21. april 2021
Vi ved allesammen godt, at amning anbefales - Sundhedsstyrelsen anbefaler fuld amning de første 6 måneder, og delvis amning til barnet er 1 år, eller så længe både mor og barn har det godt med det.
At give flaske til barnet er dog for en del kvinder det rigtige valg - for nogle kvinder er det et aktivt valg, for andre kvinder en nødvendighed - uanset hvad, så er der ofte rigtig god grund til, at barnet får sutteflaske, men ikke desto mindre er det stadig i 2021 svært. Det er som om, at det stadig ikke fuldt accepteres, og mange kvinder føler skyld eller skam, når de giver flaske.
I Danmark stopper ca. 10% af alle kvinder med at amme i løbet af de første 5 uger, og kun 17% ammer fuldt, når baby er 6 måneder gammel. Og selvom børn i 6 måneders alderen spiser skemad og drikke vand af kop, så tyder disse tal på, at der faktisk er rigtig mange kvinder, som giver flaske.
Derfor vil jeg i min artikel i dag se lidt på de påstande, som jeg ofte hører mødre fortælle om, at de oplever, når de giver flaske.
Påstand 1: Bryst er bedst, så at give flaske skal så vidt muligt undgås.
Ingen mødre skal føle skyld over, at de giver deres barn flaske. Alle mødre, børn og familier er forskellige, og der kan være mange forskellige behov, som skal dækkes. Der kan være gode grunde til at mor vælger at give flaske:
- Ammeproblemer. Det kan være rigtig svært at få amningen til at fungere, barnet har måske svært ved at die, mor har måske indadvendte brystvorter, måske er amningen meget smertefuld.
- Mælkeproduktionen er ikke tilstrækkelig til at dække barnets behov, og derfor suppleres med en flaske.
- Der kan både være modermælkserstatning og udmalket modermælk i flasken. Du kan i princippet ikke se, om mor malker ud og giver sin egen mælk på flaske.
- En læge eller sundhedsplejerske kan have anbefalet supplement eller fuld flaske, fordi det er vigtigt for barnets trivsel, vægt og udvikling.
- Mor har måske en sygdom, som gør, at hun er nødt til at tage noget medicin, som går i mælken, og som barnet ikke må få - hvorfor mor giver modermælkserstatning.
- Mor og barn har været adskilt eller er måske adskilt, måske skal far eller en anden kunne passe barnet.
- Måske er det at give flaske et bevidst valg, som begge forældre bare har det rigtig godt med. De føler bare, at flaskegivning fungerer langt bedre for hele familien.
Påstand 2: Modermælk er ernæringsmæssigt bedre end modermælkserstatning
Modermælk indeholde lige præcis det, som barnet har behov for - vitaminer, mineraler, fedtsammensætning og antistoffer, der beskytter barnet mod en række sygdomme. Og modermælk ændrer sammensætning, så det løbende passer til barnets alder og skiftende behov.
Modermælkserstatning er lavet sådan, at det i sammensætning minder mest muligt om modermælk, og når du giver dit barn erstatning, så kan du være sikker på, at barnet får de næringsstoffer, som barnet har behov for.
Modermælkserstatning er det eneste valg, og det bedste valg til jeres barn, hvis det ikke ammes eller skal tilbydes andet end modermælk.
Påstand 3: Modermælkserstatning styrker ikke barnets hjernemæssige udvikling
Modermælkserstatning bliver lavet med udgangspunkt i modermælk, og i dag ved man, at noget af det, som styrker barnets hjernemæssige udvikling er indholdet af de essentielle fedtsyrer. Modermælk indeholder naturligt en del langkædede fedtsyrer og specielt n-3 fedtsyren DHA. Hvis man ammer, får barnet derfor sit behov dækket, det afhænger dog af mors indtag af fisk.
I dag tilsætter man ofte Omega-3 og Omega-6, eller DHA og ARA til modermælkserstatning. På den måde sikres barnet de vigtige fedtstoffer, selvom det får flaske. Og indholdet er nøje afstemt barnets behov.
Påstand 4: Flaskegivning giver ikke samme tilknytning mellem barn og forældre
Børn, der får flaske, får samme tilknytning til deres forældre, som børn, der ammes. Det er ikke måden, dit barn får mælk på, som er afgørende her.
Forskning viser, at tryghed er helt afgørende for barnets tilknytning. Barnet har brug for ro, tid og nærvær sammen med sine forældre, for at vokse op og føle sig tryg og have tillid til, at mor og far er der for at hjælpe - og det skabes af måden, du generelt er omkring dit barn på.
Nærvær, fysisk kontakt, måden du reagerer på dit barns signaler, ser dit barn, anerkender dit barns behov både fysisk og følelsesmæssigt osv. er afgørende for, at tilknytningen mellem jer skabes.
Påstand 5: Flaskegivning gør børn overvægtige
Børn, der får flaske, vil generelt ofte veje mere end børn, der ammes. Det skyldes dog ikke sammensætningen af mælken/modermælkserstatningen, men skyldes ofte, at barnet let overspiser, når det tilbydes flaske. Når det er sagt, så vil ammede børn dog ofte have et vækstmønster, som er anderledes end børn, der får flaske. Ammede børn tager mere på i vægt de første levemåneder, mindre på i 4-6 måneders alderen og ved 12 måneders alderen er ammede børn ofte både lidt lettere, lidt kortere og lidt slankere end børn, der har fået modermælkserstatning.
Alle nyfødte børn skal lære at regulere deres behov - det gælder både deres behov for mad, søvn, stimulation, kontakt og nærhed. Når barnet ...
... spiser af brystet, så er det en langsom proces, det er hårdt arbejde, og barnet vil nogle gange falde i søvn undervejs eller holde lange pauser undervejs i måltidet. Når barnet tilbydes flaske, så flyder mælken lettere til barnet, hvilket kan gøre, at barnet nogle gange spiser lidt for meget - og derfor tager ekstra på i vægt.
Der er dog flere faktorer som spiller ind, og generelt skal du se på dit barns mælkeindtag og udregnede behov - en fordel ved flaske er netop, at du præcist ved, hvor meget dit barn spiser..
Dit barn skal have lov til at flekse sit behov, så nogle gange er det mere sulten end andre gange. Dit barn må aldrig presses til at tømme flasken, og hvis barnet altid tømmer flasken helt, så skal du vurdere, om dit barn har brug for mere mælk (igen vurderes ud fra udregnede behov), eller om barnet måske i stedet har et suttebehov, der skal dækkes med en sut og ikke med en flaske.
Påstand 6: Modermælkserstatning indeholder stoffer, der kan være skadelige for både barn og miljø
Der er strenge regler for, hvordan modermælkserstatning skal være sammensat, og reglerne er ens for hele EU, samt i Norge og Schweiz. I Danmark har vi ingen problemer med urent drikke vand, og det er sundhedsmæssigt helt forsvarlig at give sit barn modermælkserstatning.
Modermælkserstatning forhandles enten som pulver, der skal blandes op med vand, eller som drikkeklare langtidsholdbare UHT-produkter. Og blander du pulver og vand, så er der naturligt nogle regler for hygiejne, som du skal følge. Så - modermælkserstatning er af høj kvalitet, og børn der får erstatning trives og vokser rigtig fint.
Derimod så kan modermælk indeholde miljøfremmede stoffer. Man har blandt andet fundet pesticider, polyklorerede bifenyler (PCB'er), dioxiner, brommerede flammehæmmere og perfluorooctansulfonsyre (PFOS) i modermælk. Det har blandt andet gjort, at man har lavet nye kostråd til gravide og ammende, hvilket har været med til at nedsætte mængden af miljøfremmende stoffer i modermælk. Sundhedsstyrelsen vurderer hele tiden mulige negative helbredseffekter af miljøfremmende stoffer, men indtil videre konkluderes det, at de sundhedsmæssige fordele opvejer den mulige risiko, som de miljøfremmede stoffer i modermælk kan udgøre.
Påstand 7: Amning er både lettere og billigere end flaskegivning
Det siger sig selv, at modermælk ikke koster penge, da kroppen danner mælken - og at modermælkserstatning derfor er dyrere.
Sundhedsstyrelsen skriver også, at der kan være praktiske grunde til at vælge amning. Det kræver mindre arbejde at amme, brystet er altid lige ved hånden og parat, når barnet er sulten, og mælken har altid den rette temperatur. Når man giver flaske, så vil der naturligt skulle bruges tid på at rense flasker, blande måltiderne og varme mælken op.
Mange kvinder oplever dog, at amning er tidskrævende og svær. Det er ikke lettere at amme, tværtimod, det er jo netop en af grundende til at give flaske. Nogle kvinder vælger også at malke ud og give deres egen mælk på flaske, hvilket er dobbelt arbejde og rigtig hårdt. Og så er der også det faktum, at børn der ammes, ofte dier hyppigere end børn, der får flaske. Kvinder der giver flaske udtrykker derfor ofte en lettelse ved at give flasken, og den ro det giver.
Det giver f.eks. ro at vide præcist, hvor meget meget barnet drikker. Barnet får måske ret hurtigt en rytme, hvor de spiser f.eks. hver 4. time, det giver overblik over dagen og mulighed for at komme lidt væk hjemmefra. Måske begynder barnet at kunne sove igennem om natten og de nætter, hvor barnet skal have mælk om natten, er det ikke kun mor, som kan give mælken.
Påstand 8: Hvis barnet først har fået flasken, vil det afvise brystet
Det er lettere at spise af en flaske, end det er at spise af et bryst, så der vil altid være en risiko for, at barnet vil foretrække flasken fremfor brystet. Denne risiko er dog større, jo yngere barnet er, og jo mindre veletableret amningen er.
Sutteteknikken er også forskellig - der er stor forskel på, hvordan barnet dier på et bryst, og hvordan barnet sutter på en flaskesut. Og nogle børn bliver meget forvirrede over dette. Så - hvis du forsøger at give flaske og samtidig ammer - og dit barn enten afviser brystet eller afviser flasken, så hænger det sandsynligvis sammen med, at du netop gør begge dele og er begyndt at give flaske.
Jo ældre dit barn er, jo mere veletableret amningen er, jo mere vil du ofte kunne give f.eks. en enkelt flaske i døgnet og derudover amme, som du plejer.
Det er her også vigtigt at nævne, at det modsatte også kan være tilfældet - jo mere du ammer, jo mere veletableret amningen er, jo gladere barnet er for brystet - jo sværere kan det være at få barnet til at tage imod en flaske. Det er derfor nødvendigt at gøre sig visse overvejelser omkring, hvordan barnet skal kunne få sin mælk, hvis far eller en anden f.eks. skal overtage en del af barselsperioden, hvor jeres barns mælkebehov stadig er stort og skal dækkes via enten bryst eller flaske.
Håber ovenstående kan være med til at give et lidt mere nuanceret billede af flaskegivning og en støtte til alle jer, som af mange gode grunde giver flaske :)
Læs også meget gerne min bog "Helens bog om Amning & Flaske", hvor du netop kan læse om begge dele, og hvor begge dele behandles på lige fod, så du guides og hjælpes uanset, hvordan dit barn får sit mælkebehov dækket.
Bedste hilsner
Helen
