Annonce

Annonce

Derfor skændes søskende


7. januar 2021


Jeg har altid syntes, at noget af det sværeste i opd​ragelsen er konflikterne mellem søskende. Jeg har aldrig brudt mig om, når mine døtre skændtes. Ikke fordi jeg synes, at børn altid skal være glade og smilende, men fordi det er enormt drænende, og det påvirker hele familien, når børnene ikke kan blive enige - og nogle gange er søskende bare rigtig hårde ved hinanden!



Tendensen til skænderier og konflikter mellem søskende kan godt øges i øjeblikket, hvor landet igen er lukket ned på grund af covid-19. Det er super hårdt, når familien er samlet hjemme gennem flere uger og måneder, og selvom det også er hyggeligt, og vi alle forsøger at få det bedste ud af tiden sammen, så kan konflikterne ikke undgås, og hvad gør du så...



Måske kan det hjælpe dig at vide, at søskende faktisk helst skal skændes for at få et godt søskendeforhold, og nogle gange skal du derfor byde konflikterne velkommen.



Skænderier mellem søskende er normalt



Alle søskende skændes. Nogle gange skændes de dagligt og andre gange ugentligt, men konflikter mellem søskende kan ikke undgås. Søskende bruger naturligt meget tid sammen, og de skal finde ud af at navigere i forskellige udfordrende situationer. De skal f.eks. dele legetøj eller dele mors og fars opmærksomhed, og det gør konflikter uundgåelige, og det gør ofte også, at rigtig mange følelser kommer i spil. 



Flere undersøgelser viser, at børn i førskolealderen (2-6 år) kan have konflikter hvert 10. minut, og disse konflikter eskalerer ofte til vrede og agressivitet, hvor børnene f.eks. begynder at kalde hinanden navne og også kan begynder at udelukke hinanden fra f.eks. en leg. Når det er sagt, så viser undersøgelser dog også, at søskende ikke målrettet går efter at skade den anden - og oplever man konflikter mellem sine børn, hvor agressiviteten er drejet mod bevidst at skade den anden, gøre den anden bevidst ondt, så er det en bekymrende adfærd. 



Det er mere trygt at have konflikter med sin søster eller bror



Netop fordi der er tale om søskende, så er forståelsen og tolerancen mellem børnene større. Det betyder, at søskende kan teste flere grænser overfor hinanden - end de f.eks. kan overfor deres venner og kammerater. Derfor vil man ofte opleve, at ens børn er betydeligt "hårdere" ved hinanden, end man oplever dem være, når de leger med andre børn.



Det er lidt på samme måde, som når man oplever børn afprøve grænser overfor forældre. Børn tør afprøve lidt ekstra overfor mor og far, fordi de ved, at mor og far altid vil være der for dem, elske dem og støtte dem.



Ofte ser man også søskende støtte hinanden. Selvom de kan have mange konflikter, så står de også sammen, når det gælder. Både overfor mor og far, men også på f.eks. legepladsen, eller hvis de oplever, at deres søster eller bror bliver uretfærdigt behandlet. Deres relation kan på den måde godt virke ambivalent, for ligesom de kan skændes og have mange konflikter, så vil søskende også trøste og beskytte hinanden, når det er nødvendigt.



Søskendekonflikter styrker børnenes sociale evner og empati



Når søskende har konflikter, så giver de hinanden en god mulighed for at afprøve sig selv, finde ud af, hvad de selv står for. De tester naturligt grænser overfor hinanden og ser hele tiden, hvor langt de kan gå.



Gennem deres konflikter, deres diskussioner og skænderier, så lærer de at sætte ord på deres meninger og følelser. De lærer at kæmpe for sig selv, det de vil, eller det de ikke vil være med til, de finder ud af at samarbejde, de finder ud at, at man nogle gange må gå på kompromis. De lærer også lidt om, hvilke kampe der er vigtige at tage, og hvilke man skal lade passere - og så lærer de noget meget vigtigt - at man bliver gode venner igen.



På den måde styrker søskendekonflikter børnenes sociale evner. Det, at være uenig med en anden, at skulle forsvare sig selv og sin mening, er ...


Annonce

... gavnligt for dit barns evne til at håndtere svære situationer med andre børn. Ligesom evnen til at sætte sig ind i en andens sted øges - at kunne give plads til andre og andres behov. Der vil naturligt også være konflikter mellem børn i daginstitution og skole, og den erfaring dit barn får med sig via søskendekonflikter kan barnet bruge på en konstruktiv måde i samværet med andre børn. 



Konflikthåndtering



Dit barn skal lære at begå sig socialt og noget af det, som hjælper barnet på vej er altså konflikter med sine søskende. Det betyder dog ikke, at du altid skal lade børnene løse deres skænderier på egen hånd - prøv at vurdere situationen fra gang til gang.



- Hold dig i nærheden. Lyt til, hvad der bliver sagt, og hvad der sker. Prøv at vurdere, om de kan håndtere det selv og hver især lære noget af deres uenighed, måske selv finde et kompromis. Konfliktløsning er noget, man skal lære, og det lærer man af at få lov til at prøve, derfor skal du ikke per automatik altid gribe ind, når dine børn har konflikter.



- Lyt til børnene. Prøv at få dem til at sætte ord på, hvad der sker og hvad konflikten handler om. At lytte er netop at lytte, det er vigtigt, at du ikke anklager nogen. Er det ene barn så lille, at det har svært ved at sætte ord på, så kan du evt. hjælpe med det, men pas på, at du ikke samtidig kommer til at tage parti.



- Tag ikke parti. Det er vigtigt, at du ikke tager det ene barns parti. Du kan ikke være dommer, når børnene har konflikter, og hvis du irettesætter den ene og ikke den anden, så tager du parti. Børnene er ofte lige gode om det, og du ved ikke, hvad der har udløst konflikten mellem den. Hvis dine børn brokker sig over, at du ikke tager parti "det var hende, der startede" eller "det er ikke retfærdigt", så kan du roligt sige, at du ikke var der, du ved derfor ikke, hvad der er sket, du elsker dem begge højt, og du forventer, at de godt kan finde ud af at være sammen.



- Skil dem ad. De behøver ikke altid lege sammen eller lave det samme. Nogle gange kan det være en god idé at skille dem ad "du sætter dig her, og du sidder her". Nogle gange kan det også være en god idé at spørge dem, om de har brug for at lege hver for sig lidt og så lade dem gøre det. Det er helt okay, at de ikke altid kan finde ud af at være sammen og ikke altid synes, at den anden er fantastisk. Lidt pause fra hinanden er helt okay.



- Giv dem tid og opmærksomhed væk fra hinanden. Det kan være en god idé at lave lidt forskelligt med dem hver især. Det er vigtigt, at man ikke er tvunget til at være sammen hele tiden, men også kan gøre ting hver for sig - især i disse coronatider. Deres hverdag ser normalt helt anderledes ud, de har hver deres oplevelser, leger med forskellige børn og får mange forskellge input - og det kan de stadig godt have behov for. At være væk fra hinanden giver også lyst til at være sammen igen, og samtidig har man måske oplevet noget nyt, som man kan fortælle om, når man kommer hjem.



- Anerkend vreden. Vrede er en helt naturlig følelse, og vi kan alle sammen godt blive vrede. Det er vigtigt nogle gange at sige dette højt "I blev vrede begge to - en gang imellem kan man godt blive vred, det er okay. Mor og far kan også blive vrede. Det er vigtigt, at vi bliver gode venner igen" eller lignende. 



- Bær ikke nag. Det er vigtigt, at du ikke bærer nag til dine børn. Det er vigtigt, at I glemmer de situationer, hvor de skændes, og det der har været konflikt omkring. Undgå at bruge ord som "altid" - sig f.eks. ikke "hvorfor skal I altid skændes", og undgå ord som "aldrig" f.eks. "hvorfor kan I aldrig enes". Det virker som ild på bålet, det er ikke befordrende for deres selvværd, og så er det jo ofte ikke sandheden. Mange gange er søskende også de allerbedste venner :)



Du kan læse meget mere om, hvordan du hjælper dine børn til et godt søskendeforhold i Helens bog om Børn & Opdraglse - tydelige voksne giver trygge børn.



Bedste hilsner



Helen



Annoncer

Sponsorerede artikler

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...

Læs mere her



Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tak for din plan for dagen, både hvad angår søvn og mad. Det er lykkes os at overholde din plan og det har været guld værd. Nu sover vi alle sammen meget bedre om natten.

De sidste 3 uger, har han faktisk kunne sove fra kl. 20 til 06 hver nat - og det er fantastisk, før vågnede han en gang i timen!

Tak fra drengens forældre


Annonce