 2020
De første 24 måneder er særligt vigtige for udviklingen af barnets sprog. Dit barn lærer sprog, når det er sammen med dig, når I taler sammen i hverdagen, og barnets sprogudvikling begynder allerede, imens den lille ligger i maven. Det betyder, at dit barn allerede ved fødslen vil have visse sproglige erfaringer. Det spæde barn vil kunne genkende mors og fars stemmer og sproglyde, og barnet vil også kunne genkende sit modersmål.
Efter fødslen vil den lille have brug for masser af nærhed og tæt kontakt med dig - og den tidlige øjenkontakt, de tidlige lyde, små grynt og også barnets gråd - gør naturilgt, at barnet har små samtaler med dig. Pludreseancerne mellem jer udvikles mere og mere, og spædbarnet vil naturligt aflæse dig og dine signaler - se på dit blik, lytte til dit tonefald, de lyde du laver - og det vil alt sammen have betydning for barnets senere ordforråd.
Nedsat hørelse
Dit barn kan på grund af øreproblemer godt få en forsinket sprogudvikling. En forkølelse, væske i mellemøret eller mellemørebetændelse kan gøre, at barnet har svært ved at høre de forskellige lyde, som sproget indeholder - og derfor har svært ved selv at udtale ord.
Børn kan også have en medfødt hørenedsættelse. I Danmark får alle nyfødte tilbud om hørescreening, og de fleste tilfælde af medfødt hørenedsættelse finder man derfor tidligt - og de kan således ofte behandles med rigtig godt resultat.
En god hørelse er vigtigt for at udvikle sprog, og er du i tvivl om, hvorvidt dit barn kan høre, så kan du altid bestille tid hos en ørelæge. Det kræver ikke henvisning.
5 tegn på, at dit barn har brug for sprolig støtte
1. Hvis dit barn i en alder af 6 måneder ikke pludrer og ikke reagerer på andres tale.
Alle børn pludrer, også børn med medfødt hørenedsættelse og døve børn. Men i 6 måneders alderen holder disse børn ofte op med at pludre - og det skal du reagere på.
2. Hvis dit barn i en alder af 1.5 år slet ikke er begyndt at bruge ord.
Omkring 12-15 måneders alderen vil de fleste babyer begynde at sige enkelte ord, det kan være ord som "hej", "mor" eller "far. Det behøver dog ikke være rigtige ord, men kan godt være lyde, der bruges bevidst om bestemte ting f.eks. siger nogle børn "baba" om deres sutteflaske" eller "mæ" for mælk, ligesom mange børn også siger "bar" i stedet for "far".
I 15-18 måneders aldren vil dit barn begynde at kommunikere på en mere kompleks måde. Barnet vil måske tage dig i hånden og trække dig med hen til køkkenskabet, fordi han eller hun ved, at det er der kiksene ligger.. Dit barn vil ofte også kunne begynde at pege på ting, og vil også kunne begynde at følge en lille opfordring, som "hvor er dine sko?" og finde disse. Omkring 15 måneder, vil mange børn forstå ca.100 ord, men vil kun selv sige mellem 10-20 ord.
3. Hvis dit barn er 2 år gammel og kun bruger få ord og ikke verbalt forsøger at udtrykke sine ønsker og behov.
Når børn er 2 år gamle, så vil man normalt forvente at barnet er godt igang med at tale og bruge sproget. Barnet vil begynde at kombinere ord til simple sætninger, ofte enstavelsesord. Det betyder, at dit barn i denne alder ofte vil kunne sige sætninger, som "mer' mad", "op mor" eller "nej-nej", når der er noget dit barn ikke ...
... vil.
Man taler om, at der mellem 20-24 måneder opstår en ordforråds-spurt hos barnet. Før denne alder, vil børn i gennemsnit lære ca. 3 nye ord om måneden. Under ordforråds-spurten vil børn lære mellem 10-20 nye ord om ugen. Og børn vil i denne alder kunne følge simple opfordringer og vil også ofte kunne besvare meget simple spørgsmål.
4. Hvis dit barn ikke viser nogen interesse for at kommunikere med sine omgivelser
Børn vil naturligt have lyst til at kommunikere med deres forældre, søskende, andre voksne, andre børn. Den sprolige udvikling sker i en kombination mellem barnets biologiske udvikling og den støtte, som barnet får fra sine forældre og omgivelserne.
Dit barn vil have en medfødt fornemmelse for at indgå i dialog - at sige nogle lyde, afvente at mor eller far svarer, svare igen og atter holde pause, lytte og pludre igen. Dit barn vil også kommunikere med gråd, smil, ved at række ud efter dig, søge din øjenkontakt, din nærhed. Dit barn vil efterligne dig, din mimik og de lyde, du laver.
Hvis dit barn ikke viser interesse for at kommunikere, så skal du derfor reagere - uanset hvilken alder dit barn har.
5. Hvis dit barn ikke peger, ikke bruger sin krop og sit kropssprog, ikke skifter ansigtsudtryk eller mimik i forskellige situationer, eller når du pludrer, leger, ler med dit barn
Det lille barn bruger hele kroppen, når det kommunikerer. Ikke kun lyde og ord, men også arme, hænder, ben - barnet snakker med hele kroppen. Og dit barn vil også naturilgt kikke på dig, søge din kontakt - selvom øjenkontakten afbrydes naturligt en gang imellem, så skal du have en oplevelse af, at I har fælles opmærksomhed.
Dit barn skal også reagere med sin mimik og sine ansigtsudtryk. Du skal opleve smil, glæde, kunne se at dit barn genkender dig, ligesom dit barn skal reagere med gråd, hvis det f.eks. bliver forskrækket af en høj pludselig lyd eller skal række tunge, fordi du rækker tunge. Barnet vil naturilgt spejle sig i dig.
Hvad skal du gøre, hvis du er i tvivl om dit barns sproglige udvikling
Kontakt en øre-næse-halslæge, hvis du oplever, at dit barn pludselig holder op med at pludre, eller hvis dit barn pludselig reagerer anderledes på sprog og forskellige lyde. Du kan kontakte ØNH-læge direkte, det kræver ikke henvisning.
Kontakt kommunens logopæd, talepædagog. Han eller hun sidder ofte placeret i kommunens PPR afdeling (pædagogisk psykologisk rådgivning). Du kan også altid tale med din sundhedsplejerske eller med dagplejen eller vuggestuen, hvis du er bekymret for dit barns sprogudvikling.
Undersøgelser viser, at 5-10% af alle børn har behov for støtte af en talepædagog, ofte for at få hjæp til udtale. Udtalevanskeligheder kan optræde som et isoleret fænomen, men kan også opstå i kombination med andre sproglige udfordringer.
De fleste børn er mellem 3-6 år, når de tilbydes hjælp via talepædagog, men også yngre børn kan have brug for støtte. Og jo tidligere barnet får hjælp, jo bedre forudsætninger har barnet for at blive bevidst om sprogets lyde og kunne lære disse.
Er du i tvivl, er det derfor altid en god idé at drøfte det med forskellige fagpersoner - både for at få råd og vejledning til, hvad du selv som forælder kan gøre for at støtte dit barns sprog i den rigtige retning og også for at vide, hvornår det vil være relevant at få hjælp af en logopæd til egentlig udtaletræning eller andet.
Bedste hilsner
Helen :)
